I begyndelsen sætter Anden Verdenskrig ikke de store spor i hverdagen for børnene Seita og Setsuko i Japan. Men da krigshandlingerne intensiveres, og moderen dør efter et bombeangreb, melder de barske realiteter sig. De to børns overlevelse ender med at være udelukkende op til dem selv, efterhånden som krigen dræner landet for mad og medfølelse.
Menneskeheden har for længst forladt jorden. Tilbage er efterladt én enkelt lille robot, Wall-E, der har brugt et par århundrede på at rydde op. Men en dag ankommer undersøgelsesrobotten EVA og noget tyder på, at der stadig er noget af interesse på jorden. Og Wall-E er bestemt også interesseret i EVA.
Et sælsomt syn møder drengen Pazu, da den jævnaldrende Sheeta langsomt daler ned fra himlen med en magisk amulet om halsen. Det viser sig, at både Pazu og Sheeta drømmer om at finde Laputa, det svævende slot. Den forældreløse Sheeta håber at finde sandheden om sin familie på Laputa, men regeringens agenter og en gruppe pirater er også på jagt efter det sagnomspundne slot.
Coraline Jones keder sig drabeligt, indtil hun finder en hemmelig dør og opdager en parallel og bedre version af sit liv på den anden side. Da den tilsyneladende perfekte verden pludselig bliver farlig, og hendes parallelforældre - især hendes Anden Mor - forsøger at fange hende i den farlige verden, må Coraline bruge alle sine evner, al sin beslutsomhed og alt sit mod for at slippe væk og redde sin rigtige familie.
Drengen Sosuke bor med sin dejlige mor på en klint med havudsigt. Og ligesom prinsen møder havfruen i H. C. Andersens eventyr, så samler han en dag guldfisken Ponyo op i brændingen. Den storøjede, røde hunfisk føler straks en fundamental samhørighed med sin nye menneskeven. Ved hjælp af lidt oceanisk magi udvikler hun lemmer og stemmebånd, så de kan lege og spise skinkemadder sammen på landjorden!
I et idyllisk beliggende hus uden for Tokyo bor pigen Arrietty med sine forældre - nede under gulvbrædderne. For familien tilhører lilleputfolket Lånerne, der lever at af hente forsyninger fra menneskenes skuffer og skabe uden at blive opdaget. Da en syg dreng, Sho, flytter ind i huset for at rekonvalescere, opstår et overraskende - og forbudt - venskab mellem menneskedrengen og den ti cm høje Arrietty.
En amerikansk ubåd er forulykket, og ligger og balancerer på en klippekant under vandet. U-båden indeholder hemmlige informationer og redningsmandskabet går ned i dybet for at sikre sig at informationerne ikke falder i de forkerte hænder. Ved gennemsøgningen opdager de at alle er døde, men de opdager også noget andet. Det er et fremmede element nede i u-båden, som bevæger sig med en rasende hastighed. Det fremmede skal destrueres inden der opstår problemer.
Ægteparret Ed og Lorraine Warren, der har specialiseret sig i at uddrive paranormale fænomener, rejser i 1977 fra USA til det nordlige London. Her bor Peggy Hodgson, der er enlig mor til fire og skræmt fra vid og sans af de dæmoner, der hjemsøger det sociale boligbyggeri.
My Neighbors the Yamadas handler om en Japansk familie og begivenheder i deres hverdag. Der er tale om en række komiske historier og den eneste røde tråd i handlingen er familien Yamadas tilstedeværelse. Karaktererne er ikke tegnet i den typiske Ghibli stil - de ligner mere karakterer fra de japanske avisstriber (yonkoma manga). På trods af gode anmeldelser blev filmen et box office-flop. Det var den første Ghibli film som udelukkende blev animeret og farvelagt på computer.
Folkene bag "Toy Story" er klar med en ny animationsfilm. Denne gang handler det om livet som myre. "Græsrødderne" følger myreflokken og specielt outsider-myren Flik, der må kæmpe en brag kamp for at tjene den onde græshoppe fører, Hopper og hans håndlangere. Skæbnen vil, at Flik drager ud i verden for at hente hjælp blandt de større insekter, men ender med at alliere sig med en flok afdanket cirkusartister. På bedste Disney manér sejrer det gode mod det onde, og outsideren bliver en helt blandt flokken.
Balto og hans søn Kodi opdager, at deres hundeslædeteams fremtid trues af ny teknologi, fordi det er hurtigere at sende post og varer med fly til byen Nome i Alaska. Der bliver lavet en postuddelingskonkurrence mellem Baltos slædeteam og piloten Duke, hvis flyvemaskine fascinerer Balto. Da Duke ikke når frem til målet, begynder nogle af hundene at fejre deres sejr, men Balto ved, at der er noget, der er gået galt. Balto får hjælp af Muc og Luc, og de begiver sig ud på en redningsopgave for at finde frem til Duke, Boris og det forsvundne fly
Kiksede Ted's drømmedate til skoleballet gik i vasken, da han fik sine ædlere dele i klemme i en lynlås! Nu, 13 år senere, har han indset, at han stadig er forelsket i den smukke Mary, og han hyrer den glatte privatdetektiv Healy til at opspore hende. Detektiven finder Mary i Miami - og falder selv pladask for hende. Han stikker derfor Ted en løgn og sætter alt ind på selv at score hende, men heldigvis er Ted ikke så let at sætte ud af spillet. Han ankommer til Miami med bankende hjerte, men spørgsmålet er, om han kan overvinde sin generthed og denne gang vil slippe heldigere af sted med at bejle til sin drømmepige?
Tidligere tiders succes er fortid for de gæve genfærdsjægere. Heldigvis tiltrækker Venkmans ekskæreste, Dana, sig atter en gang underverdenens opmærksomhed. Under hendes restaurering af et gammelt maleri bliver den onde Vigo vagt til live. Og snart vrimler det med monstre i byens gadet, og borgerne har igen brug for de navnkundige Ghostbusters.
Den onde troldkvinde Karaba spiller igen en væsentlig rolle i sequelen til Kirikou og troldkvinden, for hun prøver hele tiden på at forstyrre landsbyens lykke, men hun får altid modstand af den lille, kvikke Kirikou, der altid spænder ben for hendes planer.
Følg med Lillefod og hans venner samt 3 gavtyveagtige nye dinosaurer ud på endnu et spændende eventyr. En enorm meteorit er faldet ned i Den Store Dal, har afskåret vandforsyningen og skabt spændinger blandt de engang så fredelige dinosaurer. I deres iver for at hjælpe går Lillefod og hans venner på jagt efter vand og finder et stort vandhul mellem Den Store Dal og Den Forbudte Dal hvor de frygtede Skarptænder holder til! Eventyret udvikler sig, da ungerne kommer i klammeri med dinobøllerne ved siden af, undgår en voldsom ildebrand og møder en flok hidsige velociraptorer. En vidunderlig fortælling fyldt med sang, spænding, humor og venskab.
32-årige Bridget Jones har efter mange år med et mildest talt tumultarisk privatliv endelig scoret drømmefyren, advokaten Mark Darcy - men allerede efter få uger sammen med ham begynder tvivlen at nage hende. Hun opdager, at han stemmer konservativt, og jalousien blomstrer op hos hende, da han viser stor interesse for den smukke, langbenede Rebecca. Midt i alle bekymringerne dukker Bridgets tidligere chef, kvindebedåreren Daniel Cleaver, op. Og han begynder at lægge voldsomt an på hende. Hvad skal hun nu stille op?
Med Saw V er vi nået til det sidste, mest skræmmende og udfordrende kapitel i den blodige historie om Jigsaw og hans rædselsregime. Psykopaten og massemordernes intelligens og ondskab kender ingen grænser. Næsten alle, som har forsøgt at opklare mysteriet, er enten døde eller kommet slemt til skade. Politimanden Hoffman er den eneste, som kender Jigsaw's hemmelighed, og da han forsvinder, starter et helt nyt spil... Se hvordan historien ender... - og glæd dig til at blive skræmt på nye, udspekulerede måder.
After Suman's father leaves her in the care of another family while he travels abroad, she falls in love with Prem. However, in order to for them to marry, Prem has to prove to Suman's father that he is not the same as his own dad.
Det er en dejlig dag på væddeløbsbanen - lige indtil Nick forudser en gigantisk kædereaktion, som får flammende biler til at slå kolbøtter, mens løsrevne dæk kapper hovederne af publikum. Takket være hans forudanelse lykkes det Nick og hans venner at undslippe, da ulykken bliver til virkelighed få minutter senere. Men manden med leen er ikke færdig med dem og indhenter dem en efter en.
Jason er tilbage, med ishockeymaske og det hele. Og han byder på alle sine gamle vanvittige tricks i Friday the 13th, Part V: A New Beginning. Denne gang lader det til, at han stiler efter de unge beboere på en afsondret resocialiseringsinstitution. Og mere end nogle få af hans teenageofre ender i både to og fire dele - der er faktisk ikke det, Jason ikke gør. Dette er 5. skræmmende del i Jason-sagaen. Hvis du kunne lide de første 4 og mener at være klar til igen at følge Jasons blodige spor, vil du elske A New Beginning!