Diamanttyven Franky er i London for at aflevere en kæmpe diamant til Avi, men på vejen bliver han fristet til at sætte nogle penge på en ulovlig boksekamp. Det er dog blot en fælde. Samtidig får boksepromoteren Tyrken problemer, da den uberegnelige irske sigøjnerbokser Mickey vinder over hans egen bokser.

Deadpool er Marvel Comics mest ukonventionelle antihelt, og filmen fortæller historien om den tidligere Special Force agent og lejesoldat, Wade Wilson, der efter at være blevet udsat for et skrupelløst eksperiment, som efterlader ham med stærkt helbredende kræfter, udvikler alteregoet Deadpool. Bevæbnet med sine nye evner og en sort, skæv form for humor påbegynder Deadpool jagten på den mand, som næsten ødelagde hans liv.

Hobbitten Bilbo Sækker, troldmanden Gandalf den Grå og 13 dværge anført af Thorin Egeskjold er på en farefuld mission til dværgenes kongerige Erebor, hvor de skal overvinde dragen Smaug. De har allerede overlevet mange farer, men møder på det næste stykke af turen formskifteren Beorn, de farlige skovelvere og kæmpe-edderkopperne fra Mirkwood. Til sidst står Bilbo og hans venner overfor den kæmpestore og frygtindgydende drage Smaug - kan de besejre det store og farlige dyr?

250.000 maskiner er ved at bore sig gennem jorden ind til Zion og inden 72 timer når de byen og vil udslette befolkningen. Neo må have sine mægtige kræfter i spil i en fart og han møder oraklet. Agent Smith har fået storhedsvanvid og kører sit eget løb og samtidig forudser Neo i drømme, hvordan hans elskede Trinity dør - en skæbne han for alt i verden må redde hende fra.

Oberst Katherine Powell leder en dronemission fra London. Opgaven er at fange en gruppe terrorister i Nairobi. Pludseligt står klart, at terroristerne planlægger et selvmordsangreb. Nu ændrer missionen karakter fra at 'fange' til at 'dræbe'. Dronepiloten sidder i USA. Da han er klar til at slå til, opdager han, at der er en lille pige midt i angrebszonen. Sekunderne tæller ned. Hvem tør træffe det svære valg?

To passagerer rejser til en ny planet. Rejsen tager en katastrofal drejning, da deres dvalemoduler på mystisk vis vækker dem 90 år før ankomst. Da rumskibets system fejler, bliver de nødt til at redde de 5.000 andre passagerer, der stadig ligger i dvale.

Tryllekunstnerkvartetten Apokalypsens ryttere gør comeback med en spektakulær forestilling, der skal afsløre en korrupt techmagnat. Men planen giver bagslag, og snart er kvartetten på flugt. For at genvinde deres frihed må de fire magikere hjælpe den rige eneboer Walter Mabry med at gennemføre et nærmest umuligt kup. Men hvem narrer egentlig hvem?

In the changing political climate of South Africa a revolution is taking place as artists, musicians and designers tackle issues of politics, race and history. This newest film by director Petter Ringbom follows some of the most recognized artists in South Africa today, exploring what it means to live and work in the new democracy. Artist Brett Murray’s painted caricature of South African president Jacob Zuma results in a lawsuit and death threats. Photographer and activist Zanele Muholi’s work exposes hate crimes in the LGBT community. The Smarteez design collective creates international styles while running a free after-school program for kids. Musician Xander Ferreira of Gazelle parades on stage as a character based on an archetypal African dictator. Shield and Spear presents intimate stories about the artists, art, music, identity, race and freedom of expression in South Africa 20 years into democracy.

Neo, Morpheus og Trinity kæmper for at redde Zion, den sidste by på Jorden, fra Maskinerne. Men Neo er fanget et sted mellem den virkelige verden og Maskinernes verden – og han har brug for hjælp.

8. maj 1945. Storbritannien fejrer krigens afslutning, og de to unge prinsesser Elizabeth og Margaret får allernådigst lov til at deltage i festlighederne - inkognito og under behørigt opsyn. Da Margaret ser sit snit til at stikke af, må Elizabeth dykke ned i Londons myldrende gader for at finde hende. Det bliver en magisk aften præget af nye venskaber, uventede eventyr og sågar romantik.

Amy har et deltidsjob, to børn i skolealderen og en ugidelig døgenigt af en ægtemand. Hverdagen hænger dårligt sammen, og presset fra de ambitiøse 'supermødre' giver Amy konstant dårlig samvittighed. Da hun smider sin mand ud, vælter læsset. Sammen med to andre overstressede mødre vælger Amy at slippe kontrollen og forkæle sig selv for en gangs skyld. Nu skal de 'slemme mødre' have det skægt!

Doug Harris er en elskelig, men socialt kejtet kommende brudgom, som har et problem: Han har ingen forlover. Med mindre end to uger til han skal giftes med sin drømmepige, bliver Doug henvist til Jimmy Callahan, ejer og direktør for Forlover A/S, et firma, der lejer forlovere ud til socialt udfordrede brudgomme, der ikke har andre muligheder. Det giver utallige sjove, akavede situationer, når de to kæmper sig igennem forberedelser og brylluppet med det bedrag, men giver også en uventet bromance mellem Doug og hans falske bedste ven, Jimmy.

Alton Meyer ligner en helt almindelig 8-årig knægt, men det er han ikke. Alton er noget helt specielt. Det er derfor FBI og NSA er meget interesserede i at få fat i ham. Det er også derfor den religøse kult han er vokset op i er desperate for at få ham tilbage. Og det er lige netop fordi han er speciel, at hans far Roy er stukket af med ham. Nu forsøger Roy med hjælp fra sin gode ven Lucas at få transporteret Alton hen til et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Men hvorfor? Hvad er det knægten kan? Hvad er det, der skal ske når de når frem? Helt præcist hvad er Alton?

På øen, hvor fuglene bor, er livet idyllisk, og alle er glade – undtagen fuglen Red. Han lider af temperamentsproblemer, hvilket fremmedgør ham i det lille øsamfund. Men da grisene en dag kommer sejlende og stjæler fuglenes æg, kan Red endelig bruge sin vrede til noget og må nu, sammen med vennerne Chuck og Bomb, overtale de andre fugle til også at bruge deres.

Alt er godt på Natural History Museum i New York: Tidligere nattevagt Larry Daley står i spidsen for de ”visuelle effekter”, da museet holder en gallamiddag i anledning af deres nye planetarium. Visuelle effekter, som i virkeligheden er museets udstillede dyr og historiske karakterer, der ved hjælp af en magisk tavle vækkes til live om natten. Imidlertid er tavlen ved at miste sin kraft, og midt under gallamiddagen går alle figurerne amok, og de ved efterfølgende ikke, hvad der er sket.

Teenagepigen Bella befinder sig igen i stor fare. En mystisk morder er på spil, og en ondskabsfuld vampyr er ude efter hævn. Samtidig må Bella vælge mellem sin kærlighed til Edward og sit venskab med Jacob - og hun ved, at hendes beslutning kan antænde fejden mellem vampyrerne og varulvene.

Vampyren Barnabas Collins ligger begravet i to århundreder, indtil han graves op til en meget anderledes verden i 1972. Han er fast besluttet på at genvinde sit hjems og slægtsnavns tidligere glorværdighed, selvom han bliver modarbejdet af sin tidligere elskerinde - den forførende heks Angelique - i dette "vildt fantasifulde" eventyr.

I år 2028 har koncernen OmniCorp indsat robotsoldater som droner på alverdens slagmarker. Da Detroit-politimanden Alex Murphy bliver alvorligt såret i tjenesten, ser OmniCorp deres snit til at skabe en eksperimentel superbetjent. Murphy genopstår som halvt mand, halvt robot, men selv om hans kropsdele er udskiftet med teknologi, tænker og føler Murphy stadig som et menneske: Ét, der søger hævn.

De få tilbageværende vampyrklaner er på randen af udslettelse fra Lycanserne. Begge sider leder efter Selene. Varulvene vil have hendes datter Eve, hvis blod indeholder hemmeligheden til at skabe en vampyr-Lycan-hybrid. Vampyrerne vil derimod have retfærdighed efter mordene på Viktor og Marcus. Semira vil vise Selene nåde, så hun kan træne hendes gruppe af "Death Dealers" - en blanding af vampyrer, der angriber varulve. Semira får hjælp af Thomas til at hjælpe med Selene's sag, inden hun skal stå rettergang.

I 'Hitman: Agent 47' er titelkarakteren den seneste i rækken af genetisk skabte lejemordere, der blot er opkaldt efter de sidste to tal tatoveret i nakken. Agenterne er mennesker overlegne i styrke, hurtighed og intelligens, men 47 kommer alligevel på en vanskelig opgave, da han skal eliminere vigtige folk fra en kæmpemæssig virksomhed, der har kendskab til hemmeligheden bag hans herkomst. Sammen med en ung kvinde begiver Agent 47 sig ud på en farefuld opgave, der får konsekvenser for dem begge.