Tommy Riordan, en eks-marinesoldat med en tragisk fortid, vender tilbage til sin hjemegn for at træne deltage i historiens hidtil største MMA turnering. Til at hjælpe sig beder han sin alkoholiserede far om hjælp – men Tommys fremmedgjorte bror Brendan har også planer om at deltage i turneringen. Brendan er tidligere MMA bokser, men forsøger nu at forsørge sin familie som skolelærer. Deres fælles mål om at vinde turneringen driver endnu en gang de to brødre på kollisionskurs og midt i deres mest opslidende træning nogensinde, tvinges de til at konfrontere fortidens fortrængte kræfter.

Dramaet 'Spotlight' er den autentiske historie om, hvordan en gruppe af journalister på the Boston Globe afslørede en pædofilring blandt de katolske præster i Boston.

En dilligence suser gennem vinterlandskabet, på vej mod Red Rock. Her vil dusørjægeren John Ruth overlade sin fangst, morderen Daisy, til hendes skæbne. Undervejs samler dilligencen den sorte dusørjæger major Warren og sydstatsoverløberen Mannix op. I snestormen søger kvartetten ly i et herberg. Her møder de yderligere fire hårdkogte typer. Otte fremmede, der opdager, at de måske alligevel ikke når så langt som til Red Rock.

Et indianerangreb og et voldsomt møde med en bjørn er blot de første prøvelser, der venter Hugh Glass, da han i 1823 leder en gruppe pelsjægere gennem den amerikanske vildmark. Glass forrådes på grusom vis af en af jægerne. Hårdt kvæstet begiver han ud på en opslidende rejse gennem det vinterfrosne vildnis for at få hævn.

Den midaldrende enspænder Sentaro passer pligtskyldigt sit lille bageri, hvor han laver dorayaki-kager (med 'an'-fyld af rød bønnepasta) til sit faste klientel. Da han averterer efter en medhjælper, møder den 76-årige dame Tokue op. Hun er ikke imponeret over Sentaros kager, for hendes egne er nemlig endnu bedre. Tokues særlige talent får både bageriet og Sentaros humør til at blomstre op.

I det lovløse grænseområde mellem USA og Mexico slutter den unge FBI-agent Kate Macer sig til forsvarsministeriets agent Matt Graver for at deltage i kampen mod de mexicanske narkokarteller. Den lille specialgruppe, der også tæller den hemmelighedsfulde Alejandro, begiver sig ud på deres hemmelige opgave. Snart går det op for Kate, at hun må lægge sin gamle opfattelse af lov og ret bag sig, hvis hun vil overleve.

I 1950'erne kastes advokaten James Donovan hovedkulds ind i den kolde krig, da han bliver bedt om at forsvare en sovjetisk spion, der risikerer dødsstraf i USA. Nogle år senere bliver et amerikansk spionfly skudt ned over russisk jord. Piloten tages til fange og idømmes ti års fængsel. Donovan får den næsten umulige opgave at forhandle sig frem til at få piloten løsladt.

Forbudstiden hærger i USA, men forbuddet mod alkohol bringer langt mere ondt end godt. De hårde tider har også ramt Bondurant-brødrene - og ligesom så mange andre har de stablet en god forretning på benene og tjener pænt på deres eget populære mærke af hjemmebrændt spiritus. Men forretningen trues, da Chicago-politimanden Charlie Rakes ankommer til Franklin County. Snart ligger alle under for den nådesløse og korrupte håndhævelse af loven, men Bondurant-brødrene vil ikke lade sig tryne...

Mød Englands voldeligste mand. Bedre kendt under øgenavnet Charles Bronson indlogerede den britiskfødte Michael Peterson sig første gang på Hotel Tremmely, da han i en alder af 19 blev anholdt for væbnet røveri. Drevet af et overdrevent ønske om at ville være kendt har han med sine talrige, serie-psykopatiske overgreb på både politi og fængselspersonale siden sikret sig en spektakulær forlængelse af opholdet. Af sine godt 34 år i fængsel er 30 af dem blevet afsonet i isolation, og han har samlet set været løsladt lidt under fire måneder.

'The Walk' foregår i 1974 og er den sande historie om franskmanden Philippe Petit, der drømmer om at gå på line mellem de to World Trade Center-tårne. Petit rejser til New York og rekruterer et hold af vovehalse, der skal hjælpe ham med at udføre sit vanvittige stunt. Selve lineakten må han udføre alene, men missionen kræver detaljeret planlægning på niveau med et større kup. Det er nemlig ikke kun tæt på umuligt og dødsensfarligt at balancere 412 meter oppe i luften, det er også særdeles ulovligt.

Tom Hardy (Inception) er Ivan Locke, en mand med succes i privat- såvel som arbejdslivet. Han er også den eneste person, vi nogensinde ser i filmen, der næsten udelukkende består af en række stadigt mere dramatiske telefonsamtaler bag rattet i Lockes bil. Da Locke modtager et kriseopkald fra sin boss og samtidig må tage hånd om en utålmodig hustru på den anden linie, udvikler den lille kabine sig til en dramatisk trykkoger. Og så er der hans far, der toner frem som et fantom fra underbevidsthedens dyb og spydigt kommenterer på den stressede Lockes manglende overblik.

I filmen The Drop følger vi Bob Saginowski (Tom Hardy) og hans fætter Marv (James Gandolfini). Marv ejer en bar, hvor Bob arbejder som bartender. Det ikke en helt 'normal bar', de lokale gangstere bruger nemlig baren som ”money drop”. Da nogle krimielle beslutter sig for at røve baren, skaber det STORE problemer for vores to hovedpersoner.

En kryptisk besked sender den britiske agent James Bond på en hemmelig mission til Mexico City og videre til Rom, hvor han møder den smukke og dragende enke Lucia Sciarra. Her infiltrerer Bond et hemmeligt møde, der bringer ham på sporet af den lyssky organisation Spectre. Samtidig kæmper hans chef M mod politiske kræfter i London, der er kritiske over for Bond – og som vil nedlægge MI6. For at komme videre med sagen opsporer Bond sin gamle ærkefjende Mr. White's datter, der kan være nøglen til at afsløre Spectre. Efterhånden som Bond opklarer mere og mere af den grusomme sandhed, opdager han, at den mudrede sag trækker tråde til hans egen fortid.

John Connolly og James 'Whitey' Bulger vokser op sammen i Boston. Da de mødes igen i 1970'erne, er Whitey den mest frygtede gangsterboss i Massachusetts irske mafia, og Connolly er FBI-agent, der rydder op i underverdenen. For at udradere en rivaliserende mafiafamilie går Whitey med til at blive meddeler for FBI. Men Whitey misbruger aftalen til at gå amok i mord og bestikkelse.

Tom Hardy spiller hovedrollen som den hemmelige agent Leo Demidov, der bliver sendt til en lille flække langt fra Moskva, efter han nægter at angive sin kone (Noomi Rapace) som forræder. Her møder han generalen Mikhail Nesterov (Gary Oldman), og sammen prøver de at finde seriemorderen bag en række bestialske barnemord.

Ben skal snart giftes. Alligevel tager han til Miami med sin kommende svoger for at gøre kål på en narkohandler.

Historien, som udspiller sig i en tidløs mytisk skov, som beboes af feer, nisser, enhjørninger og dødelige, handler om den mystiske skovbo Jack, som af skæbnen er udset til at udføre en heltegerning. Han skal redde den smukke prinsesse Lily og besejre mørkets onde fyrste, Darkness, for ellers kastes verden ud i en evig istid. Darkness, som er ondskaben selv, har en djævelsk plan om at skabe evigt mørke ved at myrde alle enhjørninger på Jorden - symbolet på fred og godhed.

Chris Pine (Star Trek) og Tom Hardy (The Dark Knight Rises) spiller begge over for Oscar®-vinderen REese Witherspoon i denne vilde blanding af eksplosiv action og fantastisk humor. FDR (Pine) og Tuck (Hardy) falder begge for den charmerende og skønne Lauren (Witherspoon). Mens Lauren har problemer med at vælge imellem dem og søger hjælp hos sin frække veninde Trish (Chelsea Handler), roder FDR og Tuck sig ud i en episk kamp om Laurens kærlighed. De bruger alle former for overvågningstricks og højteknologiske gadgets - men kun den bedste spion kan vinde!

Simon Pegg (som vi elsker) spiller hovedrollen som skolelæreren Neil, der bliver udvalgt af nogle almægtige rumvæsener og modtager magiske kræfter, der sætter ham i stand til at gøre alt. ALT. A-L-T. Det er naturligvis lidt svært at vænne sig til disse evner, så ikke overraskende havner Neil i en række uheldige situationer.

Fire venner falder over en investeringsmulighed, som er for god til at afslå. Men da investeringen slår fejl, opdager de, at bagmanden er en notorisk hensynsløs topkriminel... og gælden skal betales tilbage! For at komme af med den livstruende gæld, skal de kidnappe en af rivalens familiemedlemmer. De er ude på dybt vand, og kun hvis de klarer opgaven uden fejl, slipper de ’måske’ levende fra det...