Familien Corleone er en stor, varmhjertet slægt af italiensk herkomst. Samtidig er familiens overhoved, Don Vito, en ledende skikkelse i mafiaen, en "gudfar", hvis magt kun begrænses af hans konkurrenter.

11 nævninge er overbeviste om, at sagsøgte er skyldig i mord. Den tolvte er ikke i tvivl om, at han er uskyldig. Hvordan kan denne ene mand styre de andre mod samme konklusion? Der er tale om en sag med tilsyneladende overvældende beviser mod en teenager, som er anklaget for at have dræbt sin far i "en af de bedste film nogensinde"

Vi befinder os i 1500-tallets Japan. Bønderne i en lille by er trætte af hele tiden at blive overfaldet og plyndret af banditter. Byens vise mænd råder dem til at rekruttere nogle samuraier - professionelle krigere - der kan beskytte dem mod overfaldene. Det varer ikke længe, før syv meget forskellige samuraier har stillet sig til disposition.

Nortons evner som stjerneskuespiller viser sig i rollen som Jack, en kronisk søvnløs der er desperat efter at slippe ud af sit ulideligt kedelige liv. Da møder han Tyler Durden (Pitt), en karismatisk sæbesælger med en usædvanlig livsfilosofi. Tyler synes at udvikling af én selv er for de svage - det er selvdestruktionen der gør livet værd at leve. Inden længe er Jack og Tyler ved at slå hinanden til plukfisk på en parkeringsplads, en slåskamp der giver det ultimative kick. For at introducere andre mænd for de simple glæder ved fysisk vold, danner Jack og Tyler den hemmelige Fight Club der bliver voldsomt populær. Men en chokerende overraskelse der vender op og ned på alt, venter Jack...

Den nervøse Norman Bates ejer et motel med tilhørende krageslot, som næppe er stedet for en hyggelig hjemme aften. Ingen ved det bedre end Janet Leigh, filmens uheldige heltinde, som får det at føle i den klassiske scene i brusebadet.

Léon er professionel hitman for mafiaen i New York. Da den småkriminelle nabofamilie udslettes af den psykopatiske narkopolitiagent Stansfield, redder Léon den 12-årige datter, Mathilda. Hun vil nu lære at blive lejemorder, så hun kan få hævn over Stansfield. Et varmt venskab opstår mellem de to, som hver på sin måde står alene i verden. Men Stansfield er på sporet af den morderiske duo.

Jerbanebaronen Morton hyrer en flok lejemordere med den sadistiske Frank i spidsen for at slippe af med jordejeren Brett McBain og hans familie. Herefter arver Bretts nyankomne anden kone, Jill, hele balladen. De fredløse Cheyenne og Harmonica kommer Jill til undsætning i kampen mod Frank. Det viser sig snart, at alliancer og konflikter fra fortiden har stor indflydelse på de nuværende relationer.

Under Anden Verdenskrig flygter den unge jøde Shosanna til Paris efter at have set sin familie blive henrettet af naziobersten Landa. Samtidig samler den hårdkogte løjtnant Aldo Raine en gruppe jødisk-amerikanske soldater, der skal føre guerillakrig mod nazisterne i Europa. Det bringer dem til sidst til Paris, hvor Shosanna er blevet biografejer med egne planer om hævn mod Landa, Hitler og resten af nazislænget.

The Usual Suspects er elegant filmet og utrolig fascinerende, og den blev hurtigt en af de mest spidsfindige og overbevisende film nogensinde - en ægte film noir. Fem velkendte forbrydere Kevin Spacey, Gabriel Byrne, Benicio Del Toro, Kevin Pollak og Stephen Baldwin fanges i filmens indviklede handling, der er centreret omkring en skræmmende, nærmest legendarisk bagmand ved navn Keyser Soze, som de aldrig har mødt. De fem accepterer modvilligt at udføre et kup for Soze, der er både problemfrit og rutineagtigt ... eller er det?

Casablanca. Nem at komme til, men svær at forlade især hvis man er eftersøgt af nazisterne. Og det er modstandsmanden Victor Laszlo, hvis eneste håb er Rick Blaine, en kynisk amerikaner, der ikke lægger hovedet på blokken for nogen ... og slet ikke Victors kone, Ilsa, ekskæresten, der knuste hans hjerte. Ilsa tilbyder at blive hos ham, hvis Laszlo til gengæld bliver transporteret ud af landet, og den bitre Rick må gøre op med sig selv, hvad der betyder mest: Hans personlige lykke eller utallige menneskers overlevelse.

Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.

Den 12-årige Ofelia rejser med sin gravide mor til skovene i det nordlige Spanien for at bo hos morens nye mand Vidal, en sadistisk kaptajn i Francos hær. Da Ofelia udforsker en stor stenlabyrint, viser den sig at være hjem for skovguden Pan. Pan overbeviser hende om, at hun er prinsesse i et hemmeligt undergrundsrige. Hvis Olfelia ønsker at vende tilbage til sit kongerige, så må hun udføre tre livsfarlige opgaver.

Der var engang i Mexico i slutningen af forrige århundrede, hvor vesten stadig var vild, og revolutionen gjorde livet farligt for alt og alle. Her møder banditten Juan ved et tilfælde IRA-sprængstof-eksperten Sean Mallory, der er på flugt fra englænderne. Det tager ikke mange øjeblikke, før det går op for Juan, at Sean kan sprænge hvad som helst til atomer. Så han overtaler Sean til at hjælpe ham med at røve den ellers topsikrede bank i Mesa Verde. Uheldigvis vil Sean hellere hjælpe med revolutionen og stikker af, men Juan er lige i hælene på ham. Og den mexicanske hær er på jagt efter dem alle sammen...

En ensom rejsende fra år 2035 skal løse en gåde, der kan redde hans folk. men den kan også føre ham til afgrunden af sindssyge. Efter at det meste af verdens befolkning er blevet udslettet af en dræbervirus, må de overlevende bo i små samfund under jorden. Cole 'melder sig frivilligt' til at rejse tilbage til fortiden for at skaffe en ren virusprøve, så man kan fremstille en kur. Undervejs møder han den smukke psykiater og den næsten sindssyge. Men tiden er kort, mens Cole leder efter The Army of the 12 Monkeys, en yderliggående gruppe med forbindelse til den dødelige sygdom.

Den indadvendte Jules og den erfarne Jim bliver bedste venner i mellemkrigstiden, hvor de begge forelsker sig i den overjordisk skønne Catherine. Jim lader galant Jules gifte sig med Catherine, men den lidenskabelige Catherine trives med usikkerheden og med flere tilbedere, så de tre indleder et trekantdrama, hvor generøsiteten bliver forudsætning for såvel venskab som kærlighed.

Instruktøren Francis Ford Coppola har restaureret The Godfather: Part III med en ny begyndelse, og som han selv beskriver det, "en mere passende afslutning på The Godfather og The Godfather: Part II". Den aldrende mafialeder Michael Corleone har to ønsker: at gøre sit familiedynasti lovligt og at finde en efterfølger.

Tømreren Jesus af Nazaret, plaget af dæmoners fristelser, skammen over at lave kors til romerne, medlidenhed med menneskerne og verden, og Guds konstante kalden, sætter sig for at finde ud af hvad Gud vil med ham. Men da hans mission nærmer sig fuldbyrdelse, står han over for den største fristelse - Et normalt liv som en god mand. Ikke baseret på evangelierne i biblens nye testamente, men på Nikos Kazantzakis roman af samme navn.

Gotham City står over for to forfærdelige kriminelle trusler. Den bizarre, kyniske Pinvin og den elegante, gådefulde Kattekvinde. Kan Batman tage kampen op med disse to frygtindgydende modstandere på én gang? Især når den ene ønsker at blive borgmester, og den anden er tiltrukket af Gothams helt?

Rahul, a young doctor, loves to hang out with his friends. However, his family fixes his marriage without his consent, leading to a series of hilarious incidents.

Sughu falls in love with the daughter of a rich man. In order to marry his lover, he seeks illegal ways to make money, but life takes a turn when his plans become flop.