Vincent og Jules er håndlangere for gangsterbossen Marcellus Wallace. Deres job består hovedsageligt i at ordne folk, som har brudt deres aftaler med Wallace, og skrabe hans penge ind. Men på deres færden rundt i L.A. støder de på flere uforudsete begivenheder. De oplever Guds indgriben, et splattet lig i deres bil og at blive røvet af et tyvepar, vi kun kender under navnene Pumpkin og Honey Bunny. Ved siden af skal Vincent tage Wallace’ kone Mia ud på en tur i byen, hvilket viser sig ikke at være en helt simpel opgave. Senere støder de to lejemordere også på Butch Coolidge, en bokser, der, i en fixet boksekamp, kommer til at træde deres chef Wallace over tæerne. Dermed er Coolidge på spanden, men alt kan ske - og gør det! Som et puslespil fortælles to heftige dages begivenheder, og først til sidst falder alle brikkerne på plads og afslutter Pulp Fictions mange handlingstråde.

Matt Damon spiller en yderst begavet ung mand, men som lader sig styre alt for meget af sit iltre temperament. Det får ham til at komme i problemer med lovens lange arm. Derfor går han hos en psykolog (spilles af Robin Williams), får at afhjælpe ham med hans problemer, efter rettens ordre.

Zain, som blev født til et hårdt liv på gaden i Beirut, er nu 12 år gammel, og bestemmer sig for at sagsøge sine forældre for at have sat ham i verden.

Nogle år ude i fremtiden er James Howlett, alias Logan eller Wolverine, langsomt ved at blive slået ihjel af sit adamantiumskelet, der før gjorde ham usårlig. Logan bor med sin syge mentor, Charles Xavier, og mutanten Caliban langt ude på bøhlandet, men der bliver alligevel ballade, da en ung pige, Laura, dukker op forfulgt af svært bevæbnede mænd. Laura viser sig at have evner, der forbinder hende til Logan.

Da en mystisk arving beder den kendte, men skrupelløse kunstsamler og auktionarius Virgil Oldman om at vurdere hendes afdøde forældres hidtil bortgemte kunstsamling, tænder det en ild af nysgerrighed i den ellers nøgterne Virgil, som hurtigt udvikler sig til en ren besættelse. Romantisk spændingsfilm af den italienske instruktør Guiseppe Tornatore, der lagde verden for sine fødder med den semibiografiske Cinema Paradiso.

Chicago 1930. Forbudstiden og den ulovlige handel med spiritus har gjort Al Capone til byens mægtigste mand. Mod betaling ser politiet den anden vej, så gangsterbossen har frit spil. Lige indtil Eliot Ness træder ind på scenen. En ung, uplettet FBI-agent, der allierer sig med en erfaren gadestrømer, en grøn politiaspirant og en skatteekspert i kampen mod Capone.

Den efterstræbte enspænder Max Rockatansky indlemmes i en gruppe, der ledes af Imperator Furiosa og forfølges af en nådesløs krigsherre og hans bander, og det fører til højspændt krig på landevejene.

Brian og Neil er to unge mænd, der tilsyneladende intet har til fælles. Godt nok bor de i den samme by, og da de var 8 år, gik de på samme baseballhold. Men der stopper ligheden. Brian er blevet en sexforskrækket, indadvendt ung mand, der er overbevist om, at han blev bortført af en UFO, da han var otte. I samme alder opdagede Neil, at han var bøsse, og siden har han levet som eftertragtet trækkerdreng. Men de to meget forskellige mænd bærer på en fælles hemmelighed fra barndommen, som har formet og ødelagt deres liv. Det er kun Neil, der kan huske, hvad der skete. Brian, derimod, husker intet af, hvad der skete i fem uheldssvangre timer i hans barndom.

Gådefulde rumskibe lander 12 forskelllige steder på jordkloden. Lingvisten Louise Banks indrulleres i et team, der skal undersøge et af fartøjerne og forsøge at kommunikere med dets besætning. Hvor kommer de fra, og hvad vil de? For at finde svarene må hun tage en chance, der kan være farlig for hende selv og måske endda for selve menneskeheden.

Efter at have reddet den smukke Rosalie fra et overfald bliver sømanden Michael O’Hara hyret til en yacht, der tilhører hendes rige, men delvis invalide mand, Arthur Banister. Under turen fra New York til San Francisco bliver O’Hara forelsket i Rosalie. Samtidig får han et usædvanligt tilbud af Bannisters kompagnon George Grisby, men bliver snart anklaget for mord og befinder sig midt i et dødeligt og kompliceret drama af svindel og bedrag.

Dramaet 'Trumbo' handler om den legendariske manuskriptforfatter Dalton Trumbo, der i 1950erne blev sortlistet for sit kommunistvirke. Historien begynder, mens Trumbos karriere er på toppen, og han leverer det ene succesmanuskript efter det andet. Men problemerne lurer, da førende politikere og Hollywood-folk indleder en hetz mod kommunister i showbiz - heriblandt Trumbo og en håndfuld af hans kolleger. Mens retssagerne ruller, afskriver de store studier manuskriptforfatternes ret til at arbejde. Dalton Trumbo og Co. lader sig dog ikke slå ud, og snart begynder de skrive film under pseudonymer. 'Trumbo' er baseret på de virkelige hændelser omkring kommunistforskrækkelsen i USA, forfølgelsen af alle, der udviste de mindste socialistiske tendenser, og endelig de berygtede "Hollywood Ten". Dalton Trumbo var blandt de mest kendte navne, der blev sortlistet, og under pseudonymet som sin kollega, Ian McLellan Hunter, modtog han en Oscar for manuskriptet til 'Roman Holiday'.

Den handler om en vegetarisk dyrlæge-studerende, spillet af Garance Marilier, der tvinges til at spise råt kød som led i et optagelses-ritual og får sådan smag for lækkerierne, at hun udvikler sig til kannibal.

'The Lobster' foregår i en dystopisk fremtid, hvor det er ulovligt at være single. Enlige mennesker får 45 dage på et kurhotel, hvor de skal forsøge at finde sig en partner. Hvis det mislykkes, bliver de forvandlet til et dyr efter eget valg og får en ny chance for at finde en mage. Efter at være blevet forladt af sin kone tjekker den lavmælte David ind på hotellet sammen med sin bror, der er blevet til en hund. David har selv valgt hummeren, hvis det skulle ende galt. Under sit ophold forsøger han at navigere rundt i en absurd verden, der dikteres af ægtepar, og finder snart ud af, hvor langt man er villig til at gå for at finde kærligheden, før tiden rinder ud.

En døv forfatter, som lever et tilbagetrukket liv i en skov, må kæmpe for sit liv i stilhed, da en maskeret morder dukker op i hendes vindue.

Filmen 'The Visit' handler om en enlig mor, der sender sine to børn til deres bedsteforældres gård i Pennsylvania. De to børn skal tilbringe weekenden hos deres bedsteforældre, og hvis de bare overholder én simpel regel, bliver det lige så hyggeligt, som det plejer. De finder dog hurtigt ud af, at bedsteforældrene gemmer på en forstyrrende hemmelighed.

Den akavede Ed flytter til en ny by med sin mor og opdager hurtigt, at han får brug for hjælp, hvis han skal passe ind i sin nye skole. Da han får til opgave at skrive en stil om en person fra en ældre generation, henvender Ed sig til sin nabo Ashby (Mickey Rourke), der viser sig at være lige den gode indflydelse, han har brug for! Deres venskab bliver dog en anelse kompliceret, da Ed opdager, at Ashby er en falleret CIA lejemorder!

Ethan, Isaac og Chris har været venner, siden de var små drenge. Hvert år mødes de til en julefest med masser af sprut og vilde udskejelser. Men nu er det slut med den årlige tradition. Det bliver sidste gang, disse tre venner er samlet på den højhellige aften! Så naturligvis skal det være festen 'over alle fester', den vildeste, mest vanvittige bytur nogensinde!

Karen er en amerikansk udvekslingsstudent i Tokyo. Hun har lige overtaget en vagt som socialhjælp for en ældre dame, der bor i en gammel villa i udkanten af byen. Men Karen finder kvinden i en uforklarlig trance. Og hun kan høre noget rumstere på husets første sal. Den frygtelige forbandelse, der i årevis har gemt sig i husets gamle vægge, er blevet bragt til live. Den vil tage ophold i alle, der træder indenfor – og suge livet ud af dem, før den bevæger sig videre til næste offer…

A group of friends are lured to an isolated cabin by a promise of heavy partying, only to find themselves in a nightmarish game of truth or dare.