I en nær fremtid er Jordens ressourcer udpinte, og menneskehedens dage er talte. Men så opdager videnskaben et ormehul, som muliggør rejser gennem tid og rum. Ingeniøren og enkemanden Cooper melder sig til at drage ud i det ukendte for at finde et frugtbart levested for menneskeracen i en anden galakse - også selv om det betyder, at han må forlade sine teenagebørn i et uvist antal år.

Filmen 'Whiplash' handler om den unge dreng Andrew Neyman, der går på en af de bedste musikskoler i USA, hvor hans underviser er en frygtet og hensynsløs jazz-maestro. Her kæmper han hårdt for at blive en dygtig jazz-trommeslager. Andrew og hans underviser udvikler efterhånden en umage relation til hinanden, i hans forsøg på at opnå storhed og underviserens stædige insisteren på at stoppe ham.

I 60'ernes USA hyres den italiensk-amerikanske udsmider Tony Lip som chauffør for den sorte klavervirtuos Don Shirley. Don skal på koncertturné, og det umage par må gøre brug af en rejseguide til, hvilke restauranter og hoteller der tager imod afroamerikanere for at sikre, at han ikke nægtes servering. Undervejs bliver Tony og Don konfronteret med deres egne fordomme, og de får øjnene op for alt det, de har til fælles.

Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.

Beretningen om den amerikanske videnskabsmand J. Robert Oppenheimer og hans rolle i udviklingen af atombomben.

Året er 2019, 30 år efter at Tokyo under 3. Verdenskrig blev ødelagt af et hemmeligt udviklet våben. Neo-Tokyo har nu rejst sig af asken – en mørk og farlig megalopol, befængt med bander og terrorister. Regeringen er korrupt og har kun svag kontrol med det magtfulde militær, der beskytter byen mod totalt kaos, og som med magt tilbageholder fortidens hemmeligheder. Barndomsvennerne Tetsuo og Kaneda befinder sig pludselig midt i en af disse hemmeligheder, da deres motorcykelbande tilfældigt havner i en militæraktion. Tetsuo tages til fange og udsættes for en række eksperimenter, der giver ham overnaturlige psykologiske evner. Desværre løber Tetsuos evner løbsk, og han langer ud efter den verden, der igennem hele hans liv har undertrykt ham. Intet kan stoppe Tetsuos destruktive kraft – undtagen måske den dreng, der sidst lagde Tokyo i ruiner – Akira!

Efter at hundeinfluenza bryder ud i den japanske by Megasaki, bestemmer byens borgmester, at alle hunde skal sendes til en øde skraldeø og leve der, afskåret fra omverdenen. Dette inkluderer borgmesterens nevø Ataris hund. Fast besluttet for at genfinde sit kæledyr drager Atari til skraldeøen, hvor en flok hunde indvilger i at hjælpe ham med søgningen.

Paul Atreides, en dygtig og talentfuld ung mand født med en storslået skæbne, må rejse til den farligste planet i universet for at sikre sin families og sit folks fremtid. Da ondsindede kræfter kastes ind i en konflikt om adgangen til planetens mest værdifulde råvare – et stof med evnen til at låse op for menneskehedens fulde potentiale – vil kun de, som overvinder deres frygt, overleve.

Den engelske prins Bertie stammer, og det bliver et stort problem, da han i 1936 krones til konge. Storbritannien er på randen af krig, og landet har brug for et overhoved, der kan samle sit folk med inspirerende taler. Måske er der hjælp at hente hos talepædagogen Lionel Logue - en excentrisk australier med uortodokse behandlingsmetoder. Colin Firth's kongelige præstation udløste en Oscar, og der var også Oscars til 'Kongens store tale' for bedste film, instruktion og manuskript.

Et sikkerhedsfirma hyrer en ny ansat, Patrick Hill. Men Hill er ikke en hvilken som helst medarbejder. Han har en skjult fortid og er på jagt efter manden, der myrdede hans søn. Og da en gruppe tidligere militærfolk begynder at planlægge et kup mod sikkerhedsfirmaets depot, bliver det optakten til et blodigt væbnet opgør mellem Hill og folkene bag mordet på hans søn.

Deadpool er Marvel Comics mest ukonventionelle antihelt, og filmen fortæller historien om den tidligere Special Force agent og lejesoldat, Wade Wilson, der efter at være blevet udsat for et skrupelløst eksperiment, som efterlader ham med stærkt helbredende kræfter, udvikler alteregoet Deadpool. Bevæbnet med sine nye evner og en sort, skæv form for humor påbegynder Deadpool jagten på den mand, som næsten ødelagde hans liv.

Gådefulde rumskibe lander 12 forskelllige steder på jordkloden. Lingvisten Louise Banks indrulleres i et team, der skal undersøge et af fartøjerne og forsøge at kommunikere med dets besætning. Hvor kommer de fra, og hvad vil de? For at finde svarene må hun tage en chance, der kan være farlig for hende selv og måske endda for selve menneskeheden.

En ny trussel nærmer sig i efterkrigstidens Japan: Godzilla. En forhenværende kamikazepilot tvinges til at tage kampen op.

Guy er en helt almindelig bankmand. Det tror han i hvert fald, men i virkeligheden er Guy en baggrundsfigur i et videospil. Hver dag bliver han udsat for bankrøverier og ramt af tog i spillet. Og som om det ikke var slemt nok, har spillets ejer tænkt sig at lukke spillet. Nu må Guy træde i aktion og redde sin verden.

Los Angeles, 1969. Rick Dalton var stjerne i en western-tv-serie, men tiderne skifter, og Rick er nervøs for, at hans tid er forbi. Den afslappede Cliff Booth er Rick's stuntman og bedste ven. De er hinandens eneste familie. Rick er nabo til Roman Polanski, Hollywoods hotteste instruktør. Alt, hvad Rick drømmer om, er at blive en del af filmbyens inderste cirkel ligesom Polanski. Det er så tæt på - og alligevel så langt borte.

Robert McCall befinder sig hjemme i det sydlige Italien, men han opdager, at hans venner er under kontrol af lokale kriminalchefer. Da begivenhederne bliver dødelige, ved McCall, hvad han skal gøre: at blive sine venners beskytter ved at tage imod mafiaen.

Dani og Christian er et ungt amerikansk par, hvis forhold hænger i en tynd tråd. Efter en familietragedie inviterer den sørgende Dani sig selv med på Christian og vennernes tur til Midsommerfejring i en afsidesliggende svensk landsby. Det, der begynder som en afslappende sommerferie i det soloplyste Sverige tager hurtigt en mørk drejning, da landsbyboerne inviterer deres gæster til at deltage i festlighederne, som tager det svenske paradis i en mere og mere foruroligende retning. Fra den visionære instruktør Ari Aster kommer et stærkt foruroligende eventyr, hvor mørkets rædsler udfoldes i klart dagslys.

To astronomer tager på en presseturné for at advare menneskeheden om en altødelæggende komet med kurs mod Jorden. Reaktionen fra en travlt optaget verden: nå!

Mesterdetektiven Hercule Poirot vender tilbage for at opklare endnu et uløseligt mysterie. Handlingen udspiller sig denne gang i Venedig i tiden efter Anden Verdenskrig. Her inviteres den pensionerede Poirot til et hjemsøgt palæ, hvor et mord finder sted under en seance med et medium.

En række amerikanske byer rammes af en bølge af underlige dødsfald. Fysik- og kemilæreren Elliot, hans kone Alma og en af deres venners datter forsøger som alle andre at komme væk. Men hvad er det, der er på spil, og kan Elliot gøre noget for at stoppe katastrofen?