En pige lever et trygt liv på en polynesisk ø i Stillehavet, og hun er samtidig høvdingens datter. For alt i verden må hun ikke bevæge sig ud på havet men er alligevel fascineret af det blå dyb. Da øens planter og havets fisk begynder at forsvinder, hænger det måske sammen med halvguden Maui. Det bliver starten på en eventyrlig rejse for at genskabe naturens balance.
Den unge fyr 'Baby' arbejder som professionel flugtchauffør for gangsteren Doc. For at overdøve sin tinnitus, der stammer fra en ulykke i barndomsårene, har Baby altid sprød musik i øregangene, når han ræser fra gerningsstedet. Da Baby forelsker sig i servitricen Deborah, overvejer han for første gang at forlade det kriminelle miljø. Men Doc har andre planer med sin gulddreng
Tim og hans babyboss-lillebror er blevet voksne og gledet fra hinanden. Ted er blevet en succesfuld direktør, og Tim er hjemmegående med to børn. Alt ændrer sig, da Tims yngste barn Tina viser sig at have overtaget kontakten til Babycorp. Tina afslører også, at den onde Dr. Armstrong har sat sig for at overtage verdensherredømmet, og de eneste, der kan stoppe ham, er Tim, Tom og Tina. Men planen inkluderer, at de voksne brødre bogstaveligt talt går i barndom igen.
Hvad hvis du ikke måtte røre noget i den virkelige verden? Aldrig trække frisk luft, føle solen i ansigtet eller… kysse nabodrengen? Maddy er en klog, nysgerrig og fantasifuld 18-årig pige, som lider af en sygdom, der gør, at hun ikke må forlade det hermetisk lukkede hjem. Men det stopper ikke nabodrengen Olly. De kommunikerer med sms’er, ser på hinanden gennem ruden og skaber et dybt bånd. Maddy er desperat for at opleve verden udenfor og sammen med Olly, er hun villig til at ofre alt. Også selvom det betyder at risikere at miste alt.
En forældreløs pige drømmer om at blive en ballarina og flygter fra landet til Paris, hvor hun udgiver sig som en anden og bliver optaget i Grand Opera House.
Den selvfede superhelt Batman nyder godt af sin popularitet i Gotham, men selv om han ikke indrømmer det, føler han sig meget ensom. Dette ændrer sig dog, da han, modvilligt og ved en fejl, adopterer den forældreløse Dick Grayson. Da Jokeren og alverdens superskurke angriber Gotham, må Batman indse, at han ikke kan klare opgaven uden Dicks hjælp.
Koalabjørnen Buster Moon er direktør for et faldefærdigt og lukningstruet teater. Som en sidste udvej vælger han at afholde en storstilet talentkonkurrence og udlover 100.000 dollars i præmie til vinderen. Et større menageri af musikalske dyr, fra elefanter og grise til mus og hulepindsvin, møder op med drømmen om at blive sangstjerner. Men banken er på nakken af Buster, og pengekisten er tom.
En hovmodig prins forvandles til et uhyre og hans tjenere til talende møbler og husgeråd. Forbandelsen kan dog brydes, hvis han lærer at elske en kvinde - som elsker ham tilbage! Det er ikke nemt at finde en date, når man aldrig forlader sit skumle slot. Men da uhyret tager en opfinder til fange, tilbyder hans datter, Belle, at indtage sin fars plads. Og Belle skuer heldigvis ikke udyret på pelsen.
Dom og Letty er på bryllupsrejse. Brian og Mia har trukket sig ud af legen – og resten af holdet er blevet benådet, og det berejste team er ved at finde tilbage til en normal hverdag. Men da den mystiske kvinde frister Dom til at vende tilbage til den kriminelle verden, bliver teamet stillet over for en udfordring, der vil presse dem mere end nogensinde før.
Storkene har altid leveret babyerne, og nu er forretningen blevet optimeret af et fragtfirma. Storken Junior, en af top-leverandørerne, står foran en forfremmelse. Men så kommer han ved et uheld til at trykke på babymaskinen, og en sød lille pige popper ud. Junior forsøger nu desperat at få afsat den uautoriserede baby, før bossen finder ud af det.
Den amerikanske regering sender officeren Preston Packard og hans mænd sammen med en fotojournalist til Skull Island for at udforske den. Kort efter ankomsten til øen bliver gruppen angrebet af en kæmpe abe, der smadrer alt og alle.
Prins Arthur er blot en lille dreng, da hans far myrdes, og kongens bror, Vortigern, raner magten til sig. Uden at vide, hvem han i virkeligheden er, vokser Arthur op i middelalderens barske baggårde, hvor hver eneste dag er en kamp for overlevelse. Først da han gør det umulige og trækker det magiske sværd, Excalibur, ud af stenen, indser han, at han er den sande konge. Nu må Arthur acceptere sin arv og generobre tronen, hvor hans onkel stadig sidder tungt.
Gru er hemmelig agent med sin nye kone Lucy, indtil den tidligere barnestjerne Balthazar Bratt begår en svinestreg mod dem. Gru bliver fyret, og hans små hjælpere, de gule minions, håber, at han vil genoptage sin tidligere løbebane som superskurk. Først da Gru møder sin hidtil ukendte tvilling, den charmerende og flotte Dru, lader han sig overtale af brormand til et sidste kup, så han kan få hævn over Bratt.
På den internationale rumstation ISS gør seks forskere en sensationel opdagelse, da en jordprøve fra Mars' overflade indeholder en encellet organisme. Det lykkes forskerne at vække organismen til live i laboratoriet, men fortryder dog hurtigt, da livsformen tilpasser sig sit nye miljø med skræmmende hast og styrke.
Smølfine undrer sig en smule over, hvorfor hun er den eneste pige i smølfelandsbyen. Stor er hendes forbløffelse, da hun i den forbudte skov opdager en anden hunsmølf og et landkort, der viser vej til en hemmelig landsby fyldt med pigesmølfer! Sammen med Brillesmølf, Klodsetsmølf og Stærksmølf drager Smølfine ud for at finde den hemmelige by. Men den onde troldmand, Gargamel, er også på sporet.
Hunden Max lever godt med sin ejer på Manhattan i New York. En dag bliver hans verden vendt rundt, da ejeren kommer hjem med et ny hund. Pludseligt er den lille terrier ikke længere favoritten, og samtidig lægger en kanin skumle planer.
Jimmy og Otto går i 4. klasse sammen og lever for at tage opfindsomt gas på lærerne. En dag hypnotiserer de skoleinspektøren til at tro, at han er den tumpede tegneseriehelt Kaptajn Underhyler - en identitet, som de to drenge kan slå til og fra ved at knipse med fingrene. Da skolens nye, mistænkelige professor åbenbarer sig som en rablende gal superskurk, må Kaptajn Underhyler vise sit sande værd.
I den nære fremtid overlever en kvinde en voldsom ulykke ved at blive genopbygget som cyborg - en menneskehjerne i kunstig krop. Under navnet Major indsættes hun som supersoldat i kampen mod terrorister, der kan hacke sig ind i folks hjerner og styre deres psyke. Da Major indser, at hendes liv ikke blev reddet, men stjålet af teknologikoncernen Hanka, får hun også et personligt regnskab at gøre op.
I Fist Fight får den forsigtige engelsklærer Andy Campbell sin frygtede kollega Ron Strickland fyret, hvorefter Strickland udfordrer Campbell til en god gammeldags nævekamp på skolens parkeringsplads. Rygtet spredes, og pludselig står hele skolen klar til at overvære den spinkle engelsklærer blive slået til pindebrænde.
”Table 19” handler om Eloise der inviteres til et bryllup, hvor hendes ex-kæreste er forloveren. Her har hun fået den tvivlsomme ære at sidde ved bord nummer 19, sammen med fem andre gæster, som hun ikke kender. Fælles for dem alle er, at de er gæster, som kun modvilligt blev inviteret til brylluppet og som brudeparret inderst inde havde håbet ikke ville dukke op.