Det er lykkedes Thanos at få fat i alle evighedsstenene og med et enkelt knips udrydde halvdelen af universets beboere, inklusive en stor del af Avengers-holdet. De resterende superhelte må nu rejse sig af asken fra deres faldne kammerater og, imod alle odds, stå skulder ved skulder mod Thanos' altødelæggende kræfter. Slutspillet om universets skæbne er i gang.
Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.
Marvel Studios' "Guardians of the Galaxy Vol 3." ser vores elskede udskud en smule anderledes ud. Efter at have anskaffet sig Knowhere fra The Collector, forsøger The Guardians at reparere de ekstreme skader, som Thanos har forvoldt, og dermed gøre Knowhere til et sikkert tilflugtssted både for dem selv og alle andre flygtninge i dette barske univers. Der går ikke længe, før deres forsøg på at genoprette et normalt liv forpurres af Rockets turbulente fortid, og Peter Quill, som stadig sørger over tabet af Gamora, må samle holdet for at forsvare universet og en af deres egne i en mission, der meget vel kunne betyde enden på The Guardians, som vi kender dem.
Paul Baumer and his friends Albert and Muller, egged on by romantic dreams of heroism, voluntarily enlist in the German army. Full of excitement and patriotic fervour, the boys enthusiastically march into a war they believe in. But once on the Western Front, they discover the soul-destroying horror of World War I.
Guden Loke agter at tilrane sig Den Kosmiske Kube, som vil give ham ubegrænset magt. Dét må for alt i verden ikke ske, for Loke er en skidt karl. SHIELD-organisationen indkalder derfor Thor, Captain America, Iron Man, Black Widow, Hawkeye og Bruce Banner/Hulk, idet kun en superheltealliance kan stå distancen mod Loke og hans hær. Imidlertid har superhelte også store egoer, som gør det svært at arbejde sammen.
Hvad nu, hvis alle dem, du nogensinde har været varm på, fandt ud af det – og så på samme tid? Lara Jeans kærlighedsliv går fra fantasi til kaos, efter de kærlighedsbreve, hun har skrevet til alle de drenge, hun nogensinde har elsket – fem i alt – på mystisk vis bliver sendt.
I en nær fremtid bruger teenageren Wade Watts det meste af sit liv i en virtuel verden kaldet OASIS. Det samme gør størstedelen af verdens befolkning. Da skaberen af OASIS dør, efterlader han hele sin gigantiske formue inde i spillet - gemt som et såkaldt ”Easter Egg”. Millioner af brugere deltager i skattejagten, der involverer talrige referencer til computerspil og film fra 1980erne. Men ikke alle følger spillets regler.
Thor er fanget i den anden ende af universet uden sin mægtige hammer. Han skal nu nå tilbage til Asgård og forhindre ragnarok – som vil betyde hans verdens og civilisations undergang – i tide, inden det udløses af den almægtige og hensynsløse Hel. Inden da skal han dog overleve en gladiatorkamp på liv og død mod sin tidligere ven og Avenger, Hulk.
Den tilbagelænede Nyles er taget med sin kæreste til bryllup i Palm Springs, hvor han møder Sarah – en modvillig brudepige, som bare ønsker aftenen overstået. Desværre går det hverken værre eller bedre, end at de på bedste Groundhog Day-manér fanges i en tidslomme og må gennemleve det i forvejen anstrengte arrangement igen og igen og igen og... Men hvordan overlever man, når man så udmærket ved, hvad morgendagen bringer? Og kan man forelske sig, mens man er fanget i en tidslomme? Og hvem er den mystiske fremmede, som stræber Nyles efter livet? Ja, spørgsmålene er mange, og svarene få, men et spørgsmål overskygger dog alle andre: Hvad fanden er det egentlig, der foregår?
Superheltealliancen Avengers har brug for en pause. Deres leder, Tony Stark, genopliver et gammelt fredsprogram, Ultron. Men programmets kunstige intelligens løber løbsk, og Ultron udser sig menneskeheden som sin nye fjende, der må udryddes. Så Iron Man, Captain America, Thor, Hulk, Black Widow, Hawkeye & Co. må på den igen, denne gang bistået af tvillingerne Pietro og Wanda Maximoff og androiden Vision.
I “Mortal Kombat” er MMA-fighteren, Cole Young, som tjener penge på at få bank, komplet uvidende om hans rødder – og hvorfor Kejseren af The Outworld, Shang Tsung, har sendt hans bedste kriger, Sub-Zero, efter ham. Da faren går op for ham, frygter Cole for sin families sikkerhed, og han sætter derfor jagten ind efter Sonya Blade, efter et tip fra Jax, en Special Forces Major, der har det samme mystiske dragemærke, som Cole er født med.
Den unge Jacob rejser til en lille ø ved Wales’ kyst for at opklare et familiemysterium. På øen møder han en besynderlig pige, som tilsyneladende forsvinder for øjnene af ham. Hun ender dog med at lede ham til Miss Peregrines børnehjem, et mystisk sted der gemmer på masser af hemmeligheder. Snart må Jacob erkende, at der ikke blot findes børn med overnaturlige kræfter: Han spiller selv en vigtig rolle i deres overlevelse.
På randen af at miste sit barndomshjem opdager Maddie et spændende jobopslag: velhavende helikopterforældre, der leder efter nogen til at "date" deres indadvendte 19-årige søn, Percy, før han tager på college. Til sin overraskelse opdager Maddie hurtigt, at den akavede Percy ikke er sikker.
Anna bliver som barn reddet af den legendariske lejemorder Moody og oplært af ham til at blive den bedste i faget. Men da Moody bliver myrdet på brutal vis, sværger Anna at hævne ham.
Efter en eksplosion i de norske fjelde vækkes en ældgammel trold, udpeges en frygtløs palæontolog til at forhindre trolden i at skabe dødbringende kaos.
Efter en gruppe soldater rammes af en uventet sandstorm, transporteres de til en verden som findes bag vores egen: en verden, hvor mægtige monstre hersker med dødbringende brutalitet.
Prince Akeem erfarer, at han har en søn i USA. Derfor må Akeem nu igen rejse til Amerika for at hilse på den mulige arving til tronen i Zamunda.
Vi møder vi tordenguden på en ny og uvant rejse - en søgen efter indre fred. Men Thors otium forstyrres af en galaktisk skurk kaldet Gorr Gudeslagter, der ønsker at udrydde alle guder. I kampen mod denne trussel søger Thor hjælp hos kong Valkyrie, Korg og sin ekskæreste Jane Foster, der til Thors overraskelse er bevæbnet med hans magiske hammer, Mjølner, i rollen som Mægtige Thor. Sammen drager de ud på et hårrejsende kosmisk eventyr for at afdække mysteriet bag gudeslagterens hævntogt og stoppe ham, før det er for sent.
Den uprøvede kaptajn bliver leder det første hold elitesoldater, der blev indsat i Afghanistan efter terrorangrebet på World Trade Center, 11. september 2001. Den lille indsatsgruppe på tolv mand er tvunget til at arbejde sammen med en lokal krigsherre i bestræbelserne på at komme Taliban til livs. Tusindvis af kilometer hjemmefra og i undertal, fem tusind til én, måtte soldaterne ride på hesteryg i kamp mod tanks!
Under en rummission i 1992 udsættes den telepatiske mutant Jean Grey for en voldsom udladning af solenergi, hvilket forstærker hendes mutantkræfter til hidtil uanede niveauer. Hun forvandles til superskabningen Dark Phoenix, men de nye, altødelæggende evner formørker hendes sind, og resten af X-Men-gruppen står nu overfor dilemmaet om, hvorvidt hendes farlige eksistens er etisk forsvarlig.