De to vildfarne hobitter, Frodo og Sam, har begivet sig ud på den farefulde færd mod Mordor for at tilintetgøre ringen. De opdager dog snart, at den mystiske Gollum følger i deres fodspor. Da de fanger ham, viser det sig, at han selv lider af ringens eftervirkninger og han lover, at han vil vise dem vejen til Mordors sorte port, hvis de til gengæld vil sætte ham fri. Men det er ikke alle, der har lige stor tiltro til den nye rejsefælle. Imens ankommer Aragorn, Legolas og Gimli til Rohans rige, hvor den engang så mægtige Théoden er faldet i kløerne på den hvide troldmand Saruman.

Dae-Su, en helt almindelig midaldrende mand, bliver kidnappet og låst inde i en celle uden en forklaring. Hans begær efter hævn mod kidnapperen, som har ødelagt hans liv vokser sig stærkere hver dag. Pludselig efter 15 år bliver han uventet sluppet fri med en fyldt tegnebog og en mobiltelefon. Han får fem dage til at finde ud af sandheden om, hvorfor han blev kidnappet og kræver hævn.

Forestil dig, at den virkelige verden slet ikke er virkelig, men en gigantisk computer-genereret drøm! Hvad nu, hvis du tror, at du befinder dig i det 20. Århundrede, men i virkeligheden er i det 22. Århundrede? Og hvad nu, hvis du en dag vågner op af denne drøm, til en verden overtaget af maskiner, der for at bevare magten tapper energi fra din krop? Hvad er sandheden? Og når den finder dig, tør du så tro på den?

Man siger, at konkurrence er sundt, men for de to tryllekunstnere Robert Angie og Alfred Borden har det taget overhånd. Fra de mødtes som helt unge, har de konkurreret om at være den bedste, og det har udviklet sig til en intens og altomsluttende besættelse, som bryder ud i lys lue, da Alfred præsenterer det mest mystiske og fascinerende trick nogensinde.

Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.

A troubled girl finds faith, hope, and healing through a relationship with a wounded horse.

Den tavse ranch-arbejder Ennis del Mar og den rodløse rodeocowboy Jack Twist bliver begge hyret af en ranch-ejer, der sender dem afsted til det majestætiske og ensomme Brokeback Mountain, hvor de skal vogte en stor fåreflok sommeren over. Her knytter de to mænd et stærkt kærlighedsbånd, men året er 1963, og i Ennis' og Jacks verden er der uskrevne, men ubrydelige regler, der bestemmer, hvordan mænd bør opføre sig. Ang Lees stærke fortælling modtog tre Oscars og vandt Venedig-festivalens Guldløve.

Jiro drømmer om at blive pilot og flyve igennem skyerne. Men da han er nærsynet, må han i stedet uddanne sig til ingeniør og flydesigner. Under det store jordskælv i 1923 møder han sit livs udkårne, Naoko, som han bliver genforenet og gift med nogle år senere. Naoko har desværre uhelbredelig tuberkulose, og Jiro tilegner arbejdet på sit mesterstykke, det berømte Zero-jagerfly, til sin elskede.

En dreng ved navn Bruce Wayne er vidne til sin millionærforældres mord. Dette traume bliver til en hævngerrig besættelse, og da muligheden for hævn også frarøves Wayne, forsvinder han. I det fjerne Østen opsøger han den mystiske ninjakult Ra's Al-Ghul, og efter oplæring hos denne vender han tilbage til hjembyen Gotham. Gotham er nu gennemsyret af organiseret kriminalitet, og efter opdagelsen af en grotte under hans hus og genovertagelsen af hans families firma er brikkerne på plads for skabelsen af en mørk ridder i skikkelsen af Batman. Den mørke ridder gør nu sit indtog i Gotham City med bekæmpelse af korruption, kriminalitet og uretfærdighed.

Musikdokumentaren 'The Beatles: Eight Days A Week - The Touring Years' er baseret på de første år af Beatles' karriere. Filmen stiller skarpt på 1962-1966, dvs. den periode, hvor de turnerede og solidt placerede sig som et af verdens mest populære bands. Instruktøren Ron Howard dykker ned i, hvordan John Lennon, Paul McCartney, George Harrison og Ringo Starr greb arbejdet an - hvordan de tog deres beslutninger, skabte musikken og ikke mindst sammen igangsatte en fælles karriere. Dokumentaren viser desuden forskellige private optagelser (8mm) fra rundt omkring i verden. 'The Beatles: Eight Days A Week - The Touring Years' blander liveoptagelser fra begyndelsen på The Cavern Club i Liverpool til den sidste koncert i Candlestick, San Francisco i 1966 med interviews med de to nulevende medlemmer, Paul McCartney og Ringo Starr.

When one of America's most promising young gymnasts, Samantha Wick, is cut from the Olympic team, she decides to follow her dreams of horseback riding by joining a girls horse camp. With financial troubles threatening to shut the camp down, Samantha uses her gymnastic prowess to start a horse-dancing team to raise money and save the camp!

En dygtig og arrogant neurokirurg er impliceret i et biluheld. Ulykken medfører svære skader på hans hænder, og ingen læge ser ud til at kunne hjælpe, så i desperation søger han andre og mere alternative veje for at blive helbredt. Rejsen bringer ham til et mystisk tempel i Katmandu, hvor hans møde med den åndelige verden åbner sig op og giver ham indsigt i magi og mysticisme. Desværre er andre og mere ondsindede troldmænd i færd med at planlægge at overtage verdensherredømmet.

Den viljestærke teenagepige Christine "Lady Bird" McPherson er ved at blive voksen, med alt, hvad der deraf følger af op- og nedture. Lady Bird drømmer om at forlade sin kedelige hjemby og blive optaget på universitetet i New York, alt imens hun forsøger at manøvrere i sit forhold til sin mindst lige så kamplystne mor. 'Lady Bird' er 'Barbie'-instruktøren Greta Gerwig's Oscarnominerede gennembrudsfilm.

Efter en historisk uheldig optræden i New York bliver de syngende collegepiger i a cappella-koret The Barden Bellas bandlyst fra konkurrencer i hjemlandet. For at få oprejsning må koret, med Beca i spidsen, stile efter at blive den første amerikanske gruppe, der vinder VM i a cappella. Men det kræver, at de slår de benhårde tyske tøser i Das Sound Machine ved finalen i København.

London, September 1971. Den engelske hovedstad sover trygt, mens tyve tømmer talrige bankbokse på Baker Street og slipper væk med kontanter og juveler for millioner af pund. Byttet bliver aldrig fundet og forbryderne aldrig fanget. Først nu kommer sandheden om et af nyere tids mest vovede bankrøverier. En sand historie så fedtet ind i korruption, intriger og sexskandaler, at offentligheden har ønsket at begrave den i mere end 35 år.

In 1984, a young programmer begins to question reality as he adapts a dark fantasy novel into a video game. A mind-bending tale with multiple endings.

I årtusinder har de klodsede minions - de evigt pludrende, banangule væsener fra 'Grusomme mig' - søgt efter en superskurk, som de kunne tjene. Så der er jubel i minionlejren, da det i 1968 endelig lykkes tre af dem at blive håndlangere for Scarlet Overkill, som har planer om at stjæle dronning Elizabeths krone.

Emma og Adam har kendt hinanden i 15 år. Men deres venskab avancerer først til næste niveau, efter Adams kæreste dropper ham for hans egen far. Adam vågner fuld op i Emmas seng, og så er der ellers dømt uforpligtende lagengymnastik på regelmæssig basis. Som travl medicinstuderende ønsker Emma ikke et fast forhold, mens Adam ser mere romantisk på arrangementet.

En lusket fransk listetyv stjæler de britiske kronjuveler, og MI-7 sætter straks agent Johnny English på sagen. Det viser sig, at franskmanden har planlagt flere anslag mod det britiske monarki, og sagen kompliceres yderligere, da English møder den forførende dobbeltagent Lorna Campbell.

Secret Service-agenten Mike Banning er taget til London for at deltage i den britiske premierministers begravelse. Begivenheden får stor opmærksomhed, og alverdens ledere er til stede i den engelske hovedstad. En flok terrorister har besluttet sig for at udnytte situationen og slå alle statsfolkene ihjel. Men angriberne havde ikke regnet med Mike Banning, der allerede tidligere enehændigt har stoppet en terrortrussel i Washington. Denne gang er Banning dog ikke alene, og han får både hjælp af den amerikanske præsident og en mistroisk engelsk efterretningsagent.