Filmen 'Whiplash' handler om den unge dreng Andrew Neyman, der går på en af de bedste musikskoler i USA, hvor hans underviser er en frygtet og hensynsløs jazz-maestro. Her kæmper han hårdt for at blive en dygtig jazz-trommeslager. Andrew og hans underviser udvikler efterhånden en umage relation til hinanden, i hans forsøg på at opnå storhed og underviserens stædige insisteren på at stoppe ham.

Pigen Shoko bliver drillet i skolen, fordi hun er døv. Drengen Shoya fører an i mobningen. Shoko ender med at forlade skolen, men da de to mødes igen i gymnasiet, tager begivenhederne og deres forhold en overraskende drejning.

Den Bestøvlede Kat har fundet ud, at han har brugt otte ud af sine ni katteliv, derfor begiver han sig ud på en farefuld rejse for at finde det mytiske "Sidste Ønske" og få genskabt alle sine ni liv.

Fast besluttede på at sikre, at Supermans ultimative offer ikke var forgæves, slå Bruce Wayne(Batman) sine kræfter sammen med Diana Prince(Wonder Woman) med planer om at rekruttere et team af superhelte for at beskytte verden mod en nærliggende trussel af katastrofale proportioner.

Filmen 'Cruella' fortæller forhistorien om skurken Cruella de Vil fra Disneys klassiske tegnefilm 101 Dalmatinere fra 1961. Skurke-fortællingen foregår i 1970'ernes London, hvor den unge modedesigner Estella de Vil bliver besat af hundepels. Estalla bliver så besat af især dalmatinere, at hun ender som den ubarmhjertige og frygtindgydende legende: Cruella.

Los Angeles 2019. En flok oprørske replikanter er vendt tilbage til jorden og skjuler sig i storbyen. Dusørjægeren Deckard skal skaffe dem af vejen. Undervejs forelsker han sig i den smukke, sorthårede Rachael, som måske - måske ikke - er replikant. Kærlighedshistorien kaster et nyt lys over hans arbejde og gør det sværere for ham i slutopgøret med replikanternes leder.

Guden Loke agter at tilrane sig Den Kosmiske Kube, som vil give ham ubegrænset magt. Dét må for alt i verden ikke ske, for Loke er en skidt karl. SHIELD-organisationen indkalder derfor Thor, Captain America, Iron Man, Black Widow, Hawkeye og Bruce Banner/Hulk, idet kun en superheltealliance kan stå distancen mod Loke og hans hær. Imidlertid har superhelte også store egoer, som gør det svært at arbejde sammen.

En sløv Wade Wilson slider i det civile liv med sine dage som den moralsk fleksible lejesoldat, Deadpool, bag sig. Men da hans hjemverden står over for en eksistentiel trussel, må Wade modvilligt finde på igen med en endnu mere modvillig Wolverine.

Mere end et årti er gået, siden Jake Sully tog til Pandora og fandt kærligheden med Na'vien Neytiri. To er blevet til en familie med drengene Neteyam og Lo'ak samt døtrene Tuk og Kiri. Men lykken får en brat ende, da menneskene - anført af Jakes ærkefjende Quaritch - atter ankommer for at kolonisere planeten. Midt i krigen indser Jake, at han er fjendens hovedmål, og at hans familie først er i sikkerhed, hvis de flygter. Dette bliver starten på et nyt eventyr, da familien rejser til et ø-rige, hvor hav-na'vierne bor.

Kramer vs. Kramer, der vandt 5 Oscars, er et nyskabende drama om den sorg, der følger med en skilsmisse, og kampen for både at passe et arbejde og en familie. Den unge familiefar Ted Kramer elsker sin familie og sit arbejde, hvor han tilbringer det meste af sin tid. En sen aften, da han kommer hjem fra arbejde, har han et skænderi med sin kone Joanna om dette, og hun ender med at forlade ham, så han selv kan tage sig af deres 6-årige søn Billy. Nu skal Ted selv finde ud af at være en far samtidig med, at han skal håndtere presset fra en hektisk karriere. Men netop som Ted begynder at få styr på sin nye rolle og faktisk føler sig som en ansvarsfuld far, vender Joanna tilbage. Og nu vil hun have sin søn igen.

Psykologistuderende Evan Treborn har opdaget at han mentalt kan rejse tilbage i tiden og påvirke begivenhederne. Nu har han mulighed for at forhindre, at hans barndomskæreste bliver udnyttet seksuelt af sin far, at hendes psykopat af en bror slår hans elskede hund ihjel og at rørbomben, der eksploderer i en postkasse, slår en mor og hendes lille baby ihjel. Problemet er bare, at hver gang Evan sætter sin verden i bevægelse og styrtdykker tilbage i tid og hukommelse for at gøre 'en ting godt, påvirker det andre ting i rystende grad...

Shang-Chi blev trænet som snigmorder af sin barske far i en meget ung alder, men har siden lagt sin fortid bag sig og forsøgt at opbygge et normalt liv i USA, blot for ufrivilligt at blive trukket tilbage i sin fars grusomme verden.

I denne hede, fascinerende og komplekse, psykologiske thriller er linien mellem virkelighed og fantasi håbløst sløret. César prøver at finde mening med sit liv efter en bilulykke, der efterlader hans ansigt grotesk vansiret. Han bliver derefter placeret på en psykiatrisk afdeling, anklaget for et mord, han ikke kan huske at have begået. Hans eneste håb er nu at synke dybt ned i sin underbevidsthed, og i sine drømme finde svaret, der kan gøre en ende på hans levende mareridt.

Carrie bliver ydmyget af sine skolekammerater, da hun får sin første menstruation efter en idrætstime. Hendes gudfrygtige mor er ingen hjælp, men til gengæld har hun udviklet telekinetiske evner, så hun med viljens kraft kan flytte genstande. Hun er således i stand til at tage en alvorlig hævn over sine plageånder, der til gengæld er i gang med at forberede den ultimative ydmygelse.

Fem unge beslutter at overnatte i en forladt hytte. Her finder de en båndoptagelse, hvor uhellige ritualer bliver læst op fra "Dødebogen". Ritualet vækker en navnløs ondskab, og én efter en bliver de unge besat af blodhungrende dæmoner, der kun kan stoppes med total partering.

Vincent er en kold og beregnende lejemorder, der anses for en af de bedste. Max er taxichauffør med store drømme, der aldrig bliver til noget. En skæbnesvanger nat kommer Max til at køre for Vincent, der er på vej ud for at udføre sin næste opgave. En nat, fem stop, fem attentater og en flugtscene. Deres skæbner knyttes sammen, og ingenting bliver nogensinde det samme igen. En nat der forandrer alt...

Den nye unge konge overtager den engelske trone efter sin fars død og må forsøge at navigere rundt i fred og kaos for at sikre landets velstand. Han arver desværre en kommende krig mod Frankrig, som hans tyranniske konge-far Kong Henrik IV efterlader. Krig er derfor uundgåelig og Henrik V må gøre det, der er nødvendig for kongerigets skyld…

Fire udødelige krigere, som hemmeligt har beskyttet menneskeheden i århundreder, kommer i søgelyset pga. deres mystiske kræfter, netop som de opdager en ny udødelig.

Under Anden Verdenskrig udpeger den britiske hær en gruppe kompetente soldater til at udføre en mission mod de nazistiske styrker bag fjendens linjer. En sand historie om en hemmelig britisk organisation fra Anden Verdenskrig; Special Operations Executive. Grundlagt af Winston Churchill, var deres irregulære krigsførelse mod tyskerne med til at ændre krigens gang og affødte moderne hemmelige operationer.

Alice and Jack are lucky to be living in the idealized community of Victory, the experimental company town housing the men who work for the top-secret Victory Project and their families. But when cracks in their idyllic life begin to appear, exposing flashes of something much more sinister lurking beneath the attractive façade, Alice can’t help questioning exactly what they’re doing in Victory, and why.