Joel (Jim Carrey) bliver forbløffet over at opdage, at hans kæreste Clementine (Kate Winslet) har fået deres kaotiske forhold slettet fra sin hukommelse. I ren og skær desperation kontakter han opfinderen af processen dr. Howard Mierzwiak (Tom Wilkinson) for at få den samme behandling. Men da minderne om Clementine begynder at fortage sig, går det pludselig op for Joel, hvor højt han stadig elsker hende.

I 1841 er den sorte amerikaner Solomon Northup en fri mand med kone og børn, da han bedøves, bortføres og sælges som slave. Det bliver begyndelsen på 12 års helvede, hvor Solomon må kæmpe både for at holde sig i live og for at bevare sin værdighed. '12 Years a Slave' modtog tre Oscars, blandt andet for bedste film.

Den ubeslutsomme Lou Clark driver fra det ene job til det andet for at få økonomien til at hænge sammen. En dag bliver hun tilbudt et job som plejerske for den unge forretningsmand Will Traynor, der har mistet førligheden i en ulykke. Will er blevet et kynisk menneske uden livsglæde, men da Lou dukker op viser hun ham, at livet trods alt er værd at leve, og sød musik opstår mellem det unge par.

Los Angeles er kendt som byen, hvor drømme bliver til virkelighed. Skuespilleren Mia jagter sit livs filmrolle, men den lader vente på sig. Sebastian drømmer om en fremtid som jazzmusiker, men er tvunget til at tage ligegyldige jobs som hyggepianist. Da de to mødes, forelsker de sig hovedkulds. Men deres kærlighed og karriereplaner sættes på en hård prøve i den pulserende storby.

Drengen Sosuke bor med sin dejlige mor på en klint med havudsigt. Og ligesom prinsen møder havfruen i H. C. Andersens eventyr, så samler han en dag guldfisken Ponyo op i brændingen. Den storøjede, røde hunfisk føler straks en fundamental samhørighed med sin nye menneskeven. Ved hjælp af lidt oceanisk magi udvikler hun lemmer og stemmebånd, så de kan lege og spise skinkemadder sammen på landjorden!

Los Angeles 2049. Politimanden K, en blade runner, jager gamle replikanter, som skal "pensioneres". Han kommer på sporet af et barn og en hemmelighed, der kan potentielt styrte resten af det civiliserede samfund i grus. Rick Deckard, en anden blade runner, kender barnet og sandheden, men har været forsvundet de sidste 30 år.

Året er 1970. Familien Perron flytter ind i deres drømmehus på landet blot for at opdage, at matriklen tilsyneladende allerede er beboet af overnaturlige kræfter. De tilkalder ægteparret Ed og Lorraine Warren, som har viet deres liv til at uddrive dæmoner. Deres ophold afdækker husets uhyggelige fortid, som er præget af hekseri, besættelse, selvmord og sataniske ritualer.

Den unge fyr 'Baby' arbejder som professionel flugtchauffør for gangsteren Doc. For at overdøve sin tinnitus, der stammer fra en ulykke i barndomsårene, har Baby altid sprød musik i øregangene, når han ræser fra gerningsstedet. Da Baby forelsker sig i servitricen Deborah, overvejer han for første gang at forlade det kriminelle miljø. Men Doc har andre planer med sin gulddreng

Ægteparret Ed og Lorraine Warren, der har specialiseret sig i at uddrive paranormale fænomener, rejser i 1977 fra USA til det nordlige London. Her bor Peggy Hodgson, der er enlig mor til fire og skræmt fra vid og sans af de dæmoner, der hjemsøger det sociale boligbyggeri.

To passagerer rejser til en ny planet. Rejsen tager en katastrofal drejning, da deres dvalemoduler på mystisk vis vækker dem 90 år før ankomst. Da rumskibets system fejler, bliver de nødt til at redde de 5.000 andre passagerer, der stadig ligger i dvale.

Den forkælede, afrikanske prins Akeem, får fyrre dage til at finde en brud i USA. Ellers finder hans far en. I USA skjuler Akeem sin sande identitet for at undgå lykkejægere og måske endda finde sit livs kærlighed. Sammen med sin oppasser Semmi, tager han et job på en burgerbar, hvor ejerens datter er mere end almindelig dejlig.

Dom og Letty er på bryllupsrejse. Brian og Mia har trukket sig ud af legen – og resten af holdet er blevet benådet, og det berejste team er ved at finde tilbage til en normal hverdag. Men da den mystiske kvinde frister Dom til at vende tilbage til den kriminelle verden, bliver teamet stillet over for en udfordring, der vil presse dem mere end nogensinde før.

En sen aften ankommer liget af en ukendt kvinde til lighuset i en lille by i Virginia. Far og søn retsmedicinerne Austin og Tommy Tilden skal undersøge den døde krop nærmere, da liget er fundet under mystiske omstændigheder og ikke viser det mindste tegn på vold. Austin og Tommy begynder deres arbejder, men efterhånden som aftenen skrider frem, går det op for dem, at der er noget helt galt med dette lig. Der er noget HELT galt!

Når en pille, der giver sine brugere uforudsigelige supermagter i fem minutter, rammer gaderne i New Orleans, skal en teenagehandler og en lokal politimand samarbejde med en ex-soldat for at nedlægge gruppen, der er ansvarlig for dens oprettelse.

Efter sin skilsmisse drikker Rachel for meget. Hver dag tager hun fra forstaden Irvington til New York. Fra toget ser hun det unge og smukke par Megan og Scott, og forestiller sig deres perfekte liv. Men en dag meldes Megan savnet, og alt ændrer sig for Rachel. Hvorfor vågner hun efter et blackout med blodige skrammer? Hvor var hun, da Megan forsvandt?

You already know the legendary singer. For the first time, you'll get to know the woman behind the myth. The story of singing legend Amália Rodrigues who ruled the famous Portuguese acoustic guitar and vocals based music genre called fado.

I Baywatch møder vi livredderen Mitch Buchannon, som tager en, ny flabet rekrut under sine vinger. Men det umage par skal ikke kun redde nødstedte badenymfer. En superskurk truer nemlig stranden og vores to venner tager kampen op.

Den 16-årige Cassie Sullivan er en af de få overlevende tilbage på Jorden, efter flere bølger af angreb fra aliens har decimeret verdensbefolkningen. Menneskeligheden er blevet slået tilbage til stenalderen og Cassie har lært at stå på egne ben uden at stole på nogen.

Lyshårede, labre Elle bliver fyret og tager i stedet til Washinton D.C. for at kæmpe mod dyreforsøg. Forbavsende nok vil ingen høre på den lille, idealistiske godte. Heldigvis møder hun Sidney, der fra sit hoteljob kender politikerne og det politiske spil. Og så begynder det at se lysere ud for Elle og dyrenes rettigheder.

Politichefen Lassard beslutter at optrappe kampen mod kriminaliteten ved at oplære de lokale vagtværnsgrupper til at være Borgere På Patrulje… og gæt lige, hvem der skal være instruktører. De samme aspiranter, som troede, at det F de fik i karakterbogen stod for "Fantastisk". Da den rivaliserende vicekommissær Harris ser de uniformerede fjolser i spidsen for at bring Politiskolen i miskredit. Men vore uheldige helte klarer skærene – på deres egne klodsede måde – ved ar stige til vejrs i dobbeltdækkorfly og balloner, da det for alvor går løs. Velkommen om bord!