Da de to Chicagomusikere Joe og Jerry ved et tilfælde bliver vidner til et gangstermord, springer de øjeblikkeligt på et sydgående tog på vej mod Florida, forklædt som Josephine og Daphne, de to nyeste – og knap så charmerende – medlemmer af et rent kvindejazzband. Deres dække er perfekt… indtil en elskovssyg sangerinde falder for "Josephine", en aldrende playboy falder for "Daphne", mens gangsterbossen nægter at falde for deres svindelnummer!

After a chaotic night of rioting in a marginal suburb of Paris, three young friends, Vinz, Hubert and Saïd, wander around unoccupied waiting for news about the state of health of a mutual friend who has been seriously injured when confronting the police.

Monty Pythons skarpeste og stærkeste satire om både religion og episke Hollywood-film. Året er 33 efter Kristus. Judæa, hvor de forbitrede romere forsøger at indføre orden, er inde i en tid med kaos og forandring. Der er et utal af Messiaser med overbeviste tilhængere. Midt i det hele finder vi Brian Cohen, som blev født i stalden ved siden af og fejlagtigt bliver udpeget som den ventede Messias på grund af en række absurde omstændigheder.

“Boyhood”, som er optaget over korte perioder fra 2002 til 2013, er en nyskabende og anderledes filmisk oplevelse, der spænder over 12 år i en families liv. I centrum finder vi Mason, som sammen med søsteren Samantha, begiver sig ud på en følelses- og oplevelsesmæssig rejse gennem årerne fra barn til voksen. Instruktøren Richard Linklater (“Before”-trilogien) har instrueret ”Boyhood” med Ellar Coltrane i hovedrollen som Mason, der praktisk talt voksede op foran kameraet, fra han var 7 år indtil han blev 18 år gammel. Masons fraskilte forældre spilles af Ethan Hawke og Patricia Arquette og som søsteren Samantha ses Richard Linklater egen datter Lorelei Linklater.

Ægteparret Maitland har det dejligste hus på landet. Desværre bliver de begge dræbt i en bilulykke men vender tilbage til huset som spøgelser. Alt går godt, indtil familien Deetzs køber den yndige bopæl. Det bliver for meget for de oprindelige ejere og de tilkalder bio-exorcisten Beetlejuice for at skræmme og fordrive de levende. Og Beetlejuice kan sit kram.

Et mageløst gyldent sværd, fastklemt i en stor sten, udgør en fristende udfordring for de stærkeste og modigste mænd i kongeriget. Den som kan trække sværdet ud af stenen bliver konge af England. Det er en spændende verden for drengen Arthur. Han har ingen anelse om hvilke utrolige oplevelser, der venter forude blandt hekse, ildspydende drager og troldmanden Merlin.

Historien udspilles i Polen i de tidlige 1960'ere. Ida har mistet begge sine forældre under Anden Verdenskrig og er vokset op i et kloster. Som ung novice er hun klar til at aflægge nonneløftet, men først må hun opsøge sin sidste nulevende slægtning. Hendes seksuelt frigjorte og noget letlevende tante Wanda vender op og ned på Idas liv, og artige hemmeligheder bringes for en dag.

I en lejlighed på Manhattan mødes to forældrepar for at klinke skårene, efter deres sønner har været i slagsmål. Værtinden Penelope og hendes mand, Michael, kommer dog hurtigt selv op at toppes med gæsterne, Nancy og Alan. Fra en simpel splid på ord eskalerer deres uenigheder om socialklasser, kønsroller og etik ud af kontrol. Striden bliver en voldsom affære, hvor ingen af parterne viser nåde.

Michael Stone, ægtemand, far og respekteret forfatter af bogen ´How May I Help You Help Them?´, føler, at hans liv er gået i stå. På en forretningsrejse til Cincinnati, hvor han skal holde foredrag ved en kongres for servicemedarbejdere, tjekker han ind på Hotel Fregoli. Til hans overraskelse brydes dagligdagens trummerum, da han møder Lisa, en beskeden salgsrepræsentant for kagefirmaet Akron, som måske/måske ikke viser sig han være hans livs kærlighed.

Josh og Renai er et lykkeligt gift par med tre unge børn som netop er flyttet ind i deres idylliske forstadshjem. Efter at familien er blevet ramt af en tragedie begynder Renai og parrets unge søn at opleve ting i huset som de ikke kan forklare. Inden længe bliver deres liv vendt op og ned af dæmoniske kræfter som er vil gøre alt for at ødelægge den lille familie. De søger hjælp for at beskytte familien, og den sandhed som de graver frem overgår deres værste mareridt.

Veloplagte løjer på juleaften placerer Frank Cross i en spøgelsesagtig tidsforskydning. Cross, som har gjort en meteoragtig karriere fra postrummets dybder til direktør for et tv-netværk, er nærig, nederdrægtig, ufølsom, uforsonlig og har en sadistisk form for humor - perfekte kvaliteter for en moderne Scrooge. Før end natten er ovre, vil han blive hjemsøgt af en manisk New York-taxachauffør fra fortiden, en nutidig fe der er vild med lavkomiske effekter og, endelig, en rædselsvækkende 2 m. høj, hovedløs budbringer fra fremtiden.

Under depressionen i 1930'ernes USA har den organiserede kriminalitet nået hidtil usete højder. Det skal der sættes en stopper for, og FBI sætter topagenten Melvis Purvis i spidsen for jagten på de notoriske bad guys med John Dillinger, Baby Face Nelson og Pretty Boy Floyd i spidsen.

'Insidious: Chapter 3' er en prequel til filmene Insidious og Insidious 2. Historien foregår før Lambert-familien bliver hjemsøgt. Den afslører hvordan den synske Elise Rainier modvilligt går med til at bruge sine evner til at kontakte de døde, for at hjælpe en teenagepige, der er blevet udvalgt af mørke kræfter.

Teenagepigen Bella befinder sig igen i stor fare. En mystisk morder er på spil, og en ondskabsfuld vampyr er ude efter hævn. Samtidig må Bella vælge mellem sin kærlighed til Edward og sit venskab med Jacob - og hun ved, at hendes beslutning kan antænde fejden mellem vampyrerne og varulvene.

På en firmaudflugt forudser sælgeren Sam, at en hængebro vil kollapse, mens deres bus kører over den. Kort efter bliver spådommen til virkelighed. Sam når dog at redde sig selv og syv andre kolleger ud af dødens kløer. Men manden med leen bryder sig ikke om at blive snydt, og snart fældes de overlevende én for én i en serie af blodige ulykker.

Da den garvede CIA agent Ethan Renner ender på hospitalet efter en mislykket mission, får han at vide, at han kun har få måneder at leve i. Han opsøger sin datter og kone, som han ikke har set i årevis.

Løjerne og spændingen er tilbage - og det er Willy også! Den godt 3 tons tunge hval, som tryllebandt hele verden, vender tilbage i dette eventyr for hele familien, som ifølge anmelderne er bedre end "Befri Willy". Tilbage er også Willys ven Jesse . Han har et godt øje til pigerne og så har han en uregerlig halvbror, som hedder Elvis. Han har ikke ventet at se Willy igen, men under en ferie i det nordlige Stillehav møder Jesse en sød pige og til sin store glæde genser han også Willy og hans familie. Men da et tankskib støder på grund, og der slipper olie ud, bliver hvalerne fanget - og det bliver rigtig farligt, da der går ild i olien. For at redde Willys familie må Jesse trodse et flammehav - og håbe på, at Willy dukker op og redder ham ud af det.

De små kryb er blevet væsentligt mere ondskabsfulde og virker mere sygelige end i de første to film, hvilket giver filmen lidt ekstra kant. Men i sidste ende er den ikke så opfindsom og det hele går lidt i selvsving. Sjovt med en meget ung Leonardo DiCaprio i sin første film!

Hajerne og tornadoen er tilbage. Og denne gang er det New York, det går ud over! Den første film blev en overraskende succes især takket være twitter. Og den største succes på sidste års Blodig Weekend. Så selvfølgelig får filmen en fortsættelse - og selvfølgelig viser vi den på dette års festival. Ian Ziering og Tara Reid er tilbage igen, ligesom motorsaven og de flyvende hajer.

Det er nederen at være 9!!! Men det er altså endnu værre at være skilsmissebarn og tvunget til at tilbringe julen med sin far. Ok, han er sådan set i orden, men hans nye kæreste... Wadrks... Selv om de bor i et top sejt hus, fyldt med alverdens mulige og umulige gadgets. Men hi-tech indretningerne bliver Kevins redning, da han i løbet af julen pludselig er alene med skurken Marv og hans veninde. De er ikke kommet for at sprede det gode budskab - men for at stjæle mest muligt... De har bare glemt at regne med Kevin, der tager alle midler i brug! Nu skal banditterne splittes - og forældrene splejses igen... Det bliver en travl jul for Kevin!