Ki-woo bor sammen med sin familie i Seouls slumkvarter, hvor de lever af småsvindel. Han får tilbudt at undervise rigmandsdatteren Da-hye, men først skal hans søster lige lave et eksamensbevis. Hurtigt får familien Kim erstattet Park-familiens personale, men en uventet trussel lurer. Komedie-thrilleren er en skarp kritik af samfundets stigende ulighed.

Ved hjælp af tophemmelig teknologi kan Dom Cobb trænge ind i andres drømme og udtrække ideer fra deres natlige hjernespind. Men på sin seneste opgave bliver han hyret til at gøre præcis det modsatte. Cobb skal plante en idé i hjernen på forretningsmanden Saitos rival, Fischer. Drømmetyven indrullerer et helt hold af hjælpere til missionen, som naturligvis er endnu mere kompliceret, end den lyder...

I 1930´ernes Japansk-besatte Korea ansættes pigen Sookee som tjenestepige for den japanske rigmandsdatter, Hideko, der lever et tilbagetrukket liv på en stor landejendom med hendes dominerende onkel. Men Sookee har en hemmelighed. Hun er i virkeligheden en tyv og arbejder for en svindler, der håber at Sookee kan hjælpe ham med at forføre rigmandsdatteren, så han kan få del i familieformuen. Men ikke alt går som man regner med i Park Chan Wooks fortælling om intriger, bedrag og seksuel forblændelse.

Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.

Carl Frederiksen er en 78-årig, pensioneret ballonsælger,der bestemmer sig for at opfylde sin drøm om et storslået eventyr. Ved hjælp af tusindvis af balloner bundet fast på sit hus flyver han af sted på sit livs rejse til Sydamerika. For sent opdager Carl at hans værste mareridt, en overenergisk 8-årig spejder ved navn Robert, ved et tilfælde er havnet på Carls veranda. Verdens mest umage par støder på ufremkommeligt terræn, uventede skurke og jungleskabninger, men møder også nye venner, for eksempel Doggi, en talende hund og Kenneth, den sjældne fugl der ikke kan flyve. Fanget i junglen sammen med Robert, opdager Carl at de største eventyr i livet ikke altid er som man forventer.

Peter Parker er afsløret og er ikke længere i stand til at adskille sit normale liv fra hans superhelte liv. Da han beder om hjælp fra Doctor Strange, bliver indsatsen endnu mere farlig, hvilket tvinger ham til at opdage, hvad det virkelig vil sige at være Spider-Man.

'Inderst inde' bliver fortalt af følelserne inde i pigen, Rileys, hovede. Fortælleren er Glæde og hendes venner Vrede, Frygt, Tristhed og Afsky. I mange år har Glæde styret showet, men da Rileys forældre beslutter sig for at flytte til en anden by, forsvinder Glæde og Tristhed fra Rileys hovede. Nu er det Vrede, Frygt og Afskys job at holde styr på Rileys følelser, og det går ikke helt så godt.

Den nyuddannede forsvarsadvokat Bryan Stevenson tager, adskillige tilbud om lukrative stillinger til trods, til Alabama for at forsvare uskyldigt dømte fanger. Her finder han sagen om Walter McMillan, en sort mand dømt for at have dræbt en 18-årig hvid kvinde i 1987, trods talrige beviser om hans uskyld, og hurtigt støder Stevenson på politiske forhindringer og racisme indbygget i retssystemet.

Den Oscar-nominerede filmskaber Noah Baumbach har instrueret denne skarpe og empatiske film om et ægteskab i opløsning og en familie, der bliver sammen.

Den unge Andrea tager til New York på jagt efter sit første job. Hun bliver ansat på det toneangivende modemagasin Runway, der styres med hård hånd af chefredaktøren Miranda Priestly. Miranda er modebranchens mest magtfulde kvinde og frygtet af alt og alle. Men Andrea er ikke så let at skræmme, og snart er hun blevet assistent for den monstrøse modemogul.

De nygifte trolde Shrek og Fiona bliver inviteret hjem til Fionas forældre, der er monarker i et land langt væk. Forældrene synes bestemt ikke om, at deres datter er blevet en grøn trold og at hun har giftet sig med Shrek. Derfor beslutter de sig for at skaffe sig af med gommen og sørge for at Fiona får sin tidligere yndige fremtoning tilbage.

Sultanens datter Jasmin vil ikke giftes med hvem som helst. Hun løber derfor hjemmefra og møder i byen Agrabah den tyvagtige gadedreng Aladdin. Imidlertid har Jafar, sultanen rådgiver, planer om at gifte sig med Jasmin for at tilrane sig tronen, og han gør alt for at spolere Jasmins og Aladdins spirende romance. Heldigvis får de hjælp af et flyvende tæppe og den magiske ånd Genie.

Den unge kvinde Vers tilhører kree'erne, et intergalaktisk folk af krigerhelte i kamp mod de formskiftende skruller. Under et togt må Vers nødlande på planeten Jorden i 1995. Her møder hun SHIELD-agenten Nick Fury, som hjælper hende med at stoppe skrullerne fra at stjæle et revolutionerende lyshastighedsfly. Men fragmenter af Vers' fortid på Jorden dukker op: Måske er hun faktisk jagerpiloten Carol Danvers?

Eddie Brock har længe forsøgt at afsløre den frygtede Carlton Drake. Da han undersøger et af Drake's eksperimenter, forenes rumvæsenet Venom med Eddie's krop, og pludselig har han utrolige superkræfter.

David Dunn, Kevin Wendell Crumb og Mr. Glass bliver alle indlagt på det samme, topsikrede sindssygehospital, fordi de hver især tror, at de besidder superkræfter. En psykiater skal prøve at få dem til at indse, at deres superevner blot er vrangforestillinger. Men da "superskurkene" mr. Glass og Kevin flygter fra anstalten, er "superhelten" David den eneste, der kan stoppe dem.

En ne er-gør-godt tredive-noget forsøger at formilde sin familie ved at kidnappe sig selv en attraktiv kæreste til familiens jul. På trods af usandsynlige odds og dysfunktionelle familieøjeblikke forelsker de to sig og deler en magisk jul.

Valerie skal giftes bort til rigmandssønnen Henry, men hendes hjerte banker for den fattige skovhugger Peter. Deres plan om at løbe væk sammen forpurres dog, da Valeries søster myrdes af den varulv, der huserer i skovene omkring Daggerhorn. Varulvejægeren Solomons ankomst gør kun landsbyens indbyggere mere paniske og paranoide, men det er Valerie, som først øjner sandheden om uhyrets identitet.

Garfield og Futte tager til England, hvor tilfældighederne vil, at den madglade kat bytter plads med den royale kat Prins, der netop har arvet et kæmpe slot. Pludselig har Garfield tjenende ånder på hver en finger og levet livet i sus og dus. De mange penge giver også fjender, der meget gerne ser Garfield skaffet af vejen, men det er ikke slut, før den fede kat synger...

The Fleischer's Talkartoon short that debuted the now infamous Betty Boop.

Det er et mirakel! Dr. Pavlov har gjort det umulige; han har kureret Cruella de Vil for hendes skrækkelige pelsbegær. Nyheden spredes, og det viser sig faktisk at være sandt. Cruella er virkelig frisk igen og klar til at leve som et godt og vellidt menneske. Men efter et stykke tid begynder der igen at forsvinde dalmatinerhvalpe i London. Kan det være Cruella, der står bag? Kunne hun virkelig finde på at lave dalmatinerpels? Hun er jo kureret! Eller hvad? Se den onde Cruella, den pletløse hvalp Klunte og papegøjen Vralteberg, som tror, han er en hund - i verdens sjoveste og mest plettede film; 102 Dalmatinere!