Batman sætter sig for at udslette organiseret kriminalitet i Gotham med hjælp fra kriminalbetjenten Jim Gorden og den offentlige anklager Harvey Dent. Men de tre bliver hurtigt bytte for den kriminelle bagmand Jokeren, som kaster Gotham ud i det rene anarki og tvinger Batman tættere på at overtræde den hårfine grænse mellem at være helt og blot selvtægtsudøver.

Ki-woo bor sammen med sin familie i Seouls slumkvarter, hvor de lever af småsvindel. Han får tilbudt at undervise rigmandsdatteren Da-hye, men først skal hans søster lige lave et eksamensbevis. Hurtigt får familien Kim erstattet Park-familiens personale, men en uventet trussel lurer. Komedie-thrilleren er en skarp kritik af samfundets stigende ulighed.

Ved hjælp af tophemmelig teknologi kan Dom Cobb trænge ind i andres drømme og udtrække ideer fra deres natlige hjernespind. Men på sin seneste opgave bliver han hyret til at gøre præcis det modsatte. Cobb skal plante en idé i hjernen på forretningsmanden Saitos rival, Fischer. Drømmetyven indrullerer et helt hold af hjælpere til missionen, som naturligvis er endnu mere kompliceret, end den lyder...

I 1980 ankommer cubanske Tony Montana og hans ven Manny til Miami, hvor de bluffer og myrder sig til en opholdstilladelse. Tony og Manny får job som opvaskere, men Tony har andre ambitioner. Med brutale midler går han i gang med at opbygge sit eget narkoimperium, og snart er han en af de helt store spillere i byens underverden. Men Tony kan ikke holde næsen fra sine egne varer, og hans ego og paranoia vokser i takt med hans imperium.

Beretningen om den amerikanske videnskabsmand J. Robert Oppenheimer og hans rolle i udviklingen af atombomben.

Marvel Studios' "Guardians of the Galaxy Vol 3." ser vores elskede udskud en smule anderledes ud. Efter at have anskaffet sig Knowhere fra The Collector, forsøger The Guardians at reparere de ekstreme skader, som Thanos har forvoldt, og dermed gøre Knowhere til et sikkert tilflugtssted både for dem selv og alle andre flygtninge i dette barske univers. Der går ikke længe, før deres forsøg på at genoprette et normalt liv forpurres af Rockets turbulente fortid, og Peter Quill, som stadig sørger over tabet af Gamora, må samle holdet for at forsvare universet og en af deres egne i en mission, der meget vel kunne betyde enden på The Guardians, som vi kender dem.

Efter at have patruljeret gaderne i to år som Batman, og skabt frygt for de kriminelle, er Bruce Wayne nået dybt ind i Gothams skyggefulde underverden. Med kun få betroede allierede – Alfred Pennyworth og Løjnant James Gordon – blandt byens korrupte netværk af embedsmænd og højt profilerede personer, har den sortklædte selvtægtsmand etableret sig selv som den eneste legemliggørelse af hævn blandt sine medborgere. Da en seriemorder går efter eliten i Gotham med en række sadistiske mord, dukker nogle kryptiske ledetråde op og sender verdens bedste detektiv på en efterforskning i underverdenen. Da bevismaterialerne kommer tættere og tættere på, og omfanget af gerningsmandens planer bliver klart, må Batman skabe nye alliancer, afsløre den skyldige og skabe retfærdighed i et Gotham, der længe har været plaget af magtmisbrug og korruption.

Filmen fortæller historien om to blikkenslagere fra Brooklyn, som er brødre og bedste venner: Mario, den modige, der altid er klar, og den evigt ængstelige Luigi, der helst vil blive, hvor han er. Det hele starter med at Super Mario brødrerene må se i øjnene at det går dårligt for deres VVS-forretning, hvilket bringer dem ud i et stormfuldt eventyr gennem Svampekongedømmet.

Mere end et årti er gået, siden Jake Sully tog til Pandora og fandt kærligheden med Na'vien Neytiri. To er blevet til en familie med drengene Neteyam og Lo'ak samt døtrene Tuk og Kiri. Men lykken får en brat ende, da menneskene - anført af Jakes ærkefjende Quaritch - atter ankommer for at kolonisere planeten. Midt i krigen indser Jake, at han er fjendens hovedmål, og at hans familie først er i sikkerhed, hvis de flygter. Dette bliver starten på et nyt eventyr, da familien rejser til et ø-rige, hvor hav-na'vierne bor.

Legender støder sammen i "Godzilla vs. Kong", da de to mytiske modstandere mødes i en episk kamp for jordens skæbne. Kong og hans beskyttere tager på en farlig rejse for at finde hans sande hjem og med ham er Jia, en ung, forældreløs pige, som han har dannet et unikt og stærkt bånd med. Men de befinder sig pludselig i vejen for en rasende Godzilla, der skaber kaos og ødelæggelse over alt på sin vej. Det episke sammenstød mellem de to titaner – fremprovokeret af ukendte kræfter – er kun begyndelsen på mysteriet, der ligger begravet dybt inde i jordens kerne.

Brad Pitt har den altoverskyggende hovedrolle i et ensemble af snigmordere, der alle har et forbundet, men modstridende mål. Det hele foregår i en togtur uden stop gennem det moderne Japan.

1920'ernes Hollywood er gennemsyret af dekadence, depravation og umådeholden overflod. Byen tiltrækker ambitiøse drømmere, men langt de fleste drømme bliver knust.

En romanforfatter, der er træt af, at etablissementet drager fordel af "Sort" underholdning, bruger et pennenavn til at skrive en bog, der driver ham ind i hjertet af hykleri og det vanvid, han hævder at foragte.

En robotingeniør udvikler ved hjælp at kunstig intelligens en livagtig dukke til sin niece. Der går ikke længe før dukken bliver voldelig og vil gøre hvad som helst for at beskytte pigen.

Filmen 'Triangle of Sadness' handler om modelparret Carl og Yaya, der strander på en øde ø med en gruppe milliardærer og en rengøringskone. I kampen om overlevelse bliver hierarkiet vendt på hovedet, da det viser sig, at rengøringskonen er den eneste, der ved, hvordan man fisker.

D’Artagnan, en ung, energisk mand fra Gascogne, bliver efterladt til døden efter at have forsøgt at redde en ung kvinde fra at blive kidnappet. Da han ankommer til Paris, prøver han efter alle evner at finde sine overfaldsmænd. Han ved dog ikke at hans færd vil lede ham ind i hjertet af en virkelig krig, hvor Frankrigs fremtid er på spil.

5000 år efter at slaven Black Adam blev beriget med almægtige kræfter fra de gamle guder – for herefter at blive fængslet - bliver han endelig befriet fra sin underjordiske grav, og er nu klar til at udøve hans unikke sans for retfærdighed i den moderne verden. Vil han være verdensskurk og ødelægger eller dens helt og frelser? En ting er sikkert, DC universet kommer aldrig til at være det samme igen!

En ung kvinde, der skal til jobsamtale i Detroit, booker en lejebolig. Men da hun ankommer sent om aftenen, opdager hun, at boligen er blevet dobbelt-booket, og at der allerede bor en sær mand. På trods af sin mavefornemmelse beslutter hun at blive natten over, men hun opdager snart, at der er mere ved rædsel end en uventet husgæst.

Kejserinden af Dragens Rige er blevet taget til fange efter et statskup, udført af Deng Tsin Qin, en forræderisk prins. Med hjælp fra Finalthesis, den fønikiske købmand, og hendes trofaste livvagt Mai Wei, flyver kejserindens eneste datter til Gallien. Hun må bede om hjælp fra de to tapre krigsveteraner: Asterix og Obelix, udrustede med overmenneskelig styrke takket være deres magiske drik. Vores to uadskillelige helte tager med prinsessen for at redde hendes mor og befri landet. Dermed begynder en stor rejse og et endnu større eventyr. Men Cæsar og hans mægtige hær, tørstige efter en ny erobring, er også på vej mod Dragens Rige.