I 60'ernes USA hyres den italiensk-amerikanske udsmider Tony Lip som chauffør for den sorte klavervirtuos Don Shirley. Don skal på koncertturné, og det umage par må gøre brug af en rejseguide til, hvilke restauranter og hoteller der tager imod afroamerikanere for at sikre, at han ikke nægtes servering. Undervejs bliver Tony og Don konfronteret med deres egne fordomme, og de får øjnene op for alt det, de har til fælles.

Avengers og deres superheltekolleger må indstille sig på at ofre alt i forsøget på at besejre den mægtige Thanos, inden hans grusomme ødelæggelsestrang forårsager selve universets undergang.

Wembley Stadion, 1985. Queen-forsangeren Freddie Mercury træder ud på scenen foran tusindvis af fans til Live Aid. Bandet er på sit højeste. Det har været en kometagtig rejse, fra han møder et band, der mangler en forsanger til den ikoniske koncert: Op- og nedture, stoffer, sex, alkohol, aids. Musikken er revolutionerende og Freddie bryder alle konventioner.

Et intimt men letgenkendeligt portræt af en familie, tegnet med medfølelse, minder og kærlighed.

I 1708 er England i krig med Frankrig. Den småskøre dronning Anne sidder på tronen, men hader at regere og vil hellere spise kage og lege med sine 17 kaniner. Landet er reelt styret af hendes hemmelige elskerinde, hertuginden Sarah Churchill. Da Sarah's fattige kusine Abigail Hill bliver kammerpige, begynder en skamløs, bitter og grotesk strid mellem dem.

Ron Stallworth, en afrikansk-amerikansk politimand fra Colorado, lykkes succesfuldt af infiltrere den lokale Ku Klux Klan-afdeling.

En rigmand og hans søster har sat sig for at bringe Metrovilles forbudte superhelte til ære og værdighed igen. Som spydspids for deres kampagne vælger de Elastipigen, alias Helen Parr. Hendes mand, Bob alias Hr. Utrolig, er ikke helt tilfreds med at skulle passe hjemmet og ungerne, mens mor redder verden. Men da en ny superskurk dukker op, viser det sig, at der er brug for hele superfamilien.

T'Challa er efter mordet på sin far vendt hjem til sit land, det isolerede men teknologisk avancerede Afrikanske land Wakanda, for at indtage tronen som konge. Straks efter sin hjemkomst dukker en gammel fjende op og T'Challa må agere som både Konge og Black Panther da han bliver draget ind i en konflikt der sætter hele Wakandas og verdens skæbne på spil.

Vekslende fra det absurde til det dybsindige følger disse western-vignetter fra Coen-brødrene fredløse og nybyggeres eventyr i Det Vilde Vesten. Denne film er Ukonventionel, Absurd, Vittigt, Mørk...

Newyorkeren Rachel Chu rejser med sin kæreste, Nick, til hans hjemby, Singapore, for at deltage i et bryllup. Her viser det sig, at Nick har holdt på en lille hemmelighed: Hans familie er styrtende rige! Nu må Rachel pludselig slås med, at Nicks familie ikke synes, at hun er god nok til ham. Og samtidig må hun konkurrere med hver eneste ugifte kvinde i Singapore, for alle vil have fingre i Nick.

En dag bliver Dick Cheney den mest magtfulde vicepræsident i USA's historie. Så magtfuld, at han i praksis overgår sin præsident, George W. Bush, og for evigt ændrer historiens gang. Cheney's kurs mod magtens tinde starter i 1968, da han får job for republikaneren Donald Rumsfeld. Cheney arbejder sig op i systemet, og da han bliver vicepræsident, får han nærmest uhindret magt under en svag præsident.

Vi følger astronauten Neil A. Armstrong og den legendariske rummission, som muliggjorde at han var det første menneske der satte sine fødder på månen.

Magizoologen Newt Scamander var med til at fange den onde troldmand Gellert Grindelwald i 1926. Men Grindelwald er ikke længe om at slippe ud af sit fangenskab. Hans plan er at samle et følge af ligesindede og skabe en race af fuldblods troldmænd, der kan overtage verdensherredømmet. Det er op til Newt og hans tidligere mentor, Albus Dumbledore, at stoppe Grindelwald i Paris.

Fem år efter en usynlig tilstedeværelse drev det meste af samfundet til selvmord, gør en overlevende og hendes to børn et desperat forsøg på at komme i sikkerhed. Filmen er en Netflix film af Susanne Bier

Eddie Brock har længe forsøgt at afsløre den frygtede Carlton Drake. Da han undersøger et af Drake's eksperimenter, forenes rumvæsenet Venom med Eddie's krop, og pludselig har han utrolige superkræfter.

Stephanie er en forstadsmor, der lever af sin "mommy Vlog". En eftermiddag møder hun Emily, der inviterer hende og hendes søn over til en legeaftale. Emily er en selvsikker, moderne og grænseoverskridende kvinde, der fascinerer Stephanie, som lever et artigt liv. De danner hurtigt et venskab, og en eftermiddag beder Emily Stephanie om en tjeneste. Men pludselig forsvinder Emily, og Stephanie står tilbage med hendes mand, hendes søn og en uløst kriminalgåde, som udvikler sig i stadigt mere mystiske retninger.

Fire røvere bliver dræbt, da de forsøger at udplyndre gangsterbossen Jamal. Pludselig er røvernes koner ikke bare blevet enker - de skylder også Jamal en formue. Kvinderne beslutter at tage skæbnen i egen hånd, og sammen begynder de at planlægge et røveri mod den korrupte politiker Mulligan. Det er langt fra ufarligt.

En hacker afslører identiteterne på alle hemmelige agenter i Storbritannien. Miseren tvinger den patriotiske agent Johnny English til at opgive sit otium for at redde sit fædreland. Den klodsede, men usvigeligt selvsikre English møder nye udfordringer i sit livtag med de moderne teknologiske hjælpemidler, der er kommet til, siden han forlod efterretningstjenesten.

Tusind år fra nu er jordkloden udpint af krig, og verdens storbyer ruller omkring på hjul som mobile kolosser, der opsluger mindre byer og bruger deres ressourcer. Nogle få lovløse modstandsgrupper slår sig sammen om at bekæmpe megabyerne, anført af den unge londoner Tom, den hævntørstige pige Hester og luftpiraten Anna. Også inde i byerne begynder enkelte velhavere at udfordre tingenes tilstand.

Pigen Clara mister sin mor kort før jul, men moderen efterlader en uvurderlig gave: et gyldent æg. Det kræver dog en særlig nøgle at åbne ægget. Claras søgen fører hende ind i en magisk parallelverden, der er opdelt i fire riger. Her opdager Clara, at hun selv er prinsesse - og at hun skal bekæmpe den onde hersker i det fjerde rige for at skaffe nøglen.