Ved hjælp af tophemmelig teknologi kan Dom Cobb trænge ind i andres drømme og udtrække ideer fra deres natlige hjernespind. Men på sin seneste opgave bliver han hyret til at gøre præcis det modsatte. Cobb skal plante en idé i hjernen på forretningsmanden Saitos rival, Fischer. Drømmetyven indrullerer et helt hold af hjælpere til missionen, som naturligvis er endnu mere kompliceret, end den lyder...

Det er lykkedes Thanos at få fat i alle evighedsstenene og med et enkelt knips udrydde halvdelen af universets beboere, inklusive en stor del af Avengers-holdet. De resterende superhelte må nu rejse sig af asken fra deres faldne kammerater og, imod alle odds, stå skulder ved skulder mod Thanos' altødelæggende kræfter. Slutspillet om universets skæbne er i gang.

Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.

Beretningen om den amerikanske videnskabsmand J. Robert Oppenheimer og hans rolle i udviklingen af atombomben.

'Inderst inde' bliver fortalt af følelserne inde i pigen, Rileys, hovede. Fortælleren er Glæde og hendes venner Vrede, Frygt, Tristhed og Afsky. I mange år har Glæde styret showet, men da Rileys forældre beslutter sig for at flytte til en anden by, forsvinder Glæde og Tristhed fra Rileys hovede. Nu er det Vrede, Frygt og Afskys job at holde styr på Rileys følelser, og det går ikke helt så godt.

På sin 11-års fødselsdag bliver Harry Potter, som lever en kummerlig tilværelse hos sin tante og onkel, kontaktet af kæmpen Hagrid, som afslører at hans afdøde forældre var magtfulde magikere. Harry bliver derfor tilbudt en plads på den fornemme skole for trolddom, Hogwarts. Her får Harry nye venner, den charmerende og autoritetstro Hermione samt den klodsede, men trofaste Ron. Desuden møder han den vise rektor Dumbledore. Langsomt går det op for Harry, at han er noget særligt, hvilket hænger sammen med hans forældres død, som slet ikke var et uheld men derimod et mysterium, hvor den ondskabsfulde troldmand Voldemort spiller en vigtig rolle.

På sin femårs-bryllupsdag melder Nick Dunne sin smukke kone savnet. Over for politiet tegner Nick et rosenrødt portræt af parrets ægteskab, men efterhånden begynder billedet at krakelere, og Nick havner i mediernes skånselsløse søgelys. Snart stiller alle sig selv det samme spørgsmål: Slog Nick Dunne sin kone ihjel?

I en af Paris' fineste restauranter bor Remy, en ambitiøs rotte, der, til forskel fra andre rotter, hader skrald. Næ, Remy drømmer i stedet om at blive en berømt fransk stjernekok, så han er splittet mellem familiens forventninger med at leve et liv i kloakkerne og at følge sin egen drøm. Da han møder kokkedrengen Linguini, begynder en række ting at ske, som fuldkommen vender op og ned på hele Paris! Ratatouille er en festlig film for hele familien! Ingredienserne i denne suveræne udgave, er masser af humor og fantastisk animation, krydret med en skøn historie og herlige figurer!

Hvad nu, hvis alle dem, du nogensinde har været varm på, fandt ud af det – og så på samme tid? Lara Jeans kærlighedsliv går fra fantasi til kaos, efter de kærlighedsbreve, hun har skrevet til alle de drenge, hun nogensinde har elsket – fem i alt – på mystisk vis bliver sendt.

I en nær fremtid bruger teenageren Wade Watts det meste af sit liv i en virtuel verden kaldet OASIS. Det samme gør størstedelen af verdens befolkning. Da skaberen af OASIS dør, efterlader han hele sin gigantiske formue inde i spillet - gemt som et såkaldt ”Easter Egg”. Millioner af brugere deltager i skattejagten, der involverer talrige referencer til computerspil og film fra 1980erne. Men ikke alle følger spillets regler.

Filmen 'Ex Machina' handler om Caleb, en 24-årig programmør. Han arbejder hos verdens største internetfirma, og en dag vinder han en konkurrence, hvor præmien er at komme på en uges ferie i bjergene hos den menneskesky direktør for firmaet. Men da Caleb ankommer til landstedet finder han ud af at han er del af et underligt, men fascinerende eksperiment. Han skal interagere med verdens første rigtige kunstige intelligens. Som er i kroppen på en smuk robotkvinde.

Den unge fyr 'Baby' arbejder som professionel flugtchauffør for gangsteren Doc. For at overdøve sin tinnitus, der stammer fra en ulykke i barndomsårene, har Baby altid sprød musik i øregangene, når han ræser fra gerningsstedet. Da Baby forelsker sig i servitricen Deborah, overvejer han for første gang at forlade det kriminelle miljø. Men Doc har andre planer med sin gulddreng

Teenageren Peter Parker finpudser sin nye identitet som Spider-Man. Samtidig forsøger han at falde ind i sin normale rutine som gymnasieelev - men da en ny superskurk begynder at plage New York, må Peter hoppe i sin nye, specialdesignede dragt og forsøge at redde kastanjerne ud af ilden.

Superheltealliancen Avengers har brug for en pause. Deres leder, Tony Stark, genopliver et gammelt fredsprogram, Ultron. Men programmets kunstige intelligens løber løbsk, og Ultron udser sig menneskeheden som sin nye fjende, der må udryddes. Så Iron Man, Captain America, Thor, Hulk, Black Widow, Hawkeye & Co. må på den igen, denne gang bistået af tvillingerne Pietro og Wanda Maximoff og androiden Vision.

Videnskabsmanden Robert Neville er helt alene i storbyen efter at en dødbringende virus har udslettet resten af New Yorks befolkning. Han prøver desperat at komme i kontakt med andre overlevende ved hjælp af sin radio, men der er tilsyneladende ikke andre. I hvert fald ikke om dagen. Men om natten kommer de inficerede mutanter frem. Og de holder øje med Neville.

Den legendariske rumfarer Buzz Lightyear og hans hold af rekrutter tager fat på deres hidtil sværeste mission. De må lære at arbejde sammen som et team for at undslippe den onde Zurg og hans pligtopfyldende robothær.

Den unge kvinde Vers tilhører kree'erne, et intergalaktisk folk af krigerhelte i kamp mod de formskiftende skruller. Under et togt må Vers nødlande på planeten Jorden i 1995. Her møder hun SHIELD-agenten Nick Fury, som hjælper hende med at stoppe skrullerne fra at stjæle et revolutionerende lyshastighedsfly. Men fragmenter af Vers' fortid på Jorden dukker op: Måske er hun faktisk jagerpiloten Carol Danvers?

Et hold forskere rejser gennem universet i rumskibet Prometheus på en tur, der har til formål at udforske fremmede livsformer i rummet. Da de finder en mørk og mystisk hule (og om muligt en ny livsform), er lykken gjort, men den viser sig at være kort. Forskerholdet ender nu som strandet på en fremmed planet i det mørkeste hjørne af universet, og imens de må kæmpe for deres overlevelse, går det op for dem, at rædslerne ikke blot er en trussel mod dem selv, men en trussel mod hele menneskeheden.

Vennerne Nick, Dale og Kurt er godt trætte af deres liv som lønslaver. De beslutter sig for at blive selvstændige, men deres erhvervseventyr går skævt fra starten, da en lidt for smart investor tager røven på dem. Den desperate iværksættertrio får nu den idé at kidnappe investorens voksne søn og kræve løsepenge for ham, så de kan tilbagevinde kontrollen over deres nye firma.

Porthos, Arthos og Aramis er den franske adelgardes pryd, parate til at dø i kamp for deres konge. Uheldigvis forrådes de af dobbeltagenten Milady og falder i unåde. Dette giver kardinal Richelieu frit spil til at lægge en fælde for den unge dronning Anne. Først da en kæk pariserknøs, D'Artagnan, melder sig under fanerne som den fjerde musketer, mander de sig op til at spænde ben for kardinalens kupforsøg.