Året er 1983, og 17-årige Elio bruger sommerferien i familiens norditalienske villa på at læse og flirte med veninden Marzia. Da den 24-årige amerikanske praktikant Oliver ankommer for at hjælpe Elio's far, en anerkendt professor, spirer ukendte og stærke følelser frem mellem den uskyldige Elio og den charmerende Oliver. Med Oscar-belønnet manuskript af James Ivory.

Tiårige Auggie er født med et deformt ansigt og har gennemgået mange operationer. Hidtil er Auggie blevet hjemmeskolet, men nu har hans forældre besluttet at sende ham i en rigtig skole. Det bliver en svær begyndelse, for nogle af de andre drenge driller Auggie, men efterhånden bliver han accepteret som den, han er.

Jack er en 5-årig dreng, der har levet hele sit liv sammen med sin mor i en underjordisk bunker, hvor de bliver holdt fanget. Her har Jack's mor skabt en hel fantasiverden for ham for at opretholde en vis form for normalitet.

Den ubeslutsomme Lou Clark driver fra det ene job til det andet for at få økonomien til at hænge sammen. En dag bliver hun tilbudt et job som plejerske for den unge forretningsmand Will Traynor, der har mistet førligheden i en ulykke. Will er blevet et kynisk menneske uden livsglæde, men da Lou dukker op viser hun ham, at livet trods alt er værd at leve, og sød musik opstår mellem det unge par.

Som 21-årig erfarer Tim, at mændene i hans familie kan rejse tilbage i tiden og genbesøge episoder fra deres egne liv. Tim udnytter denne unikke, nedarvede evne til at få sig en kæreste. Han møder den yndige Mary, som han efter et par forsøg bliver gift og får børn med. Men jo mere Tim retter op på hverdagens små og store fejltrin, jo mere indser han, at visse ting i livet ikke bør manipuleres med.

Eva sætter sine egne karriereambitioner til side og fokuserer på sit nye familieliv. Hun føder sønnen Kevin, men forholdet mellem mor og søn er problematisk fra starten. Da Kevin bliver 15 år gammel, gør han noget, som er så irrationelt og utilgiveligt, at hele samfundet vender sig imod ham, imens Eva prøver at tackle sin sorg og skyldfølelse. Har hun nogensinde elsket sin søn? Og bærer hun en del af ansvaret for Kevins forfærdelige handlinger?

Kunstskøjteløberen Tonya Hardings liv har ikke været nemt. Trods sin ”white trash”-baggrund, opvæksten med en følelseskold mor og teenageårene med den voldelige ægtemand Jeff Gillooly formår hun alligevel at blive blandt USA's allerbedste kunstskøjteløbere. Denne position bliver dog sat over styr, da Gillooly forsøger at hjælpe hende ved at stoppe rivalen Nancy Kerrigan.

På et topsikret anlæg i Maryland ankommer et amfibielignende væsen i lænker. Det kan måske bruges i den kolde krig mod russerne. Den ensomme og stumme Elisa og hendes kollega Zelda får til opgave at gøre rent i laboratoriet. Men langsomt udvikler Elisa og væsenet en forståelse for hinanden, der forandrer hendes liv for evigt.

Den stakkels Ella behandles som skidt af sin stedmor og sine to stedsøstre, der kalder hende Askepot. Ellas drøm om at komme med til prinsens bal bliver opfyldt, da en god fe forbarmer sig over hende og fremtryller en vogn af et græskar. Dog ophører fortryllelsen ved midnat. Prinsen er vild med den kønne, gådefulde pige, men ved slaget tolv stikker hun af og taber sin ene sko på slottets trappe.

Tree Gelbman er collegestuderende, hvis verden kun drejer sig om én person. Da hun om morgenen på sin fødselsdag vågner i sengen hos sit mulige éngangsknald Carter, opdager hun, at denne dag langt fra er normal. Tree må gennemleve den samme dag igen og igen, som altid ender med, at hun bliver brutalt myrdet af en ukendt maskeret person. Hun må afsløre sin morders identitet - for ellers vil hun sidde fast i et vanvittigt loop, hvor hun vil genopleve det grusomme mareridt, der er blevet hendes dødsdag.

Hanna er en ikke helt almindelig teenager. Hun er vokset op i isolation i den finske ødemark, hvor hendes far, eks-CIA-manden Erik, har trænet hende til at blive den perfekte snigmorder. Da det er tid for Hanna at tage på mission, sendes hun ud i en verden, hun ikke kender. Og så får hun endda den skånselsløse agent Marissa og hendes håndlangere på nakken.

Gyseren 'It Follows' handler om den smukke 19-årige Jay, der møder en sød fyr, dyrker sex med ham, og derefter vågner op til en frygtelig besked. Hendes date fortæller hende, at han har smittet hende med en forbandelse. Et ansigtsløst væsen vil forfølge hende, indtil hun selv har sex med en anden og dermed overfører ondskaben. Nu må Jay gøre alt for at overleve, og heldigvis får hun hjælp af sine nærmeste venner - inklusiv Paul der er håbløst forelsket i sin veninde.

Hunden Bolt har så stor succes som superhelt i en tv-serie, at han tror, at han også har superhelteevner i virkeligheden. Ved en fejl havner han i New York, hvor han møder den forladte huskat Mittlens og den overvægtige hamster Rhino, der er helt vild med tv shows. De hjælper ham med at komme tilbage til Hollywood. Undervejs lærer Bolt, at man godt kan være en helt uden at have overnaturlige evner.

Brødrene Walter og Denny skal være alene hjemme. Så kan man godt komme til at kede sig, og det spil, som drengene finder i kælderen, ser ikke umiddelbart ud til at bringe dagen mere morskab. Men man kunne ikke tage mere fejl. Spillet heddder Zathura, og er en portal til en eventyrlig science fiction-verden. Familiens hus ryger simpelthen direkte ud rummet, og her er der ikke tid til at kede sig.

Shrek er i en krise. Godt nok er han lykkelig med Fiona og glad for sine troldeunger, men han savner at kunne skræmme alle med sit brøl. Det udnytter Rumleskaft og får Shrek til at underskrive et dokument, der skal få alting til at blive som før. Men landet Langt, Langt borte bliver i stedet forvandlet, så trolde er jaget vildt, Rumleskaft er konge, og Fiona og Shrek aldrig har mødt hinanden.

Hancock har på uforklarlig vis fået superkræfter, men han ved intet om, hvordan en superhelt skal opføre sig, så han gør ofte mere skade end gavn, når han forsøger at redde verden. PR-manden Ray sætter sig for at rette op på superheltens image, så han kan blive en rigtig superhelt, som byens politichef tør ringe til, når lokummet brænder

Den fattige Shalhouh og hans datter flytter sammen ind i et hus, som han arver efter sin onkel Dr Zorba. Huset er besat af magtfulde levende ånder, der ikke tøver med at udslette enhver, der kommer på tværs af deres planer. Familien får snart besøg af en spøgelsesjæger, der er fast besluttet på at befri de indespærrede spøgelser. I deres kamp for at redde sig selv finder beboerne ud af, at huset er en stor gåde.

Under den amerikanske borgerkrig søger den sårede soldat McBurney hjælp på en pigekostskole, hvor der kun bor kvinder og unge piger. Kvinderne giver ham en tilflugtshavn og plejer hans sår. Men snart summer huset af seksuelle spændinger, farlig rivalisering og brudte tabuer.

Hvem er jeg? Det er et spørgsmål, de fleste teenagere stiller sig selv før eller siden. Men for Nathan er spørgsmålet helt bogstaveligt - og tilmed livsfarligt. Nathan opdager nemlig, at hans mor og far ikke er hans rigtige forældre. Og da han forsøger at finde ud af sandheden om sin identitet, bliver det startskuddet til en eksplosiv menneskejagt - og det er Nathan, der er den jagede.

Moderne sociale medier og digital kommunikation danner rammen om denne gyser, der udspiller sig udelukkende på en computerskærm. Pigen Blaire gør sig klar til en omgang Skype-sex med sin kæreste, da tre af hendes venner pludselig dukker op i samtalen. Det viser sig, at dette er 1 års dagen for deres klassekamerat Lauras død. Hun begik selvmord efter at en ydmygende video blev lagt ud på nettet. Dette improviserede møde mellem de fem er dog ikke en tilfældighed. Det viser sig snart, at Lauras ånd har en finger med i spillet. Og hun har nogle modbydelige planer for sine gamle "venner".