I en nær fremtid er Jordens ressourcer udpinte, og menneskehedens dage er talte. Men så opdager videnskaben et ormehul, som muliggør rejser gennem tid og rum. Ingeniøren og enkemanden Cooper melder sig til at drage ud i det ukendte for at finde et frugtbart levested for menneskeracen i en anden galakse - også selv om det betyder, at han må forlade sine teenagebørn i et uvist antal år.

Los Angeles er kendt som byen, hvor drømme bliver til virkelighed. Skuespilleren Mia jagter sit livs filmrolle, men den lader vente på sig. Sebastian drømmer om en fremtid som jazzmusiker, men er tvunget til at tage ligegyldige jobs som hyggepianist. Da de to mødes, forelsker de sig hovedkulds. Men deres kærlighed og karriereplaner sættes på en hård prøve i den pulserende storby.

En ekspedition til Mars går galt, da astronauten Mark Watney bliver fanget i en voldsom storm. Hans kolleger tror, at han er død, og de rejser tilbage til Jorden uden ham, men Mark har overlevet og er nu strandet alene på den ugæstfri røde planet. Han må klare sig med et minimalt forråd og bruge al sin energi og forstand på at finde en måde at overleve på. Samtidig skal han finde en metode, som han kan bruge til at sende nødsignaler til Jorden. Men selvom det lykkes ham at få sendt signalerne, vil det tage flere år for NASA at få sendt en redningsmission til Mars. Hvad skal han stille op?

En pige lever et trygt liv på en polynesisk ø i Stillehavet, og hun er samtidig høvdingens datter. For alt i verden må hun ikke bevæge sig ud på havet men er alligevel fascineret af det blå dyb. Da øens planter og havets fisk begynder at forsvinder, hænger det måske sammen med halvguden Maui. Det bliver starten på en eventyrlig rejse for at genskabe naturens balance.

Ville Hitler have fået succes i dag? Det spørgsmål stiller gymnasielæreren Rainer Wenger sig selv, og gennemfører et kontroversielt eksperiment i sin skoleklasse. Den hårde disciplin, han indfører, påvirker eleverne på en måde som ingen havde regnet med, og forsøgter udvikler sig til en ukontrollerbar bølge af vold, der når langt uden for klasseværelsets vægge. Dennis Gansels prisbelønnede film skildrer knivskarpt de dramatiske døgn frem til den uundgåelige opløsning - et eksperiment i ondskab, der ender med en katastrofe.

Efter at have været 29 år i næsten otte årtier har Adaline Bowman (Blake Lively) levede et ensomt eksistens, og aldrig tilladt sig selv at komme tæt på nogen, der kan afsløre hendes hemmelighed. Men efter et tilfældigt møde med den karismatiske filantrop Ellis Jones (Michiel Huisman) genantændes hendes passion for livet og romantikken. En weekend med Ellis forældre (Harrison Ford og Kathy Baker) truer med at afsløre sandheden og Adaline træffer en beslutning, der vil ændre hendes liv for altid

Tre atomsprænghoveder er blevet stjålet, og Ethan Hunt og hans team af IMF-agenter bliver sendt til Europa for at få fat i atomvåbnene igen. Missionen går galt, og samtidig undslipper terrororganisationen Apostlenes leder Solomon Lane fra fangenskab. Nu må Ethan Hunt, i samarbejde med den hårdhændede agent Walker og CIA, skaffe de farlige våben tilbage - og sætte Apostlene ud af spillet. Men hvem kan Ethan Hunt stole på?

I en nær fremtid tvinger staten Panem hvert år sine distrikter til at sende en ung dreng og en ung pige til at konkurrere i The Hunger Games. Et blodigt reality-tv-show, hvor deltagerne skal kæmpe til døden, indtil kun én vinder står tilbage. Da 12-årige Primrose udvælges til at kæmpe, insisterer hendes storesøster Katniss på at tage hendes plads. Og snart står Katniss over for en række umulige valg i den enorme udendørsarena.

Under Anden Verdenskrig bliver børnene Peter, Susan, Edmund og Lucy sendt væk fra Londons bomber og ud på landet. Her finder de et magisk skab, der giver adgang på eventyrlandet Narnia, hvor den onde heks Jadis har indført evig vinter. Heldigvis kæmper den gode løve Aslan imod, og børnene kaster sig også ind i kampen. Men de fire er ikke alle på samme side.

En hovmodig prins forvandles til et uhyre og hans tjenere til talende møbler og husgeråd. Forbandelsen kan dog brydes, hvis han lærer at elske en kvinde - som elsker ham tilbage! Det er ikke nemt at finde en date, når man aldrig forlader sit skumle slot. Men da uhyret tager en opfinder til fange, tilbyder hans datter, Belle, at indtage sin fars plads. Og Belle skuer heldigvis ikke udyret på pelsen.

Engang i fremtiden lykkes det at standse menneskets ældningsproces ved 25-årsalderen. Til gengæld kradser man af på sin 26 års fødselsdag, medmindre man køber, låner eller stjæler ekstra levetid. Da en rig fremmed forærer 100 af sine bonusår til den fattige Will og springer ud fra en bro, kommer Will i tidspolitiets søgelys. Hans flugt ender som en Robin Hood-agtig revolte mod systemets ulighed.

Kronprinsesse Giselle har det godt og trygt liv i Andalasia, en magisk tegneserieverden fyldt med musik og magi. En dag beslutter den onde dronninge Narissa imidlertid for at sende prinsessen bort til et sted, hvor livet er helt anderledes hårdt - nemlig til hverdagslivet i nutidens New York City. Den nye virkelighed er hård ved Giselle, indtil hun en dag møder skilsmisseadvokaten Robert...

Gymnasieeleven Bianca får et chok, da hun opdager, at de andre på skolen ser hende som en 'DUFF' (desinated, ugly, fat, friend) - betegnelsen for det mindst populære og attraktive medlem af en vennekreds. Det vil hun ikke have siddende på sig. Med barndomsvennen Wesleys hjælp foretager hun en total makeover, men til sidst må hun sande, at den egentlige revolution bør bestå i at få folk til at holde op med at sætte andre i bås.

Verden har mange helte... men kun en som er en gud. Da den arrogante kriger Thor forvises til Jorden fra sit hjem i Asgård, må han kæmpe for at genvinde sin tabte styrke. Forfulgt af en invasionsstyrke, som skal tilintetgøre ham, må den faldne Tordengud tage kampen op og lære, hvad det kræver at blive en rigtig helt.

I 'Ted' ønsker John (Mark Wahlberg) sig som lille dreng, at hans bamse, Ted, skal komme til live. John får sit ønske opfyldt, og han og Ted vokser op som bedste venner. Da John en dag forelsker sig pladask i Lori (Mila Kunis), må han dog snart vælge mellem et liv med kvinden, han elsker, og den sjofle, upassende bamse, han har levet sammen med de sidste 27 år.

Biolog-parret (Isaac og Portman) deltager frivilligt i en hemmelig mission i et fremmed territorium – en afskåret skov, hvor et formskiftende Aurora Borealis-lignende væsen venter. Andre har tidligere vovet sig ind i området med katastrofale følger.

Ville du leve livet om igen, hvis du fik chancen? Det ville Mike O'Donnell, en mand i trediverne. På magisk vis får Mike chancen og er pludselig tilbage i skoletiden på Hayden High, hvor han er stjernespiller på skolens basketballhold. Han ser godt ud og går i klasse med sine egne teenage-børn... det giver Mike chancen for at ændre image fra taberfar til sej ven. Zac Efron (Hairspray, High School Musical-filmene) og Matthew Perry (Venner) spiller fantastisk som henholdsvis den unge og ældre Mike i denne livsglade tidsrejsekomedie, der slår fast, at den bedste alder er den, man har

En lusket fransk listetyv stjæler de britiske kronjuveler, og MI-7 sætter straks agent Johnny English på sagen. Det viser sig, at franskmanden har planlagt flere anslag mod det britiske monarki, og sagen kompliceres yderligere, da English møder den forførende dobbeltagent Lorna Campbell.

Den midaldrende playboy Will Keane lader sig sjældent forpligte af de kvinder, han nedlægger - men det ændrer sig, da han møder den sødmefulde, unge Charlotte. Trods den store aldersforskel drages Will og Charlotte uimodståeligt mod hinanden. Men Charlotte har sine helt egne grunde til at tro, at forholdet ikke kan vare ved.

En ung mammutjægers rejse gennem et ukendt landskab, i et forsøg på at redde sin stamme og sin elskede. I tidernes morgen da både mand og dyr var utæmmet, og de store mammutter vandrede over sletterne, var idéer og overbevisninger med til at skabe menneskeheden. Filmen følger en ung jæger, som må lede sin hær over en enorm ørken og bekæmpe sabeltigere og forhistoriske rovdyr for at redde den kvinde, han elsker fra en ond krigsherre, der har bortført hende.