I en stille del af Midgaard lever hobbitterne, der er glade for mad og fester. I mens opruster mørkets fyrste Lord Sauron, og horder af orker hærger landet mod øst. Sauron mangler kun én ting for at lægge verden for sine fødder: en magisk ring med enorme kræfter. Skæbnen vil at hobbitten Frodo får til opgave at skaffe den af vejen, før Sauron får fingre i den

Det Galaktiske Imperium vil bygge et supervåben i det ydre rum. Våbendivisionens afdelingschef, Krennic, kidnapper videnskabsmanden Galen Erso, hvis forskning rummer nøglen til Dødsstjernens planetødelæggende kraft. En gruppe oprørere, anført af guerillasoldaten Saw Gerrera, vil stjæle plantegningerne til Dødsstjernen fra Imperiet. Til indsatsstyrken hverver de den slagkraftige Jyn, som er Galens datter.

Den afdankede filmstjerne Riggan Thomson hjemsøges af Birdman, den superheltefigur, han spillede for 20 år siden. Riggan forsøger et comeback på Broadway med et Raymond Carver-stykke, men på premiereaftenen stjæler den temperamentsfulde method-skuespiller Mike rampelyset fra ham. Riggan bliver endnu mere frusteret over at opdage, at hans datter, som arbejder på teatret, er blevet kæreste med Mike.

Teenageren Peter Parker finpudser sin nye identitet som Spider-Man. Samtidig forsøger han at falde ind i sin normale rutine som gymnasieelev - men da en ny superskurk begynder at plage New York, må Peter hoppe i sin nye, specialdesignede dragt og forsøge at redde kastanjerne ud af ilden.

Forskeren Will Rodman arbejder på en banebrydende kur mod Alzheimers sygdom, en farlig sygdom, hans far også lider under. Hans forsøgsdyr er chimpansen Caesar, der reagerer på behandlingen ved at blive ekstremt intelligent. Caesar ser, hvordan hans artsfæller bliver behandlet af menneskene, og det bryder han sig absolut ikke om. Han bryder nu ud af sit bur – og starter et oprør. Nu bliver det en kamp for overlevelse – aber mod mennesker!

En ny ondskab lurer i form af Kylo Ren, der har tilsluttet sig Den Nye Orden, som er opstået af Imperiets aske. For igen at skabe ro i galaksen må både nye og velkendte helte arbejde sammen og stoppe den magtfulde fjende.

I "Toy Story of Terror" tager en sjov road trip for Woody, Buzz og resten af gruppen pludselig en uventet drejning, da de ankommer til et gammelt motel. Da et af legetøjerne på mystisk vis forsvinder, må de andre holde sammen for ikke at lide samme skæbne.

To amerikanske astronauter, den erfarne Matt og hans uprøvede, kvindelige kollega Ryan, reparerer Hubble-teleskopet oppe i atmosfæren. En sværm af rumvraggods vender op og ned på deres mission. Deres fartøj bliver ødelagt, og uden radiokontakt til Jorden efterlades Ryan og Matt frit svævende i rummet. Deres eneste håb er at nå over til ISS' redningskapsel, men iltreserverne svinder hurtigt ind ...

Efter fire års indlæggelse på psykiatrisk afdeling flytter den fraskilte Pat Solitano ind hos sine forældre. Han drømmer om at finde sammen med ekskonen, selvom ingen i hans omgangskreds støtter ham, men så møder han den ligesindede Tiffany.

I science fiction-filmen 'Cloud Atlas' kædes seks historier sammen mere eller mindre sammen. På en stillehavsø i 1850 møder notaren Adam Ewing en slave og en excentrisk doktor. I Belgien i 1831 stifter den unge Robert Frobisher bekendtskab med en kendt komponist og indleder et forhold til hans kone. I 1975 kommer reporteren Luisa Rey på sporet af en atomkatastrofe i Californien takket været en vigtig kilde. I det nuværende England udsættes forlagschefen Timothy Cavendish for en række absurde hændelser. I fremtiden udspørges klonen Sonmi~451 om sine skæbnesvangre handlinger, og i en endnu fjernere, dystopisk fremtid fortæller den gamle mand Zachry om sine skelsættende oplevelser som ung.

Da hun var lille, trådte Alice igennem troldspejlet og havnede i Eventyrland, hvor hun traf alskens løjerlige personager, såsom Den Gale Hattemager, Filurkatten, Syvsoveren, Kålormen og Hr. Kanin. Som 19-årig vender hun tilbage for at gense væsenerne fra sin barndom og tage det endelige opgør med den krigeriske Røde Dronning.

Ikke alt er gået som planlagt, siden fortsættelsen fra 2004. Drømmemanden, Mr. Darcy, er i mellemtiden blevet gift, og Bridget er atter single, men det stopper hende ikke i at nyde livet i fulde drag. Hun forsøger i hvert fald, og da hun fejrer sin fødselsdag på en engelsk musikfestival, møder hun den karismatiske amerikaner Jack. En våd aften udvikler sig til et one night stand, som Bridget ikke tænker videre over. Det vil sige, lige indtil kvalmen melder sig, og graviditetstesten er positiv. Men er Jack overhovedet faren?

Ripley styrter ned på planeten Fiorina 161, en nu nedlagt straffeplanet, hvor kun en håndfuld fanger er blevet tilbage og arbejder i det enorme stålvalseværk. Til sin rædsel opdager hun at en alien er skyld i uheldet, og det frygtindgydende monster begynder at jage de rædselsslagne fanger. Ripley og Co. må kæmpe desperat for overlevelse, mens de venter på at hjælpen når frem.

Sam Witwicky har holdt lav profil med sin kæreste Carly siden sit sidste intermezzo med Transformers-robotterne, men da en farlig hemmelighed dukker op på den mørke side af månen, må han igen hjælpe de gode autobotter i kampen mod decepticonerne, der ønsker at tage magten over jorden og menneskeheden. Som konflikten mellem de forskellige Transformers eskalerer, kommer Chicago i fare for at blive udslettet af kæmperobotterne, og Sam sætter alt ind på at redde sig selv, sine kære og byen.

'Paper Towns' handler om teenageren Quentin, der har været dybt forelsket i den mystiske nabopige og skolekammerat Margo, så længe han kan huske. Quentin, eller Q som han kaldes, tror ikke Margo aner, at han eksisterer, men da hun en nat kravler ind ad hans soveværelsevindue og beder om hjælp med en hævnmission, eksploderer hans følelser kun yderligere. Dagen efter er Margo forsvundet - dog ikke sporløst. Q finder en række små ledetråde til, hvor Margo befinder sig, og snart tager han og en flok venner på et road trip for at genforenet med sin muse.

På en firmaudflugt forudser sælgeren Sam, at en hængebro vil kollapse, mens deres bus kører over den. Kort efter bliver spådommen til virkelighed. Sam når dog at redde sig selv og syv andre kolleger ud af dødens kløer. Men manden med leen bryder sig ikke om at blive snydt, og snart fældes de overlevende én for én i en serie af blodige ulykker.

Jon kan ikke få nok. Ikke af de smukke piger, han scorer hver weekend, og som har givet ham øgenavnet Don Jon. Men heller ikke af porno – for den giver ham en oplevelse, der langt overstiger sex med virkelige kvinder. Det vil sige – lige indtil han møder den perfekte 10’er, Barbara. Hun giver ham overhovedet ikke sex. For første gang i sit liv forsøger Jon virkelig at bejle til en pige, invitere hende ud, i biografen, hjem til forældrene. Og først der falder fæstningen – til Jons store skuffelse uden at trangen til porno fortager sig. Barbara bliver rasende, da hun opdager det, så han lover at holde op. Ligesom han lover hende at begynde på aftenskole. Det sidste holder han – ikke det første. Og det er faktisk grunden til det første akavede møde med den noget ældre Esther, en kammerat på skolen. Men hun dømmer ham ikke. Og da Barbara slår op, fordi hun afslører Jons fortsatte brug af porno, er det også hende, han vender sig til.

Newyorkerpigen Amy skriver klummer for et smart dameblad. Selv om hun har et sødt muskelbundt som kæreste, tager hun godt for sig af singlefyrene i nattelivets buffet. Amy får til opgave at interviewe sportslægen Aaron Conners, som opererer flere af USA's allerstørste sportsstjerner. Meget uventet forelsker Amy sig i den rare læge. Men at binde sig til én mand bliver noget af en udfordring.

FBI agenten Gracie Hart har med stor succes afværget en katastrofe ved den store skønhedskonkurrence, Miss United States - men nu bliver hun hele tiden genkendt. For stadigvæk at kunne arbejde for Bureauet lader hun sig overtale til at blive smukkeseret og stylet, sådan at hun kan blive FBIs officielle talskvinde. I starten er hun ikke så vild med det, men efterhånden vænner hun sig til al opmærksomheden, og der går ikke lang tid, før hun virkelig nyder sin nye rolle – måske en lille bitte smule for meget efter hendes nye partner, Sams smag. Da Gracies bedste ven, Cheryl, vil Gracie naturligvis hjælpe, men FBI, der ikke vil risikere, at deres største PR-aktiv kommer til skade, forbyder Gracie at involvere sig. Bureauet beordrer derfor Sam til at holde øje med hende. Men når det gælder om at opklare vanskelige opgaver og hjælpe venner, så er der ingenting, der kan holde Gracie tilbage.

For 5000 år siden skulle prinsesse Ahmanet have arvet den ægyptiske faraos trone. I stedet blev hun mumificeret og lagt i et gravkammer med en forbandelse over sig. I moderne tid åbner et bombenedslag indgangen til hendes sarkofag. Lejesoldaterne Nick og Chris er ikke for fine til lidt gravrøveri, men da de fører sarkofagen til London, vækkes Ahmanet af sin slummer - og hun er godt muggen!