Ki-woo bor sammen med sin familie i Seouls slumkvarter, hvor de lever af småsvindel. Han får tilbudt at undervise rigmandsdatteren Da-hye, men først skal hans søster lige lave et eksamensbevis. Hurtigt får familien Kim erstattet Park-familiens personale, men en uventet trussel lurer. Komedie-thrilleren er en skarp kritik af samfundets stigende ulighed.

I en nær fremtid er Jordens ressourcer udpinte, og menneskehedens dage er talte. Men så opdager videnskaben et ormehul, som muliggør rejser gennem tid og rum. Ingeniøren og enkemanden Cooper melder sig til at drage ud i det ukendte for at finde et frugtbart levested for menneskeracen i en anden galakse - også selv om det betyder, at han må forlade sine teenagebørn i et uvist antal år.

Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.

Tre sorte kvinder ender med at blive hovedkræfterne i at sende USA forrest i rumkapløbet i 1960erne. Kvinderne måtte trodse de mange fordomme forbundet med både deres køn og race, men deres matematiske kompetencer kommer i høj kurs, da nye, uventede udfordringer dukker op.

Peter Parker er afsløret og er ikke længere i stand til at adskille sit normale liv fra hans superhelte liv. Da han beder om hjælp fra Doctor Strange, bliver indsatsen endnu mere farlig, hvilket tvinger ham til at opdage, hvad det virkelig vil sige at være Spider-Man.

Alene, uden klatrereb, sikkerhedsline eller hjælp. Sådan vil verdens bedste soloklatrer Alex Honnold, som den første, bestige den berygtede klippevæg El Capitan. En tur, hvor det mindste fejltrin kan koste ham livet. Se, hvordan han forbereder sig på den ultimative udfordring. Og få et unikt indblik i menneskets fysiske og mentale potentiale, når han begiver sig ud på den dødsensfarlige tur til toppen.

An ordinary day in the megacity of Istanbul: Ten-year-old Cemo sells paper tissues in the streets, Hayat is controlled by her husband and transsexual Ebru sells her body. All three have a secret love and they do everything that satisfies their longing, if only for a moment. An authentic, delicate and unsettling story about love and death and the Turkish society at the beginning of the 21st century.

Den skruppelløse Lou bliver ved et tilfælde en del af den branche, hvor fotografer ræser rundt om natten for at filme ulykker og kriminalitet, som de kan sælge til sensationslystne tv-stationer. Lou er som skabt til det arbejde, han har intet moralsk kompas, men vil gøre ALT for at få de rigtige optagelser i kassen. Han danner en alliance med den ambitiøse tv-redaktør Nina, der viser hans ting i jagten på gode seertal. Er der intet, der kan stoppe dem?

Los Angeles 2049. Politimanden K, en blade runner, jager gamle replikanter, som skal "pensioneres". Han kommer på sporet af et barn og en hemmelighed, der kan potentielt styrte resten af det civiliserede samfund i grus. Rick Deckard, en anden blade runner, kender barnet og sandheden, men har været forsvundet de sidste 30 år.

Allehelgensaften flygter Michael Myers fra mentalsygehuset i Illinois, hvor han har været indespærret i 15 år for det brutale mord på sin egen søster. Nu vender han tilbage til Haddonfield, og denne gang er det byens beboere, der står for tur. Den eneste, der kan stoppe Michael Myers og hans blodorgie, er Dr. Loomis...

En romantisk komedie med zombier...Shaun er fanget i daglighedens kedsomhed. Han tilbringer det meste af sin tid på den lokale pub, The Winchester, sammen med sin kammerat Ed. Shaun skændes med sin mor og forsømmer sin kæreste Liz. Da Liz vrager ham, beslutter han sig langt om længe til at få styr på sit liv. Hans indser, at han er nødt til at vinde sin kæreste tilbage, reparere forholdet til sin mor og forsøge at opføre sig som et voksent menneske. Men de døde stikker en kæp i hjulet for hans plan ved at genopstå som zombies og forsøge at spise alle de levende, de kan sætte tænderne i. Det tager Shaun dog bare som en ekstra udfordring. Han hanker op i Ed, bevæbner sig med et cricketbat og en spade og tager kampen op mod zombierne for at redde sin mor, sin stedfar (modvilligt), sin kæreste og hendes venner David og Dianne (endnu mere modvilligt) og sørge for, at de kommer sikkert hen til det sikreste sted, han kender: The Winchester.

San Francisco, 1970. En seriemorder efterlader kryptiske spor på sine gerningssteder og sender forhånende breve til politiet, der dog ikke af den grund kommer tættere på at fange ham. En lille gruppe politifolk og en journalist forsøger stædigt at fange den nærmest usynlige morder, men må sande, at dennes magt strækker sig langt længere end de umiddelbart havde forstillet sig.

Den lille familie - far, mor og to børn - lever isoleret ude på landet uden kontakt til de få andre mennesker, som har overlevet invasionen. De har indrettet deres hverdag efter, at alt, hvad de fortager sig, skal foregå i fuldstændig stilhed. For mystiske og dødsfarlige væsner, som angriber ved den mindste lyd, strejfer rundt.

England, 1021. Rob Cole, en dreng født i en elendig mineby, sværger til at blive læge og overvinde sygdom og død. Hans barske vej gennem mange år, en søgen efter viden belejret af utallige udfordringer og ofre, fører ham til det afsidesliggende Isfahan i Persien, hvor han møder Ibn Sina, sin tids største healer.

Dorothea Fields bor i Santa Barbara sammen med sin halvvoksne søn Jamie. I huset bor også eks-hippien William, som Dorothea håber kan være en rollemodel for hendes søn – men Jamie er ikke interesseret i ham. Dorotheas anden lejer, kunstneren Abbie og den vilde nabopige Julie træder til for at hjælpe Dorothea med at gøre en god mand ud af Jamie, og vi følger de tre meget forskellige kvinder med Jamies åbne og søgende blik.

Erika Kohut er en midaldrende klaverlærer ved musikkonservatoriet i Wien. Hun bor sammen med sin mor, som hun har et had-kærlighedsforhold til. I sin fritid frekventerer Erika byens red light district og dyrker sin interesse for pornografi. En dag beslutter en af Erikas unge elever sig for at forføre den smukke lærerinde, som snart bortkaster alle sine hæmninger, så et intenst forhold kan tage sin begyndelse.

Dani og Christian er et ungt amerikansk par, hvis forhold hænger i en tynd tråd. Efter en familietragedie inviterer den sørgende Dani sig selv med på Christian og vennernes tur til Midsommerfejring i en afsidesliggende svensk landsby. Det, der begynder som en afslappende sommerferie i det soloplyste Sverige tager hurtigt en mørk drejning, da landsbyboerne inviterer deres gæster til at deltage i festlighederne, som tager det svenske paradis i en mere og mere foruroligende retning. Fra den visionære instruktør Ari Aster kommer et stærkt foruroligende eventyr, hvor mørkets rædsler udfoldes i klart dagslys.

Ægteparret Adelaide og Gabe Wilson tager deres to børn med på sommerferie til Adelaides barndomshjem i Santa Cruz. Men et traume fra Adelaides fortid trænger sig på. Kort efter ankomsten opdager familien, at fire ubudne gæster har indfundet sig ved huset. Og der er noget sært velkendt over de fire rødklædte skikkelser, der nægter at forlade stedet.

Luciano works in birthday parties and writes his first feature when friend Manuel returns from Spain to repeat his TV show, "The Paranoids", together with his girl Sofia. Manuel is everything he is not and him trying to be helpful in his career and with women, only worsens the conflict.

Misako går passioneret til sit arbejde som oversætter, hvor hun laver beskrivelser til film for personer med nedsat syn. Til en workshop med blinde biografgængere møder hun fotografen Nakamori, der langsomt er ved at miste sit syn helt. Da Misako ser nogle af Nakamoris billeder, bliver hun mindet om sin fortid.