Avengers og deres superheltekolleger må indstille sig på at ofre alt i forsøget på at besejre den mægtige Thanos, inden hans grusomme ødelæggelsestrang forårsager selve universets undergang.
Efter over 30 års tjeneste som en af Flådens bedste piloter befinder Pete ”Maverick” Mitchell sig præcis, hvor han hører til: Han presser sig til sin yderste grænse som vovemodig testpilot og undgår med held de forfremmelser, der ville betyde, at han skulle blive på jorden. Da han pludselig ender som instruktør for en gruppe unge Top Gun piloter, som skal trænes til en mission, hvis lige ingen levende pilot nogensinde har oplevet, står han ansigt til ansigt med løjtnant Bradley Bradshaw med øgenavnet ”Rooster”. Han er ingen ringere end søn af Mavericks gamle ven radarsporings-officer løjtnant Nick Bradshaw, bedre kendt som ”Goose”. Stillet over for en usikker fremtid og konfronteret med fortidens spøgelser bliver Maverick tvunget til at se sin egen dybeste frygt i øjnene, hvilket kulminerer i en mission, som kræver det ultimative offer af dem, der bliver udvalgt til at udføre den.
Hutch Mansells liv er pænt, velordnet og forudsigeligt. Han passer sine rutiner, sit arbejde, sin motion. Han passer på sin familie, også selv om forholdet med konen, Becky, er gået fra det rutineprægede til det følelsesløse. Og så sker indbruddet. Selv om Hutch kunne have grebet ind og forsvaret sit hjem og sin familie, så gør han det ikke. Han lader dem bare tage pengene og stikke af. Hans søn foragter hans svaghed. Hans datter er knust, fordi tyvene tog hendes ganske værdiløse, men elskede armbånd. En længe ulmende vrede blusser op i Hutch. Han beslutter sig at sætte tingene på plads med en dødbringende effektivitet, der ville have forbløffet både hans familie og hans venner på arbejdet. Men ikke de mænd, der kender ham fra gamle dage. Da hans indestængte raseri går ud over en flok tilfældige bøller, kommer han imidlertid på tværs af den russiske mafia. Og de spiller ikke efter reglerne: de går efter familien.
Mød El Benny - en desperat mand, der efter at været blevet udvist fra USA kaster sig hovedkuls ud i livet som hardcore gangster i Mexicos beskidte underverden. El Bennys liv bliver en cocktail af sex, narko og mord, og det eneste, der kan ryste ham, er tanken om at han er ved at ende det samme sted som sin bror. Og det er en skæbne, Benny for alt i verden vil undgå! Luis Estrada har skrevet og instrueret denne rimelig barske komedie.
I det ældgamle ægypten adopterer faraoen spædbarnet Moses, der senere opdager, at han i virkeligheden er jøde. Moses beslutter at lede jøderne til frihed i Kanaans land på trods af sin bror Ramses hårdhændede forsøg på at stoppe dem. Senere drager Moses alene til Sinai-bjerget hvor han modtager de ti bud som leveregler for sit folk.
En ekspedition til Mars går galt, da astronauten Mark Watney bliver fanget i en voldsom storm. Hans kolleger tror, at han er død, og de rejser tilbage til Jorden uden ham, men Mark har overlevet og er nu strandet alene på den ugæstfri røde planet. Han må klare sig med et minimalt forråd og bruge al sin energi og forstand på at finde en måde at overleve på. Samtidig skal han finde en metode, som han kan bruge til at sende nødsignaler til Jorden. Men selvom det lykkes ham at få sendt signalerne, vil det tage flere år for NASA at få sendt en redningsmission til Mars. Hvad skal han stille op?
A word for word depiction of the life of Jesus Christ from the Good News Translation Bible as recorded in the Gospel of John.
Her oprulles verdenshistoriens måske mest udbredte og universelle fortælling, nemlig den om de sidste 12 timer i Jesu liv. Gibson formidler historien med en realisme, emotionel styrke og visuel udtryksfuldhed, der ikke efterlader nogen upåvirket. Filmen følger Jesus i de sidste foruroligende og skæbnetunge timer frem til hans korsfæstelse. Fra timerne efter Den Sidste Nadver, hvor Jesus forrådes af Judas, hvilket leder ham i armene på Romernes, hans deraf følgende pinsler under Pontius Pilatus frem til de allersidste, uafrystelige minutter, hvor dødsdommen eksekveres og Jesus nagles fast til korset.
Efter endnu en mission, hvor The Avengers efterlader sig talrige civile ofre, kræver politikerne, at superheltealliancens arbejde overvåges og kontrolleres. Spørgsmålet er, om Avengers herved vil være en større hjælp eller blive handlingsmæssigt hæmmede. Situationen udfordrer venskabet mellem Captain America og Iron Man og skaber internt splid i gruppen, hvis medlemmer tvinges til at vælge side.
Efter begivenhederne i Avengers: Endgame må Spider-Man tage kampen op mod nye trusler i en verden, der har forandret sig for evigt. Hvad Parker håber, bare skal være en helt almindelig studietur til Europa bliver i stedet starten på hans største udfordring og mest episke eventyr hidtil. En kamp for ikke kun at redde hans venner, men hele verden!
Agent 007 har trukket sig tilbage og lever det stille liv på Jamaica. Men freden slutter brat, da han bliver opsøgt af CIA-agenten Felix Leiter, der beder om hjælp. Missionen drejer sig om at redde en kidnappet forsker, men viser sig snart at trække tråde til den modbydelige skurk Safin, der har fået fat i et dødbringende biologisk våben - som han har til hensigt at bruge!
En dygtig og arrogant neurokirurg er impliceret i et biluheld. Ulykken medfører svære skader på hans hænder, og ingen læge ser ud til at kunne hjælpe, så i desperation søger han andre og mere alternative veje for at blive helbredt. Rejsen bringer ham til et mystisk tempel i Katmandu, hvor hans møde med den åndelige verden åbner sig op og giver ham indsigt i magi og mysticisme. Desværre er andre og mere ondsindede troldmænd i færd med at planlægge at overtage verdensherredømmet.
Den lille familie - far, mor og to børn - lever isoleret ude på landet uden kontakt til de få andre mennesker, som har overlevet invasionen. De har indrettet deres hverdag efter, at alt, hvad de fortager sig, skal foregå i fuldstændig stilhed. For mystiske og dødsfarlige væsner, som angriber ved den mindste lyd, strejfer rundt.
Superagenten Ethan Hunt og hans kolleger fra IMF-bureauet kommer under angreb fra Syndikatet - en hemmelig organisation af frafaldne agenter, der vil udrydde IMF. Og da IMF har lavet nogle operationer, som har været skyld i store ødelæggelser, vil regeringen nedlægge IMF og lægge den ind under CIA. Ethan Hunt ender på flugt fra sine tidligere arbejdsgivere og må på en gang både rense sit navn, sætte Syndikatet ud af spillet og redde stumperne af IMF. For at gøre det henter han hjælp fra både nye og gamle allierede.
Bevæbnet med ét ord - Tenet - kæmper Protagonisten for hele verdens overlevelse og rejser gennem en tusmørkeverden blandt international spionage på en mission, der vil udfolde sig hinsides den normale tidsopfattelse.
Pop superstar Kat Valdez is about to get married before an audience of her loyal fans. However, seconds before the ceremony, she learns about her fiance's cheating ways and has a meltdown on stage. In a moment of inspired insanity, Kat locks eyes with a total stranger in the crowd and marries him on the spot. As forces conspire to separate the unlikely newlyweds, they must soon decide if two people from such different worlds can find true love together.
En spillefilm baseret på den klassiske fortælling om en oprørsk kanin, der forsøger at snige sig ind i en bondemandens grøntsagshave.
Journalisten Loretta McLaughlin, der arbejder for avisen Record-American, opdager, at der er en forbindelse mellem nogle mord på kvinder, der bliver begået i og omkring Boston. Morderen får i medierne navnet "The Boston Strangler", og Loretta fortsætter sin efterforskning sammen med kollegaen Jean Cole, samtidig med at der bliver fundet nye lig. Selv om de bliver modarbejdet af mandlige kolleger, chefer og politiet, forfølger de historien med livet som indsats.
Efter at have mødt sin dobbeltgænger narres skolelæreren John Standing til at træde i mandens sted som overhoved for en aristokratisk familie med visse problemer.
Gyserfilmen 'Firestarter' er baseret på Stephen Kings ikoniske roman fra 1980. Filmen handler om den unge pige Charlie, der kan starte ild med tankens kraft. Da en hemmelige organisation kommer på sporet af pigen og kan se mulighederne i hende, må hele familien på flugt. Undervejs får den unge pige svære og svære ved at styre sine evner.