Ki-woo bor sammen med sin familie i Seouls slumkvarter, hvor de lever af småsvindel. Han får tilbudt at undervise rigmandsdatteren Da-hye, men først skal hans søster lige lave et eksamensbevis. Hurtigt får familien Kim erstattet Park-familiens personale, men en uventet trussel lurer. Komedie-thrilleren er en skarp kritik af samfundets stigende ulighed.

Avengers og deres superheltekolleger må indstille sig på at ofre alt i forsøget på at besejre den mægtige Thanos, inden hans grusomme ødelæggelsestrang forårsager selve universets undergang.

Den 12-årige mexicanerdreng Miguel drømmer om at blive musiker, men det vil hans familie slet ikke høre tale om. Da han i smug vil deltage i et talentshow på De Dødes Dag, stjæler han en guitar fra den afdøde popstjerne Ernesto de la Cruz' gravsted. Men det skulle han aldrig have gjort! Miguel transporteres til dødsriget, hvor han må søge sine forfædres tilladelse til at vende hjem igen.

I 1972 styrter et fly fra Uruguay ned i en fjerntliggende del af Andesbjergene, og de overlevende bliver hinandens bedste håb.

I 1841 er den sorte amerikaner Solomon Northup en fri mand med kone og børn, da han bedøves, bortføres og sælges som slave. Det bliver begyndelsen på 12 års helvede, hvor Solomon må kæmpe både for at holde sig i live og for at bevare sin værdighed. '12 Years a Slave' modtog tre Oscars, blandt andet for bedste film.

Den ubeslutsomme Lou Clark driver fra det ene job til det andet for at få økonomien til at hænge sammen. En dag bliver hun tilbudt et job som plejerske for den unge forretningsmand Will Traynor, der har mistet førligheden i en ulykke. Will er blevet et kynisk menneske uden livsglæde, men da Lou dukker op viser hun ham, at livet trods alt er værd at leve, og sød musik opstår mellem det unge par.

Marvels univers strækker sig endnu længere ud i rummet når vovehalsen og eventyreren Peter Quill stjæler en mystisk kugle og bliver mål for en nådesløs dusørjagt. For at undslippe fjenden indgår han en modvillig våbenhvile med den skydeglade vaskebjørn Rocket, træ-mennesket Groot, lejemorderen Gamora og den hævntørstige Drax. Sammen kæmper de en storslået kamp som vil afgøre hele galaksens skæbne.

'Everything Everywhere All At Once' handler om Evelyn Wang, der sidder bøjet over skatteregnskabet, da hun pludselig kastes ud i et eventyr, hvor hun skal redde verden fra undergangen. Dette kan hun kun gøre ved at udforske andre universer, der forbinder hende med de liv, hun også kunne have levet. For Evelyn bliver livet aldrig det samme igen, og hvor meget hun selv står til at miste, kan kun fremtiden vise.

I marts 2018, under Afghanistan-krigen, overfalder Taleban den amerikanske hærsergent John Kinley og hans enhed med et lastbilbombeangreb. Kinley møder Ahmed Abdullah, en tidligere Taleban-medlem, der hjælper ham med at overleve og får hans respekt. De to bliver angrebet af Taleban igen, men undslipper og når tilbage til basen. Kinley ønsker at redde Ahmed, der er blevet eftersøgt af Taleban, og får hjælp fra oberst Vokes til at skaffe visa. Han vender tilbage til Afghanistan under dæknavnet Ron Kay og møder Parker, en privat militærentreprenør, der lover støtte i bytte for at finde Ahmed først. Kinley og Ahmed overvinder fare og modstand, og til sidst flygter de sammen med Ahmeds familie til USA. I slutningen af filmen afsløres det, at mange afghanske tolke blev myrdet af Taleban, og tusinder flere er stadig i skjul.

Kaos og forvirring hersker på eksprestoget fra Seoul til Busan. En zombieepidemi er brudt ud i Sydkorea, og på toget starter en smittet passager en dødbringende kædereaktion. Mens toget ræser mod Busan, kaster frådende zombier sig over de andre passagerer, der må kæmpe med næb og kløer for at holde sig i live.

En sløv Wade Wilson slider i det civile liv med sine dage som den moralsk fleksible lejesoldat, Deadpool, bag sig. Men da hans hjemverden står over for en eksistentiel trussel, må Wade modvilligt finde på igen med en endnu mere modvillig Wolverine.

Her oprulles verdenshistoriens måske mest udbredte og universelle fortælling, nemlig den om de sidste 12 timer i Jesu liv. Gibson formidler historien med en realisme, emotionel styrke og visuel udtryksfuldhed, der ikke efterlader nogen upåvirket. Filmen følger Jesus i de sidste foruroligende og skæbnetunge timer frem til hans korsfæstelse. Fra timerne efter Den Sidste Nadver, hvor Jesus forrådes af Judas, hvilket leder ham i armene på Romernes, hans deraf følgende pinsler under Pontius Pilatus frem til de allersidste, uafrystelige minutter, hvor dødsdommen eksekveres og Jesus nagles fast til korset.

Den legendariske lejemorder John Wick har trukket sig tilbage, men da gangsteren Santino D'Antonia beder ham om at udføre et job, tvinges Wick til at efterleve den ed, han engang beseglede ved blod. Jobbet fører Wick til Rom, hvor han får hjælp af gamle bekendte, men da han opdager, at nogen har udlovet en dusør for at dræbe ham, ved han ikke, hvem han kan stole på.

For de bedste venner Becky og Hunter handler livet om at overvinde frygt og skubbe grænser. Men efter at de klatrer 2.000 fod til toppen af ​​et fjerntliggende, forladt radiotårn, er de strandet uden nogen vej ned. Nu vil Becky og Hunters eksperter i klatrefærdigheder blive sat på den ultimative prøve, mens de desperat kæmper for at overleve elementerne, mangel på forsyninger og svimmelhedsfremkaldende højder.

Queen Ramonda, Shuri, M'Baku, Okoye og Dora Milaje kæmper for at beskytte kongeriget Wakanda mod verdensmagter, der vil blande sig efter Kong T'Challas død. Mens wakandanerne stræber efter at omfavne deres næste kapitel, må heltene slutte sig sammen med hjælp fra War Dog Nakia og Everett Ross og skabe en ny vej for deres nation.

To passagerer rejser til en ny planet. Rejsen tager en katastrofal drejning, da deres dvalemoduler på mystisk vis vækker dem 90 år før ankomst. Da rumskibets system fejler, bliver de nødt til at redde de 5.000 andre passagerer, der stadig ligger i dvale.

Arthur Curry er halvt menneske, halvt havgud. Da hans oceaniske halvbror Orm truer med krig mod menneskeheden, fordi de forurener havene, rejser Curry med prinsesse Mera til undervandsriget Atlantis for at redde verden. Hun hjælper Aquaman i jagten på den magiske trefork, han skal bruge for at vinde kampen om magten i undervandsriget.

Fire unge suges ind i et mystisk videospil. Pludselig er nørden Spencer forvandlet til en muskelsvulmende eventyrer, mens sportsidioten Fridge er blevet en meget lidt sporty zoolog. Den selvoptagede Bethany er forvandlet til en mandlig professor - og outsideren Martha er blevet en sej krigerkvinde. For at afslutte spillet og komme tilbage til den virkelige verden må kvartetten tage ud på deres livs farligste eventyr.

Vi møder vi tordenguden på en ny og uvant rejse - en søgen efter indre fred. Men Thors otium forstyrres af en galaktisk skurk kaldet Gorr Gudeslagter, der ønsker at udrydde alle guder. I kampen mod denne trussel søger Thor hjælp hos kong Valkyrie, Korg og sin ekskæreste Jane Foster, der til Thors overraskelse er bevæbnet med hans magiske hammer, Mjølner, i rollen som Mægtige Thor. Sammen drager de ud på et hårrejsende kosmisk eventyr for at afdække mysteriet bag gudeslagterens hævntogt og stoppe ham, før det er for sent.

Superheltefilmen 'Ant-Man and the Wasp: Quantumania' (Ant-Man 3) er en opfølger til Ant-Man fra 2015 og Ant-Man and the Wasp. 'Ant-Man and the Wasp: Quantumania' foregår efter begivenhederne i Avengers: Endgame, hvor Scott Lang og Hope van Dyne, sammen med Hopes forældre, Hank Pym og Janes van Dyne samt Scotts datter, Cassie, ved et uheld transporteres til Kvanteriget. Med ingen vej tilbage må femkløveret udfordre den fantastiske verdens mange farer samt bekæmpe deres nyeste fjende, Kang the Conqurer, som har en brutal hær og en mystisk agenda. Paul Rudd, Evangeline Lilly, Michael Douglas og Michelle Pfeiffer vender alle tilbage i deres respektive roller, mens Jonathan Majors spiller skurken Kang.