I en nær fremtid er Jordens ressourcer udpinte, og menneskehedens dage er talte. Men så opdager videnskaben et ormehul, som muliggør rejser gennem tid og rum. Ingeniøren og enkemanden Cooper melder sig til at drage ud i det ukendte for at finde et frugtbart levested for menneskeracen i en anden galakse - også selv om det betyder, at han må forlade sine teenagebørn i et uvist antal år.

Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.

Wembley Stadion, 1985. Queen-forsangeren Freddie Mercury træder ud på scenen foran tusindvis af fans til Live Aid. Bandet er på sit højeste. Det har været en kometagtig rejse, fra han møder et band, der mangler en forsanger til den ikoniske koncert: Op- og nedture, stoffer, sex, alkohol, aids. Musikken er revolutionerende og Freddie bryder alle konventioner.

I 1841 er den sorte amerikaner Solomon Northup en fri mand med kone og børn, da han bedøves, bortføres og sælges som slave. Det bliver begyndelsen på 12 års helvede, hvor Solomon må kæmpe både for at holde sig i live og for at bevare sin værdighed. '12 Years a Slave' modtog tre Oscars, blandt andet for bedste film.

Den visionære P.T. Barnum narrer banken til at låne ham penge, så han kan åbne et museum med alle landets særlinge samlet på samme sted. En snobbet anmelder bruger ordet ”cirkus”, da han skriver om sin misbilligelse for museet. Barnum tager ordet til sig og skaber et succesfuldt show med sang, dans og trapezkunst.

Syv venner holder et middagsselskab sammen. Under hovedretten startes et spil, hvor alle placerer deres mobil på bordet og afspiller modtagne beskeder og opkald for at vise, at de har intet at skjule. Filmen udvikler sig til en farlig leg, og det afsløres, hvor lidt vennerne ved om deres partnere og hinanden.

Guden Loke agter at tilrane sig Den Kosmiske Kube, som vil give ham ubegrænset magt. Dét må for alt i verden ikke ske, for Loke er en skidt karl. SHIELD-organisationen indkalder derfor Thor, Captain America, Iron Man, Black Widow, Hawkeye og Bruce Banner/Hulk, idet kun en superheltealliance kan stå distancen mod Loke og hans hær. Imidlertid har superhelte også store egoer, som gør det svært at arbejde sammen.

Deadpool er Marvel Comics mest ukonventionelle antihelt, og filmen fortæller historien om den tidligere Special Force agent og lejesoldat, Wade Wilson, der efter at være blevet udsat for et skrupelløst eksperiment, som efterlader ham med stærkt helbredende kræfter, udvikler alteregoet Deadpool. Bevæbnet med sine nye evner og en sort, skæv form for humor påbegynder Deadpool jagten på den mand, som næsten ødelagde hans liv.

Slikbaronen Willy Wonka har i årevis været en næsten eneboer i hans fabrik, som ingen nogensinde ser nogen gå ind eller ud af, men pludseligt annoncerer han at fem heldige vindere vil blive givet en rundtur på hans fabrik og én vil vinde et livstids-forbrug af hans chokolade. Charlie, en dreng fra en fattig familier, finder en kupon, og, sammen med fire andre børn, tager han ud til fabrikken, uden anelse om hvad de kan forvente indenfor.

Den unge fyr 'Baby' arbejder som professionel flugtchauffør for gangsteren Doc. For at overdøve sin tinnitus, der stammer fra en ulykke i barndomsårene, har Baby altid sprød musik i øregangene, når han ræser fra gerningsstedet. Da Baby forelsker sig i servitricen Deborah, overvejer han for første gang at forlade det kriminelle miljø. Men Doc har andre planer med sin gulddreng

En dygtig og arrogant neurokirurg er impliceret i et biluheld. Ulykken medfører svære skader på hans hænder, og ingen læge ser ud til at kunne hjælpe, så i desperation søger han andre og mere alternative veje for at blive helbredt. Rejsen bringer ham til et mystisk tempel i Katmandu, hvor hans møde med den åndelige verden åbner sig op og giver ham indsigt i magi og mysticisme. Desværre er andre og mere ondsindede troldmænd i færd med at planlægge at overtage verdensherredømmet.

Et sted i slutningen af 1980'erne møder vi den gudesmukke, unge børsmægler Patrick Bateman. Han er kun syvogtyve somre, elsket af venner, kæreste og sekretær, kendt som Wall Streets rare fyr og en rigtig 'boy next door'. Men om natten skifter han karakter og myrder og torterer prostituerede i flæng. Volden udarter sig og snart melder spørgsmålet sig om, hvor meget er Patricks egen fantasi og hvor meget er virkelighed.

To passagerer rejser til en ny planet. Rejsen tager en katastrofal drejning, da deres dvalemoduler på mystisk vis vækker dem 90 år før ankomst. Da rumskibets system fejler, bliver de nødt til at redde de 5.000 andre passagerer, der stadig ligger i dvale.

Fire unge suges ind i et mystisk videospil. Pludselig er nørden Spencer forvandlet til en muskelsvulmende eventyrer, mens sportsidioten Fridge er blevet en meget lidt sporty zoolog. Den selvoptagede Bethany er forvandlet til en mandlig professor - og outsideren Martha er blevet en sej krigerkvinde. For at afslutte spillet og komme tilbage til den virkelige verden må kvartetten tage ud på deres livs farligste eventyr.

Efter at have taget sine første skridt ind i den større Jedi-verden, slutter Rey sig til Luke Skywalker på et episk eventyr med Leia, Finn og Poe, der afslører gamle mysterier om Kraften, og chokerende afsløringer om fortiden.

Wes på 25 er bare en helt almindelig fyr med en dominerende chef og en irriterende kæreste. Det ændrer sig meget pludseligt, da Wes' far bliver myrdet, og han bliver kontaktet af den dødsensfarlige dulle Fox. Hun er nemlig en del af en hemmeligt hypersejt broderskab, og nu skal Wes læres op til at hævne sin far i bedste øje-for-øje stil - og lidt til.

Primatologen Davis Okoye har taget sig af den intelligente gorilla George, siden den var en unge. Da et videnskabeligt eksperiment går galt, forvandles George og andre dyr til dødsensfarlige super skabninger. Nu må Davis finde en kur og forhindre en global katastrofe.

Mystiske elektriske hændelser truer menneskeheden. De kan spores til projekt Lima, der ledte efter intelligent liv i rummet. Astronauten Roy McBride siger ja til at afdække sandheden om det 30 år gamle projekt, der blev iværksat af hans legendariske far - og som siden er forsvundet. Hvad venter McBride i rummet, og er hans far stadig i live?

I en parallel verden bor 12-årige Lyra på universitetet i Oxford. Hun er en handlekraftig pige, og hun får brug for alt sit mod, da skolens rektor overdrager hende verdens sidste gyldne kompas. Kompasset viser alt, hvad der er skjult. Magthaverne vil gøre hvad som helst for at få fingre i det, og det sender Lyra ud på et vildt eventyr med en kæmpe, pansret isbjørn som hendes bedste forbundsfælle.

Før Dorothy fra Kansas bliver samlet op af en skypumpe og hvirvlet ind i det magiske land Oz, får den lurvede magiker Oscar Diggs samme tur. Ved ankomsten til Oz møder Oscar de tre feer Theodora, Evanora og Glinda. Spådommen siger, at en mægtig troldmand vil redde landet ud af dets problemer - men hverken feerne eller Oscar selv er overbevist om, at hans småfesne cirkustricks rækker til formålet.