I begyndelsen sætter Anden Verdenskrig ikke de store spor i hverdagen for børnene Seita og Setsuko i Japan. Men da krigshandlingerne intensiveres, og moderen dør efter et bombeangreb, melder de barske realiteter sig. De to børns overlevelse ender med at være udelukkende op til dem selv, efterhånden som krigen dræner landet for mad og medfølelse.
Den 12-årige mexicanerdreng Miguel drømmer om at blive musiker, men det vil hans familie slet ikke høre tale om. Da han i smug vil deltage i et talentshow på De Dødes Dag, stjæler han en guitar fra den afdøde popstjerne Ernesto de la Cruz' gravsted. Men det skulle han aldrig have gjort! Miguel transporteres til dødsriget, hvor han må søge sine forfædres tilladelse til at vende hjem igen.
Filmen 'Cruella' fortæller forhistorien om skurken Cruella de Vil fra Disneys klassiske tegnefilm 101 Dalmatinere fra 1961. Skurke-fortællingen foregår i 1970'ernes London, hvor den unge modedesigner Estella de Vil bliver besat af hundepels. Estalla bliver så besat af især dalmatinere, at hun ender som den ubarmhjertige og frygtindgydende legende: Cruella.
Vi fortjener alle en god kærlighedshistorie – men for 17 årige Simon Spier er det en lille smule mere kringlet. Han har endnu ikke fortalt sin familie og venner at han er homoseksuel og han kender ikke den sande identitet på den anonyme klassekammerat som han online er blevet forelsket i. Det bliver både forfærdeligt, hylende morsomt og livsforandrende at få afsløret de to hemmeligheder.
Carl Frederiksen er en 78-årig, pensioneret ballonsælger,der bestemmer sig for at opfylde sin drøm om et storslået eventyr. Ved hjælp af tusindvis af balloner bundet fast på sit hus flyver han af sted på sit livs rejse til Sydamerika. For sent opdager Carl at hans værste mareridt, en overenergisk 8-årig spejder ved navn Robert, ved et tilfælde er havnet på Carls veranda. Verdens mest umage par støder på ufremkommeligt terræn, uventede skurke og jungleskabninger, men møder også nye venner, for eksempel Doggi, en talende hund og Kenneth, den sjældne fugl der ikke kan flyve. Fanget i junglen sammen med Robert, opdager Carl at de største eventyr i livet ikke altid er som man forventer.
Peter Parker er afsløret og er ikke længere i stand til at adskille sit normale liv fra hans superhelte liv. Da han beder om hjælp fra Doctor Strange, bliver indsatsen endnu mere farlig, hvilket tvinger ham til at opdage, hvad det virkelig vil sige at være Spider-Man.
Los Angeles 2019. En flok oprørske replikanter er vendt tilbage til jorden og skjuler sig i storbyen. Dusørjægeren Deckard skal skaffe dem af vejen. Undervejs forelsker han sig i den smukke, sorthårede Rachael, som måske - måske ikke - er replikant. Kærlighedshistorien kaster et nyt lys over hans arbejde og gør det sværere for ham i slutopgøret med replikanternes leder.
'Inderst inde' bliver fortalt af følelserne inde i pigen, Rileys, hovede. Fortælleren er Glæde og hendes venner Vrede, Frygt, Tristhed og Afsky. I mange år har Glæde styret showet, men da Rileys forældre beslutter sig for at flytte til en anden by, forsvinder Glæde og Tristhed fra Rileys hovede. Nu er det Vrede, Frygt og Afskys job at holde styr på Rileys følelser, og det går ikke helt så godt.
Coraline Jones keder sig drabeligt, indtil hun finder en hemmelig dør og opdager en parallel og bedre version af sit liv på den anden side. Da den tilsyneladende perfekte verden pludselig bliver farlig, og hendes parallelforældre - især hendes Anden Mor - forsøger at fange hende i den farlige verden, må Coraline bruge alle sine evner, al sin beslutsomhed og alt sit mod for at slippe væk og redde sin rigtige familie.
Los Angeles er kendt som byen, hvor drømme bliver til virkelighed. Skuespilleren Mia jagter sit livs filmrolle, men den lader vente på sig. Sebastian drømmer om en fremtid som jazzmusiker, men er tvunget til at tage ligegyldige jobs som hyggepianist. Da de to mødes, forelsker de sig hovedkulds. Men deres kærlighed og karriereplaner sættes på en hård prøve i den pulserende storby.
Mørkets kræfter har overtaget Hogwarts, og tiden er kommet til, at Harry, Hermione og Ron må stå på egne ben. Sammen drager de ud for at finde og tilintetgøre horcruxerne, der er hemmeligheden bag Voldemort's udødelighed.
Filmen fortæller historien om to blikkenslagere fra Brooklyn, som er brødre og bedste venner: Mario, den modige, der altid er klar, og den evigt ængstelige Luigi, der helst vil blive, hvor han er. Det hele starter med at Super Mario brødrerene må se i øjnene at det går dårligt for deres VVS-forretning, hvilket bringer dem ud i et stormfuldt eventyr gennem Svampekongedømmet.
Allehelgensaften flygter Michael Myers fra mentalsygehuset i Illinois, hvor han har været indespærret i 15 år for det brutale mord på sin egen søster. Nu vender han tilbage til Haddonfield, og denne gang er det byens beboere, der står for tur. Den eneste, der kan stoppe Michael Myers og hans blodorgie, er Dr. Loomis...
Los Angeles, 1969. Rick Dalton var stjerne i en western-tv-serie, men tiderne skifter, og Rick er nervøs for, at hans tid er forbi. Den afslappede Cliff Booth er Rick's stuntman og bedste ven. De er hinandens eneste familie. Rick er nabo til Roman Polanski, Hollywoods hotteste instruktør. Alt, hvad Rick drømmer om, er at blive en del af filmbyens inderste cirkel ligesom Polanski. Det er så tæt på - og alligevel så langt borte.
Den unge Andrea tager til New York på jagt efter sit første job. Hun bliver ansat på det toneangivende modemagasin Runway, der styres med hård hånd af chefredaktøren Miranda Priestly. Miranda er modebranchens mest magtfulde kvinde og frygtet af alt og alle. Men Andrea er ikke så let at skræmme, og snart er hun blevet assistent for den monstrøse modemogul.
En fortryllende fremstilling af historie fortalt gennem helt nye dybdeinterviews og cast-samtaler, der inviterer fans på en magisk førstepersonsrejse gennem en af de mest elskede filmfranchises nogensinde.
Troldmanden Newt Scamander ankommer til New York i 1926 med en kuffert fuld af usædvanlige, magiske væsener, han har fundet på en nylig rejse. Ved et uheld slipper væsenerne ud af Newts kuffert, og nu må han og nogle nye bekendtskaber gøre, hvad de kan for at indfange dem igen.
Detektivfilmen 'Enola Holmes' følger teenagesøsteren til den velkende Sherlock Holmes og har 'Stranger Things'-stjernen Millie Bobby Brown som hovedpersonen Enola. En dag opdager Enola, at hendes mor er forsvundet. Hun begiver sig ud på sin egen jagt efter moren - en jagt, der giver hende statussen som superdetektiv, da hun opdager en farlig konspiration.
Bevæbnet med ét ord - Tenet - kæmper Protagonisten for hele verdens overlevelse og rejser gennem en tusmørkeverden blandt international spionage på en mission, der vil udfolde sig hinsides den normale tidsopfattelse.
Når Kinas kejser udsteder et dekret om, at en mand pr. familie skal tjene i den kejserlige hær for at forsvare landet mod nordlige angribere, træder Hua Mulan, den ældste datter af en hædret kriger, ind for at tage plads til sin syge far. Masket som en mand, Hua Jun, testes hun hvert trin på vejen og skal udnytte sin indre styrke og omfavne sit sande potentiale. Det er en episk rejse, der vil omdanne hende til en hædret kriger og tjene hende respekt for en taknemmelig nation ... og en stolt far.