Nortons evner som stjerneskuespiller viser sig i rollen som Jack, en kronisk søvnløs der er desperat efter at slippe ud af sit ulideligt kedelige liv. Da møder han Tyler Durden (Pitt), en karismatisk sæbesælger med en usædvanlig livsfilosofi. Tyler synes at udvikling af én selv er for de svage - det er selvdestruktionen der gør livet værd at leve. Inden længe er Jack og Tyler ved at slå hinanden til plukfisk på en parkeringsplads, en slåskamp der giver det ultimative kick. For at introducere andre mænd for de simple glæder ved fysisk vold, danner Jack og Tyler den hemmelige Fight Club der bliver voldsomt populær. Men en chokerende overraskelse der vender op og ned på alt, venter Jack...

Ved hjælp af tophemmelig teknologi kan Dom Cobb trænge ind i andres drømme og udtrække ideer fra deres natlige hjernespind. Men på sin seneste opgave bliver han hyret til at gøre præcis det modsatte. Cobb skal plante en idé i hjernen på forretningsmanden Saitos rival, Fischer. Drømmetyven indrullerer et helt hold af hjælpere til missionen, som naturligvis er endnu mere kompliceret, end den lyder...

I 60'ernes USA hyres den italiensk-amerikanske udsmider Tony Lip som chauffør for den sorte klavervirtuos Don Shirley. Don skal på koncertturné, og det umage par må gøre brug af en rejseguide til, hvilke restauranter og hoteller der tager imod afroamerikanere for at sikre, at han ikke nægtes servering. Undervejs bliver Tony og Don konfronteret med deres egne fordomme, og de får øjnene op for alt det, de har til fælles.

Kriminalbetjent Scottie Fergusson er ikke bare bange for højder, han er rædselsslagen. Da han som følge af sin fobi ikke er i stand til at redde en kollega, der efterfølgende styrter i døden, må Scottie opsige sin jo med store psykiske problemer. En gammel kollega hyrer Scottie til at stygge hans kone, som han mistænker for at have en affære. Scottie følger hende rundt i San Francisco og bliver draget ind i et mere end almindelig speget plot, og det hjælper heller på situationen at han langsomt er ved at blive forelsket i kvinden.

Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.

Vagabonden Chaplin er på jagt efter rigdom i Yukon i denne udødelige klassiker. Oplev hvordan vagabonden forvandler elendigheden til en lykkelig stund, da han nyder sit Thanksgiving-måltid bestående af en kogt sko, forvilder sig ind i et hus, der hænger på kanten af en skrænt, indstuderer en snurrig dans og kaster sig ud i alle tænkelige farer med mod og mandshjerte. The Gold Rush er et filmisk vidunder.

Andenrangsforfatteren Holly Martins kommer til Wien umiddelbart efter anden verdenskrig, hvor han er blevet lovet et job af sin gamle ven Harry Lime. Ved ankomsten får han at vide at Lime er død, og at han var en svindler og morder. Martins er først oprørt over anklagen, men finder snart ud af, at vennen afgjort var kriminel, men også at han ikke er død. Herefter venter den endelige konfrontation mellem den retskafne Martins og hans tidligere ven.

'Everything Everywhere All At Once' handler om Evelyn Wang, der sidder bøjet over skatteregnskabet, da hun pludselig kastes ud i et eventyr, hvor hun skal redde verden fra undergangen. Dette kan hun kun gøre ved at udforske andre universer, der forbinder hende med de liv, hun også kunne have levet. For Evelyn bliver livet aldrig det samme igen, og hvor meget hun selv står til at miste, kan kun fremtiden vise.

Isle of Jersley, slutningen af anden verdenskrig. Grace bor sammen med sine to børn i en victoriansk villa på en fjern ø. Tre nye tjenestefolk ankommer og mærkelige ting og sager begynder at ske. Graces datter fortæller, at hun har set og talt med en uforklarlig skabning, der bevæger sig rundt i alle husets værelser. Først tror Grace ikke på historien, men efterhånden tvinges hun til at konfrontere uhyggen i det knirkende hus.

I maj 1940 omringes hundredtusinder af britiske og allierede tropper af fjendtlige styrker. De er fanget på en strand med ryggen mod havet og situationen bliver hurtigt desperat, da fjenden begynder at angribe fra alle sider. Historien udfolder sig til lands, til vands og i luften. RAF Spitfire jagerfly angriber utrætteligt de fjendtlige jagere, i et desperat forsøg på at beskytte de hundredtusindvis af forsvarsløse soldater på stranden. Samtidig påbegynder hundredvis af småbåde, bemandet af både soldater og civile, en desperat redningsaktion for at redde så mange som muligt af deres soldater. Det bliver en desperat kamp mod tiden, der på alle måder er ved at rinde ud...

Frankrig år 1386. Ridderne Jean de Carrouges og Jacques LeGris er venner og har ofte kæmpet side om side på slagmarken, men da Carrouges' hustru, Marguerite, beskylder LeGris for at have voldtaget hende, får det store konsekvenser. Kong Charles VI vurderer, at stridigheden mellem de to mænd skal afgøres af en tvekamp.

En nat i sin næsten tomme tårnblok i det moderne London får Adam et tilfældigt møde med en mystisk nabo Harry, som punkterer rytmen i hans hverdag. Da et forhold udvikler sig mellem dem, er Adam optaget af minder fra fortiden og finder sig selv trukket tilbage til forstadsbyen, hvor han voksede op, og barndomshjemmet, hvor hans forældre ser ud til at bo, ligesom de var den dag, de døde. , 30 år før.

Irland, 1952. Dystre fremtidsudsigter får den stilfærdige, unge pige Eilis til at tage turen over Atlanten. Hun får logi på et kvindepensionat i Brooklyn og job i et stormagasin. Eilis lider svært af hjemve, men blomstrer op, da den italiensk-amerikanske Tony bejler til hende. En uventet nyhed fører Eilis tilbage til fødebyen, hvor hun møder en anden mand og tilbydes job. Skal hun rejse eller blive?

Året er 1944 og Allen Ginsberg er netop startet på universitetet. Her møder han de ligesindede William Burroughs og Jack Kerouac, der som Allen afskyr samfundets konformitet. For de tre handler det om at tænke anderledes og provokere. Utilfredse med de ortodokse holdninger skolen, finder Allan sig tiltrukket af ikonoklastiske kolleger som Lucien Carr, William S. Burroughs og Jack Kerouac. Tilsammen vil denne bande udforske dristige nye litterære ideer, der ville udfordre følelser i deres tid som fremtidens generationen. Da en medstuderende findes myrdet kommer gruppen i politiets søgelys og efterforskningen får stor indflydelse på de unge kunstneres liv.

Den unge ægyptolog Daniel Jackson skal tyde nogle mystiske tegn på en gigantisk ring fundet på en ekspedition i 1928. Ringen viser sig af give adgang til et andet univers, Stargate. Daniel og en gruppe commandosoldater, anført af Jack O'Neill, går igennem til den anden side - men her venter en skrækindjagende fjende.

Da hunden Max' ejer Katie bliver gift og får et barn, bliver Max' liv vendt på hovedet, og i overbeskyttende nervøsitet for barnets liv tager han med den lille familie på landferie. Her møder Max den ældre hyrdehund Rooster, som instruerer ham i at styre hans frygt, hvilket viser sig at komme Max til gode, da han kommer hjem igen: Han og de andre kæledyr må nemlig ud og redde en hvid tiger.

Oscar-festen. Hvem vinder? Hvem taber? Og vil nogen venligst smide den kvajpande ned fra scenen? Hov, vent! Det er ingen almindelig kvajpande. det er politimanden Frank Drebin som kommer uindbudt til festen for at standse en terroristplan der kunne betyde slutningen for ham selv - eller er et enkelt rullegardin nok? I en hylende morsom trefterfølger og et avanceret fremskridt inden for nummerering af efterfølgere, ser du her de filmskabere, du elsker, de stjerne du beundrer samt andre, som oplever høj pistolføring for første gang: Fred Ward, Anna Nicole Smith og andre, som du hellere end gerne rejser dig for i en overfyldt bus. Morskaben begynder da... hov, vi vil da ikke afsløre filmens gags. Nej, du er nødt til at betale for dem. Du vil glæde dig over det!

Huset i kolonistil på Long Island lige ved flodens bred virkede perfekt. Hyggeligt, rummeligt og billigt - det var præcis, hvad George og Kathy Lutz havde ledt efter. Men skinnet bedrager... og deres nye drømmehjem forvandles snart til et dæmonisk mareridt, da der begynder at dryppe blod ud af væggene, og sataniske magter hjemsøger dem med rendyrket ondskab. Nu, hvor deres liv - og deres sjæle - står på spil, må Lutz-parret flygte over hals og hoved fra det hjem, de før elskede så højt... eller blive ofre for dets frygtindgydende magt!

"Under the Skin" handler om en alien, der har taget form som en smuk kvinde og rejser rundt i Skotland, hvor den forfører mænd for derefter at slå dem ihjel og leve af dem.

Mens han kæmper med sin dobbelte identitet, støder Arthur Fleck ikke kun på ægte kærlighed, men finder også den musik, der altid har været inde i ham.