Nortons evner som stjerneskuespiller viser sig i rollen som Jack, en kronisk søvnløs der er desperat efter at slippe ud af sit ulideligt kedelige liv. Da møder han Tyler Durden (Pitt), en karismatisk sæbesælger med en usædvanlig livsfilosofi. Tyler synes at udvikling af én selv er for de svage - det er selvdestruktionen der gør livet værd at leve. Inden længe er Jack og Tyler ved at slå hinanden til plukfisk på en parkeringsplads, en slåskamp der giver det ultimative kick. For at introducere andre mænd for de simple glæder ved fysisk vold, danner Jack og Tyler den hemmelige Fight Club der bliver voldsomt populær. Men en chokerende overraskelse der vender op og ned på alt, venter Jack...

Ved hjælp af tophemmelig teknologi kan Dom Cobb trænge ind i andres drømme og udtrække ideer fra deres natlige hjernespind. Men på sin seneste opgave bliver han hyret til at gøre præcis det modsatte. Cobb skal plante en idé i hjernen på forretningsmanden Saitos rival, Fischer. Drømmetyven indrullerer et helt hold af hjælpere til missionen, som naturligvis er endnu mere kompliceret, end den lyder...

Det er lykkedes Thanos at få fat i alle evighedsstenene og med et enkelt knips udrydde halvdelen af universets beboere, inklusive en stor del af Avengers-holdet. De resterende superhelte må nu rejse sig af asken fra deres faldne kammerater og, imod alle odds, stå skulder ved skulder mod Thanos' altødelæggende kræfter. Slutspillet om universets skæbne er i gang.

Imperiet hersker over galaksen og Jedi-ordenen synes udslettet. Oprørerne har stjålet planerne til Imperiets nye, hemmelige våben, men bliver opsnappet af den ubarmhjertige Darth Vader og prinsesse Leia bliver tilfangetaget. Ved et tilfælde ender planerne hos den unge Luke Skywalker, som sammen med den gamle Ben Kenobi, smugleren Han Solo og hans makker Chewbacca, må befri prinsessen og ødelægge Dødsstjernen.

Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.

Året er 1983, og 17-årige Elio bruger sommerferien i familiens norditalienske villa på at læse og flirte med veninden Marzia. Da den 24-årige amerikanske praktikant Oliver ankommer for at hjælpe Elio's far, en anerkendt professor, spirer ukendte og stærke følelser frem mellem den uskyldige Elio og den charmerende Oliver. Med Oscar-belønnet manuskript af James Ivory.

Beretningen om den amerikanske videnskabsmand J. Robert Oppenheimer og hans rolle i udviklingen af atombomben.

På sin 11-års fødselsdag bliver Harry Potter, som lever en kummerlig tilværelse hos sin tante og onkel, kontaktet af kæmpen Hagrid, som afslører at hans afdøde forældre var magtfulde magikere. Harry bliver derfor tilbudt en plads på den fornemme skole for trolddom, Hogwarts. Her får Harry nye venner, den charmerende og autoritetstro Hermione samt den klodsede, men trofaste Ron. Desuden møder han den vise rektor Dumbledore. Langsomt går det op for Harry, at han er noget særligt, hvilket hænger sammen med hans forældres død, som slet ikke var et uheld men derimod et mysterium, hvor den ondskabsfulde troldmand Voldemort spiller en vigtig rolle.

Amelie har haft en trist barndom uden kærlighed og arbejder nu som tjener. Hun har en romantisk og fantasifuld natur, og en dag beslutter hun sig for fremover at gribe ind i andre menneskers liv for at bringe lykke og glæde. De bringer hende i kontakt med en lang række mennesker, heriblandt den hypokondriske Georgette, den aldrende og skrøbelige kunstner Dufayel og den ensomme Nino, der er ekspedient i en videoforretning.

Guden Loke agter at tilrane sig Den Kosmiske Kube, som vil give ham ubegrænset magt. Dét må for alt i verden ikke ske, for Loke er en skidt karl. SHIELD-organisationen indkalder derfor Thor, Captain America, Iron Man, Black Widow, Hawkeye og Bruce Banner/Hulk, idet kun en superheltealliance kan stå distancen mod Loke og hans hær. Imidlertid har superhelte også store egoer, som gør det svært at arbejde sammen.

Gådefulde rumskibe lander 12 forskelllige steder på jordkloden. Lingvisten Louise Banks indrulleres i et team, der skal undersøge et af fartøjerne og forsøge at kommunikere med dets besætning. Hvor kommer de fra, og hvad vil de? For at finde svarene må hun tage en chance, der kan være farlig for hende selv og måske endda for selve menneskeheden.

Koalabjørnen Buster Moon er direktør for et faldefærdigt og lukningstruet teater. Som en sidste udvej vælger han at afholde en storstilet talentkonkurrence og udlover 100.000 dollars i præmie til vinderen. Et større menageri af musikalske dyr, fra elefanter og grise til mus og hulepindsvin, møder op med drømmen om at blive sangstjerner. Men banken er på nakken af Buster, og pengekisten er tom.

Alle husker de scener i Cast Away, hvor Tom Hanks snakker med bolden Wilson i et forsøg på ikke at miste sin forstand, mens han er fanget alene på en øde ø. Men hvad nu hvis bolden ikke er en bold, men et lig i forrådnelse? I Swiss Army Man spiller Paul Dano fyren Hank, der netop er havnet i den situation: Han er fanget, alene på en øde ø, men pludselig driver liget af Manny (Daniel Radcliffe) i land. Endelig har Hank én, han kan snakke med! Nu skal det nok gå alt sammen.

Den unge kvinde Vers tilhører kree'erne, et intergalaktisk folk af krigerhelte i kamp mod de formskiftende skruller. Under et togt må Vers nødlande på planeten Jorden i 1995. Her møder hun SHIELD-agenten Nick Fury, som hjælper hende med at stoppe skrullerne fra at stjæle et revolutionerende lyshastighedsfly. Men fragmenter af Vers' fortid på Jorden dukker op: Måske er hun faktisk jagerpiloten Carol Danvers?

I 1960 iværksætter israelske spioner en mission for at fange den berygtede naziforbryder Adolf Eichmann og stille ham for retten. Baseret på virkelige hændelser.

Efter to år på en udsolgt verdensturné er Conner4Real det største musiknavn i verden. Kom med bag scenen, når Conner står over for problemer med popularitet, efter hans andet album er floppet, hvilket får fans, spytslikkere og rivaler til at spekulere på, hvad de nu skal gøre.

Et hold forskere rejser gennem universet i rumskibet Prometheus på en tur, der har til formål at udforske fremmede livsformer i rummet. Da de finder en mørk og mystisk hule (og om muligt en ny livsform), er lykken gjort, men den viser sig at være kort. Forskerholdet ender nu som strandet på en fremmed planet i det mørkeste hjørne af universet, og imens de må kæmpe for deres overlevelse, går det op for dem, at rædslerne ikke blot er en trussel mod dem selv, men en trussel mod hele menneskeheden.

A group of five American friends on the cusp of adulthood travel to Panama to relax and reconnect. They befriend a local woman in their hotel bar—and despite some ominous whispers—she goes against the specific instructions of her brother and brings the Americans on a daytrip into the pristine falls at the nearby jungle. What begins as an innocent outing to a picturesque waterfall quickly turns terrifying after she suddenly goes missing. As night closes in, the friends realize too late the truth behind the rumors—the legendary, blood-sucking Chupacabra is now stalking them.

Den amerikanske efterretningsofficer Amanda Waller samler et hold bestående af verdens farligste superskurke. Gruppen er sammensat af forskellige fængslede udskud, som intet har at tabe.

I en apokalyptisk fremtid tvinges de evigt stridende imperier til at enes mod en ny fjende: mutanterne, udødelige væsner der ødelægger alt på deres vej. Det eneste håb for menneskeligheden er en gruppe krigere som begiver sig ned i underjorden for at møde ondskab ansigt mod ansigt. Mutant Chronicles er en mørk og voldsom action thriller, der er baseret på en af verdens største spilsucceser.