Imperiet hersker over galaksen og Jedi-ordenen synes udslettet. Oprørerne har stjålet planerne til Imperiets nye, hemmelige våben, men bliver opsnappet af den ubarmhjertige Darth Vader og prinsesse Leia bliver tilfangetaget. Ved et tilfælde ender planerne hos den unge Luke Skywalker, som sammen med den gamle Ben Kenobi, smugleren Han Solo og hans makker Chewbacca, må befri prinsessen og ødelægge Dødsstjernen.

Travis Bickle (Robert De Niro) er en Vietnam-veteranen, der kører taxa i nattetimerne. Langsomt, men sikkert, påvirkes han af storbyens råddenskab, luderne, volden og den makabre og umenneskelige livsstil. Og langsomt forvandles hans i forvejen perforerede sind til en tikkende bombe for til sidst at eksplodere i afmagt over hans stærke oplevelser.

Joker, Animal Mother, Gomer, Eightball, Cowboy og de andre havner i et helvede af en træningslejr, hvor de bliver tværet flade af den skrigende eksercits-instruktør, der betragter de vordende dræbermaskiner som padder, mider eller noget endnu lavere. Handlingen er grum, historien er nådesløs, dialogen er krydret med ætsende humor. Fra basistræningens helvede til mareridtet i Hue i Vietnam står Full Metal Jacket som et filmhistorisk hovedværk.

2001 - A Space Odyssey er Stanley Kubricks imponerende, Oscar®-vindende* mesterværk, der på ypperlig vis skildrer kampen mellem mennesket og maskinerne, og som dristigt og medrivende lader musik og bevægelse gå op i en højere enhed. Kubrick (som skrev filmmanuskriptet sammen med Arthur C. Clarke) tager os først med til en præhistorisk fortid, hvor jorden er befolket af aber, for derefter at springe flere årtusinder frem i tiden (ved hjælp af et af filmhistoriens mest utrolige klip) til rumtiden for til sidst at sende astronauten Bowman (Keir Dullea) ud i rummets uendelige vidder – måske helt ud i udødeligheden. "Open the pod bay doors, HAL" - og lad en utrolig rejse tage sin begyndelse.

Bilforhandleren Jerry Lundegaard er i økonomiske vanskeligheder. For at løse problemet hyrer han to forbrydere til kidnappe sin egen kone. Da hans svigerfar er stenrig, så håber Jerry, at han kan få en klækkelig løsesum. Snart viser det sig at han har allieret sig med to af Minnesotas mest uduelige fyre. Det bliver ikke bedre for Jerry, da den snarådige politkvinde Marge Gunderson begynder at kigge på sagen.

Isle of Jersley, slutningen af anden verdenskrig. Grace bor sammen med sine to børn i en victoriansk villa på en fjern ø. Tre nye tjenestefolk ankommer og mærkelige ting og sager begynder at ske. Graces datter fortæller, at hun har set og talt med en uforklarlig skabning, der bevæger sig rundt i alle husets værelser. Først tror Grace ikke på historien, men efterhånden tvinges hun til at konfrontere uhyggen i det knirkende hus.

Da verden faldt, bliver unge Furiosa revet fra Mange mødres Grønne Sted og falder i hænderne på en stor Biker Horde ledet af Warlord Dementus. Da de fejer gennem ødemarken, støder de på citadellet, præsideret af The Immortan Joe. Mens de to tyranner kæmper for dominans, må Furiosa overleve mange prøvelser, da hun sammensætter midlerne til at finde vej hjem.

”Den store skønhed” er et portræt af et feststemt, pyntesygt og dekadent Rom med den aldrende forfatter Jep som karismatisk fikspunkt og den evige stad som det billedskønne bagtæppe.

Tennenbaums er en ekcentrisk New York-familie med tre vidunderbørn. Datteren Margot en talentfuld dramatiker, sønnen Chas er tennismester, mens sønnen en succesfuld forretningsmand. Men da faderen Royal forlod sin familie, faldt alt fra hinanden og børnene nåede aldrig at indfri deres store forventinger. Tyve år senere foregiver Royal at være syg for at får lov til at være sammen med sin familie igen

Den unge fyr 'Baby' arbejder som professionel flugtchauffør for gangsteren Doc. For at overdøve sin tinnitus, der stammer fra en ulykke i barndomsårene, har Baby altid sprød musik i øregangene, når han ræser fra gerningsstedet. Da Baby forelsker sig i servitricen Deborah, overvejer han for første gang at forlade det kriminelle miljø. Men Doc har andre planer med sin gulddreng

Brødrene Francis, Peter og Jack har ikke haft kontakt længe. For at komme tættere på hinanden beslutter de at tage en lang togtur gennem Indien, så de rigtig kan opleve verden sammen. Det bliver en tur fuld af overraskelser og uheld, men også en tur der danner grundbund for et fornyet og forbedret forhold mellem de tre meget forskellige søskende.

Science fiction-filmen 'The Creator' foregår i en dystopisk fremtid, hvor AI er i krig med USA. Joshua er en tidligere specialagent, som forsøger at manøvre tilværelsen efter at have mistet sin kone. Da han hyres til finde og dræbe den mystiske skaber af den kunstige intelligens, kommer Joshua på en opgave, der kan redde menneskeheden fra udryddelse. 'The Creator' er instrueret Gareth Edwards, som tidligere har givet os ambitiøse genrefilm film som 'Monsters', 'Godzilla' og ikke mindst 'Rogue One: A Star Wars Story'.

Nytårsaften bliver den gigantiske luksusliner Poseidon ramt af en flodbølge. Skibet ender med bunden i vejret, og stort set alle drukner. En lille gruppe overlevende prøver desperat at kæmpe sig vej igennem skroget og mod kølen, der nu er eneste del over vandet.

To søstre vender efter et ophold på et sindssygehospital hjem til deres far og hans nye hustru. Det burde være en lykkelig genforening, men der er noget, som ikke stemmer - snart begynder der at ske uforklarlige ting i det klaustrofobiske hus. Men har det noget med den hemmelighedsfulde stedmor at gøre eller er det kun en psykisk syg piges hallucinationer? Eller er det overnaturlige kræfter i det skjulte - noget ondskabsfuldt, der truer familien og bliver stærkere og stærkere for hver grufuld nat?

Tennisspiller, der blev træner Tashi, har taget sin mand, Art, og forvandlet ham til en verdensberømt Grand Slam-mester. For at rykke ham ud af hans seneste tabsrække tilmelder hun ham en "Challenger"-begivenhed - tæt på det laveste niveau af pro-turneringer - hvor han finder sig selv stående på tværs af nettet fra sin tidligere bedste ven og Tashis tidligere kæreste.

Neo, Morpheus og Trinity kæmper for at redde Zion, den sidste by på Jorden, fra Maskinerne. Men Neo er fanget et sted mellem den virkelige verden og Maskinernes verden – og han har brug for hjælp.

Den hemmelige britiske agent James Bond er på jagt efter Ernst Stavro Blofeld, der er leder af forbrydersyndikatet SPECTRE. Blofeld har udviklet en dødbringende virus, og truer med at sprede den over det meste af verden, hvis han ikke bliver benådet for alle tidligere forbrydelser. Det er ikke en mulighed, og James Bond infiltrerer Blofeld's kursted i alperne. Her forsøger Bond at sætte Blofeld ud af spillet, men situationen bliver kompliceret af, at han samtidig forelsker sig i den skønne komtesse Tracy.

I 2154 er menneskene delt op i to klasser: de meget rige, der bor i et luksusparadis på rumstationen Elysium, og resten, der bor på den overbefolkede og ødelagte jordklode. Forsvarsministeren Delacourt vil gøre alt for at bevare den overdådige livsstil, der hersker på Elysium - men det forhindrer ikke Jordens befolkning i med al magt at forsøge at få adgang til goderne. Max påtager sig en dødsensfarlig mission, som kan ende med at ligestille de to polariserede verdener.

Lede, skræmte eller dumme magthavere vil gøre det voksende antal mutanter til almindelige mennesker ved hjælp af et nyt stof. Mutanterne vil bestemt ikke helbredes, men hvor Charles Xavier og hans X-Men forsøger sig med dialog og fredelig sameksistens, ser skurken Magneto mutanterne som en overlegen rase, der bør herske over jorden. Det trækker op til endeligt opgør mellem de gode og de onde mutanter.

Sidney Prescott (Neve Campbell) har isoleret sig i en ensom bjerghytte, for at lægge de blodige hændelser på universitetet bag sig. Men ikke engang her får hun lov til at være i fred, for under optagelserne til filmen "Stab 3" -bygget på Sidneys grusomme oplevelser - begynder en seriemorder at sprede død. Og det er tydeligt at han vil have Sidney indblandet...