Efter over 30 års tjeneste som en af Flådens bedste piloter befinder Pete ”Maverick” Mitchell sig præcis, hvor han hører til: Han presser sig til sin yderste grænse som vovemodig testpilot og undgår med held de forfremmelser, der ville betyde, at han skulle blive på jorden. Da han pludselig ender som instruktør for en gruppe unge Top Gun piloter, som skal trænes til en mission, hvis lige ingen levende pilot nogensinde har oplevet, står han ansigt til ansigt med løjtnant Bradley Bradshaw med øgenavnet ”Rooster”. Han er ingen ringere end søn af Mavericks gamle ven radarsporings-officer løjtnant Nick Bradshaw, bedre kendt som ”Goose”. Stillet over for en usikker fremtid og konfronteret med fortidens spøgelser bliver Maverick tvunget til at se sin egen dybeste frygt i øjnene, hvilket kulminerer i en mission, som kræver det ultimative offer af dem, der bliver udvalgt til at udføre den.

Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.

Beretningen om den amerikanske videnskabsmand J. Robert Oppenheimer og hans rolle i udviklingen af atombomben.

Filmen fortæller historien om to blikkenslagere fra Brooklyn, som er brødre og bedste venner: Mario, den modige, der altid er klar, og den evigt ængstelige Luigi, der helst vil blive, hvor han er. Det hele starter med at Super Mario brødrerene må se i øjnene at det går dårligt for deres VVS-forretning, hvilket bringer dem ud i et stormfuldt eventyr gennem Svampekongedømmet.

Hvad nu, hvis alle dem, du nogensinde har været varm på, fandt ud af det – og så på samme tid? Lara Jeans kærlighedsliv går fra fantasi til kaos, efter de kærlighedsbreve, hun har skrevet til alle de drenge, hun nogensinde har elsket – fem i alt – på mystisk vis bliver sendt.

Legender støder sammen i "Godzilla vs. Kong", da de to mytiske modstandere mødes i en episk kamp for jordens skæbne. Kong og hans beskyttere tager på en farlig rejse for at finde hans sande hjem og med ham er Jia, en ung, forældreløs pige, som han har dannet et unikt og stærkt bånd med. Men de befinder sig pludselig i vejen for en rasende Godzilla, der skaber kaos og ødelæggelse over alt på sin vej. Det episke sammenstød mellem de to titaner – fremprovokeret af ukendte kræfter – er kun begyndelsen på mysteriet, der ligger begravet dybt inde i jordens kerne.

Thor er fanget i den anden ende af universet uden sin mægtige hammer. Han skal nu nå tilbage til Asgård og forhindre ragnarok – som vil betyde hans verdens og civilisations undergang – i tide, inden det udløses af den almægtige og hensynsløse Hel. Inden da skal han dog overleve en gladiatorkamp på liv og død mod sin tidligere ven og Avenger, Hulk.

Siden Anders forærede sit legetøj til den lille pige Bolette, har Woody taget sig pligtskyldigt af hende på trods af, at han ikke er hendes yndlingslegetøj. Da Bolette og hendes forældre tager på udflugt, og Bolettes nye, hjemmelavede legetøj ved navn Gafli stikker af, agter Woody at finde ham, hvilket fører ham ud på en rejse, hvor hans opfattelse af, hvad legetøj bør være, bliver sat på prøve.

'Jungle Cruise' er baseret på Disneylands forlystelse ved samme navn, hvor en mindre flodbåd tager deltagerne gennem en eventyrlig jungle. Junglen er fyldt med både farlige dyr og krybdyr, og alt kan ske, da det labyrintlignende landskab også indeholder et overnaturligt element.

Historien tager os tilbage til 70'erne, hvor Gru er barn i en tid, hvor bukser med svaj og disco er et hit. Men Gru er kun optaget af superskurke og specielt The Vicious 6, en gruppe som han drømmer om at blive medlem af. Derfor har Gru udtænkt en plan, så han kan blive en ægte superskurk. Heldigvis, hvis man kan sige det, får han hjælp af sine loyale følgere, de gule, kaosskabende minions. Kevin, Stuart, Bob og Otto – og en nye minion med bøjle – går i gang med at bygge Grus første skurketilholdssted, eksperimenterer med våben og sætte deres første mission i søen.

I et dystert, dunkelt hus bor Gru. Og Gru er en grusom type. Han er så grusom, at han har udtænkt en plan, som vil chokere hele verden: Han vil stjæle månen. Intet kan stoppe Gru, for han bruger både krympestråler, frysestråler og tungt armerede køretøjer og luftfartøjer til at rydde eventuelle modstandere af vejen. Men så møder han de tre forældreløse piger Agnes, Edith og Margo. Og de synes ganske overraskende, at Gru har faderpotentiale.

Ellis og hans ven, møder den mystiske mand Mud (Matthew McConaughey), der gemmer sig på en øde ø. Mud fortæller, at han har slået en mand ihjel, for at beskytte sit livs kærlighed og nu er eftersøgt. Han påstår, at han skal mødes og stikke af med sin elskede, Juniper (Reese Witherspoon). Skeptiske men også nysgerrige indvilger Ellis og Neckbone i at hjælpe Mud. Drengene indser snart, at sandheden er farligere, end de anede.

Den unge patriot Steve Rogers vil så gerne være med til at afklapse nazisterne under 2. verdenskrig. Men han er for svagelig til hæren. En venlig general tilbyder ham i stedet hovedrollen i et hemmeligt eksperiment. Rogers' krop bliver toptunet med serum og vita-stråler, og efter intens træning er han klar til at bekæmpe ondskab som supersoldaten Captain America.

Den 20. april, 2010. En voldsom eksplosion sønderriver boreplatformen Deepwater Horizon i Den Mexicanske Golf. Den ledende elektronikingeniør Mike Williams har igen og igen fortalt ledelsen, at sikkerheden er for dårlig, men tidspresset og økonomien er vigtigere. Nu er 146 mennesker fanget i et inferno på havet, og han kæmper desperat for at redde alle.

Damerne kaster sig for Dannys fødder, så snart de ser hans vielsesring og hører, at han er ulykkeligt gift. Det passer bare ikke, for Danny er lykkelig single og ringen bare et scoretrick. Men det giver bagslag, da han møder sin drømmekvinde, der forlanger at se hans skilsmissepapirer. Derfor får Danny sin assistent Kathy til at posere som sin ekskone på en ferie til Hawaii - med børn og hele baduljen.

'Murder Mystery 2' er en opfølger til Murder Mystery fra 2019. Den umage duo Adam Sandler og Jennifer Aniston er i denne fortsættelse tilbage. De to stjerner spiller således igen detektiverne Nick og Audrey, som her kæmper for at få deres detektivbureau rigtigt i gang. I næste nu befinder de sig imidlertid midt i en international bortførelse, da deres ven Maharaja bliver kidnappet til sit eget overdådige bryllup. Så nu går den vilde jagt for at opklare sagen.

The story about Abby Jensen, a girl who's been eager to reach her 16th birthday and has kept a secret wish list since she was a little girl. When the Big Day actually arrives, utter disaster strikes, leaving Abby to think her birthday is ruined. But when a mysterious box of magical birthday candles arrives to turn things around, Abby's 16 Wishes start to come true. Her day gets better and better...until she makes one wish that threatens to change everything.

Honey Daniels er danser og koreograf, men arbejder som bartender af mangel på bedre, mens hun venter på sit store gennembrud. For at få succes på dansegulvet må hun give alt, hvad hun har i sig og hun får god hjælp af vennerne fra blokken.

Lyshårede, labre Elle bliver fyret og tager i stedet til Washinton D.C. for at kæmpe mod dyreforsøg. Forbavsende nok vil ingen høre på den lille, idealistiske godte. Heldigvis møder hun Sidney, der fra sit hoteljob kender politikerne og det politiske spil. Og så begynder det at se lysere ud for Elle og dyrenes rettigheder.

Reed Richards er en begavet ung mand med særlige anlæg for fysik og kemi. Ved et uheld bliver han og tre venner - Ben Grimm, Johnny Storm og dennes adoptivsøster Sue - suget ind i en alternativ dimension, der spytter dem ud igen med forvandlet fysik og sære superkræfter. Som om dét ikke var nok, må de Fantastiske Fire også slås mod en kollega, tech-geniet Victor von Doom, som er blevet ond i sulet.