Familien Corleone er en stor, varmhjertet slægt af italiensk herkomst. Samtidig er familiens overhoved, Don Vito, en ledende skikkelse i mafiaen, en "gudfar", hvis magt kun begrænses af hans konkurrenter.

Your Name følger den unge gymnasiepige Mitsuha. Hun er træt af at bo på landet og ønsker inderligt, at hun var en flot dreng fra Tokyo. Det ønske går på magisk vis i opfyldelse, og i bedste Freaky Friday-stil bytter hun krop med drengen Taki, som går på gymnasiet i Tokyo. Sådan bytter de tilværelse frem og tilbage, og med tiden lærer de at kommunikere med hinanden ved at efterlade sedler og beskeder på hinandens mobiltelefoner. De to teenagere ender med at hjælpe hinanden gennem deres unikke egenskab. Mitsuha hjælper Taki med hans kærlighedsliv, og Taki gør Mitsuha bedre i skolen.

Da hr. Chow og fru. Chan finder ud af, at deres ægtefæller er dem utro, opstår der sympati og måske kærlighed mellem de to ensomme mennesker. Men de er bange for, at folk skal tro, at de også har noget kørende, og vælger derfor at gå hver til sit.

Jordan Belfort, en børsmægler fra New York, nægter at samarbejde i en stor bedragerisag, der omhandler korruption på Wall Street, mafia-infiltration, ludere og mange andre ting. Baseret på Jordan Belforts selvbiografi.

Wembley Stadion, 1985. Queen-forsangeren Freddie Mercury træder ud på scenen foran tusindvis af fans til Live Aid. Bandet er på sit højeste. Det har været en kometagtig rejse, fra han møder et band, der mangler en forsanger til den ikoniske koncert: Op- og nedture, stoffer, sex, alkohol, aids. Musikken er revolutionerende og Freddie bryder alle konventioner.

James Stewart har hovedrollen og spiller sammen med Farley Granger og John Dall i denne stærktladede gyser, der er inspireret af virkelighedens Leopold-Loeb mordsag. Granger og Dall giver fængslende skildringer af to venner, der kvæler en klassekammerat ud fra en intellektuel hypotese - og derefter holder en fest for offerets familie og venner med liget proppet ned i en kuffert, som de bruger som anretterbord. Da morderne begynder at tale om muligheden for at udføre det "perfekte mord", bliver deres tidligere lærer (Stewart) mere og mere mistænksom. Før natten er omme, vil professoren opdage, hvor brutalt hans studerende har omdannet hans akademiske teorier til skrækindjagende realitet i denne film, hvor Hitchock har begivet sig ind i det makabre på en højst fascinerende måde.

En forførende bykvinde overtaler en simpel mand fra landet til at slå sin kone ihjel. Men i sidste øjeblik fortryder han og tager i stedet konen med en tur i byen. Filminstruktøren F.W. Murnau fik helt frie hænder til at lave, lige hvad han ville. Resultatet blev "Sunrise", som ved den allerførste Oscar-uddeling fik en aldrig siden givet statuette for "unique and artistique picture".

Den tavse ranch-arbejder Ennis del Mar og den rodløse rodeocowboy Jack Twist bliver begge hyret af en ranch-ejer, der sender dem afsted til det majestætiske og ensomme Brokeback Mountain, hvor de skal vogte en stor fåreflok sommeren over. Her knytter de to mænd et stærkt kærlighedsbånd, men året er 1963, og i Ennis' og Jacks verden er der uskrevne, men ubrydelige regler, der bestemmer, hvordan mænd bør opføre sig. Ang Lees stærke fortælling modtog tre Oscars og vandt Venedig-festivalens Guldløve.

Ingen på forberedelsesskolen Barton Academy kan lide professor Paul Hunham. Han har ingen familie og ingen andre steder at tage hen i julen 1970, så han bliver på skolen for at holde øje med de elever, som ikke har mulighed for rejse hjem. Der går dog ikke mange dage før, der kun er en elev tilbage. Den utilpassede Angus, som godt nok er en dygtig elev, men hvis dårlige opførsel ofte er tæt på at få ham bortvist. Sammen med skolens køkkenchef Mary, hvis søn kort forinden er blevet dræbt i Vietnam, tilbringer den umage trio en meget begivenhedsrig jul sammen i New England imens sneen vælter ned.

Skuespillerinden Chris MacNeil bor i Georgetown, Washington, D.C., med sin datter, 12-årige Regan. Chris bemærker efterhånden, at Regan opfører sig mere og mere mærkeligt, og hendes bizarre påfund fører til, at Chris søger læge. Trods mange fysiske undersøgelser lykkedes det ikke lægerne at finde ud af hvad der er galt, og hun henvises derfor til en psykolog. I mellemtiden bliver datterens tilstand mere og mere ekstrem, og huset danner rammen om adskillige uhyggelige og mærkelige fænomener. En af lægerne opfordrer Chris til at opsøge en katolsk præst, der har erfaring med eksorcisme. Chris konsulterer derfor Damien Karras, der både er præst og psykolog. Han går efter megen overtalelse med til at se på Regan, og efter at have været vidne til flere overnaturlige hændelser bliver han overbevist om, at hun er besat. Han får efterfølgende hjælp af den aldrende katolske præst og arkæolog Merrin, der har erfaring med eksorcisme fra sin tid i Afrika.

Alt kan virke håbløst, når man endnu en gang skal anbringes hos en ny familie. Da den kriminelle, forældreløse teenager Ricky bliver sendt i pleje hos Bella og Hector, et ældre ægtepar midt i ingenting, får han mulighed for at starte på en frisk. Men da Bella pludselig dør, og myndighederne atter vil tvangsfjerne ham, indledes en intens flugt. Ricky og Hector begiver sig ud i den newzealandske vildmark med de sociale myndigheder lige i hælene. Det bliver starten på et umage venskab - og et festligt eventyr.

Otteårige Kevin's familie glemmer ham, da de drøner af sted på juleferie. Nu er Kevin helt alene hjemme, men pludselig får han uventet besøg. To klodsede indbrudstyve forsøger nemlig at bryde ind i huset, men Kevin er ikke tabt bag en vogn, og han begynder at tilrigge en lang række ubehagelige overraskelser til de uheldige tyve.

Dramaet 'The Farewell' handler om en kinesisk familie, hvoraf den ene del bor i USA, mens den anden lever i Kina. Her bl.a. familiens bedstemor Nai Nai, der bliver diagnosticeret med kræft, hvilket kun giver hende kort tid tilbage at leve i. Familien i USA rejser derfor tilbage til Kina under påskud af at deltage i et bryllup. I virkeligheden er det dog for at være sammen med Nai Nai i hendes sidste dage. Dog uden at nogen fortæller bedstemoren, at hendes dage er talte. For barnebarnet Billi, der rejser fra New York til Kina, bliver forsøget med at navigere i løgnen en svær opgave. Med et ben i hver kultur, skal hun nu respektere familiens ønske, med samtidig også være tro over sig selv og hendes elskede bedstemor.

Mød Jackie Brown, en 44-årig stewardesse som suplerer sin indkomst ved at smugle kontanter til Mexico. Manden hun gør det for, hedder Ordell, han er våbensmugler og iskold dræber. Ham vil strisserne meget gerne have fat i, så derfor stoppper de en dag Jackie. Hun får valget mellem at stikke Ordell (og ende på kirkegården) og at stikke strisserne fingeren (og ende i fængslet). Men Jackie har en helt tredje plan - og nu begynder et dødsensfarligt spil om en halv million af Ordells dollars...

En berømt tøjdesigner i 50’ernes London, får sit liv vendt op og ned af en ung, viljestærk kvinde. Stærke følelser opstår, og den unge kvinde bliver både designerens muse og elskerinde.

Udstyrsstykket ”Chicago” er en filmatisering af den legendariske Broadway-musical af samme navn. ”Chicago” handler om sex, mord, grådighed og… all that jazz. Varietésangerinden Roxie Hart er fængslet for mordet på sin elsker. Da hun hyrer den smarte – og også lidt for smarte – advokat Billy Flynn til at forsvare sig, bliver hun pludselig en feteret berømthed. Men Roxie Hart stjæler pladsen i mediernes søgelys fra en anden af fængslets indsatte, den smukke natklubsangerinde Velma Kelley, der ligeledes er fængslet for mord. Hun har dog ikke uden videre tænkt sig at opgive berømmelsens sødme.

Den jødiske familie Krichinsky kæmper for at opbygge en ny tilværelse i amerikanske Baltimore i begyndelsen af det 20. århundrede. Sønnen Jules vokser op i USA og har derfor andre værdier end sine forældre. I stedet for et liv med hårdt manuelt arbejde forsøger han sig i stedet som sælger og ender med at åbne byens første tv-butik.

Christoph Waltz spiller hovedrollen i Zero Theorem, som Qohen Leth - en computer programmør, der arbejder for et stort firma, mens han forsøger at finde meningen med livet. Hans chef sætter ham til kigge nærmere på 'Zero Theorem' ligningen, der - hvis den nogensinde bliver løst - vil bevise, at hvis man lægger alt sammen, får man ingenting. Imens forsøger ledelse at distrahere Qohen Leth, ved at sende ham en opstemt kvinde og en forstyrrende teenager.

Four sexy young girls are to clean an old house for the new owners. They get delivered an old book full of magic incantations, and while reading it they accidentally bring a cartoon character to life. The cartoon character likes the blood of young girls...

A group of young people go to a remote marijuana farm where they hope to make quick cash. But, they discover the location's dark secrets and now must try to escape the mountain on which they are trapped.