Følg Barbie på et farverigt, moderne eventyr med masser af mode, venner og sjov! Barbie og hendes hund Sequin flyver til Paris for at besøge hendes tantes flotte modehus, som til hendes chok er ved at lukke dørene for sidste gang. Da Barbie finder tre fortryllende Flairies med magiske kræfter, udtænker hun en genial plan for at redde tantens modehus. Hun giver endda inspiration ti den generte modedesigner Alice, og sammen skaber de et overdådigt modeshow. Barbie viser, at magien virker, når man tror på sig selv.

Cady Heron skal starte i high school. Det er måske meget normalt, men Cady har aldrig gået i skole før. Hun er vokset op i den afrikanske bush, sammen med sine forældre som er zoologer og familien er netop vendt hjem til USA. Cady tror hun ved alt om jungleloven og "den stærkeste overlever". Men virkeligheden i high school får Afrikas jungle til at ligne det rene badeland. I skolen står den daglige rutine på psykologisk krigsførsel, uskrevne sociale regler, løgn og dobbeltspil. Cady gør hvad hun kan for at falde til. Ved et tilfælde bliver hun en del af skolens ledende pigeklike som styrer skolen med hård hånd. Cady er populær og øverst i skolens fødekæde, men kan pludselig ikke kende sig selv mere. Det er på tide hun finder livets sande værdier.

Barbie spiller hovedrollen som Merliah, der er surferstjerme i Malibu, California. Hun er en ganske almindelig teenager, indtil hun opdager, at hun faktisk er en havfrue! Merliah og hendes delfinven Zuma drager ud på et eventyr under vandet for at redde Merliahs mor, dronningen af Oceana. Merliah får også hjælp af sine nye havfrueveninder, og det lykkes dem at redde havriget. Det hele ender med, at hun finder ud af, at dét, der gør dig anderledes, faktisk kan være din stærkeste side.

Vagabonden er en hjemløs og glad hund, der er helt vant til at strejfe omkring. Lady er en lille, sød og forkælet cocker spaniel med stil. Trods deres uligheder, opstår der en romance, da de to pludselig mødes langt væk fra Ladys trygge villakvarter. Men vejen til deres evige lykke er lang. Undervejs støder de på nogle mistænksomme nabohunde, hundefangere og to skinhellige siameserkatte.

Hvordan fejrede Mickey og Minnie og vennerne Fedtmule, Anders, Andersine ogPluto deres jul før i tiden? Her mindes de nogle af tidligere års fortryllede jule,som de fejrede sammen med alle deres venner fra Disneys magiske verden. Først fortæller Mickey og Minnie om den jul, hvor de selv måtte afstå fra noget meget vigtigt, for at alle deres venner kunne få en mindeværdig jul. Derefter er det Fedtmule og sønnen Max’s tur til at mindes nogle hændelser, som vendte op og ned på julen...indtil den rigtige julemand dukkede op og satte det helepå plads. Rip, Rap og Rup syntes det skulle være jul hver eneste dag. Men en farceagtig katastrofe lærte dem at sætte pris på julen, som den er. Til sidst, skal vi nyde hele det stjernebesatte hold, når de sammen synger julens dejlige sange så stemningsfyldt, som kun de kan gøre det.Mickey fejrer jul med alle sine venner, har alle chancer for at blive en rigtig juleferie-klassiker!

Askepot er en ung, smuk og forældreløs pige, som slider og slæber for sin stedmoder og hendes forkælede døtre, der ikke behandler hende særlig godt. Askepot drømmer om at komme til bal på kongeslottet og danse med prinsen, men bliver hele tiden på ondskabsfuld vis, forhindret i at få sin balkjole færdig, trods ihærdig hjælp fra vennerne Tim og Bum. Med hjælp fra den gode fe, klarer de det alligevel og drømmen bliver til virkelighed! Men tiden er knap – ved midnat brydes fortryllelsen og hun forvandles fra en skønhed til en helt almindelig pige igen...

I animationsfilmen 'ParaNorman' føler Norman Babcock sig med rette misforstået. Han kan nemlig tale med de døde, men når han fortæller alle de andre om sin særlige evne, bliver han skældt ud og anset for en særling. At han bor i en by, der hvert år fejrer en 300 år gammel hekseproces med masser af uhygge, gør ikke tingene nemmere, og hvis ikke det var for den tykke Neil, der også er vant til at blive mobbet, ville Norman være helt alene... altså bort set fra alle dem, der hilser venligt på ham fra graven. Men da hans mærkelige onkel dukker op og fortæller Norman om en ganske særlig familietradition, begynder hans ellers uforklarlige samtaler med det hinsidige næsten at give mening... lige indtil onklen falder død om, inden han helt præcis får forklaret, hvad Norman egentlig skal gøre. Og snart begynder de døde at rejse sig fra deres kister.

Barbie har hovedrollen som Lumina, en havfrue der drømmer om at blive prinsesse. Hele sit liv har hun haft magiske kræfter, der kan få perler til at lyse og danse! Sammen med sin bedste ven Kuda, en lyserød søhest, drager Lumina på eventyr til et fantastisk kongerige under havet. Her bruger hun sin magi til at gøre sine venner rigtig fine til det kongelige bal. Lumina opdager nu, at hun ved hjælp af de magiske perler kan finde sin sande skæbne og redde det undersøiske kongerige.

Det er én for alle, alle for én, der gælder, når Mickey, Anders og Fedtmule tager ud på eventyr som De Tre Musketerer. Tag med og oplev deres sjove og fartfyldte eventyr i Paris' gader og stræder! De tre barndomsvenner Mickey, Anders og Fedtmule arbejder som vagter i musketerernes hovedkvarter i Paris. De drømmer om at blive rigtige musketerer en dag og være med i storslåede heltegerninger i stedet for at vaske gulv og uniformer og pudse vinduer. Samtidig lægger deres chef, Sorteper, en lumsk plan. Han vil udnævne de tre klodsede vagter til Prinsesse Minnies nye musketer-livvagter, for så kan han lettere kidnappe hende og udnævne sig selv til konge! Det lader til at være den perfekte plan, for de tre nyudklækkede musketerer kan vel næppe være et problem? De tre musketerer er en helt ny tegnefilm i fuld længde – den første med Mickey, Anders og Fedtmule sammen!

Mr. Brown er enkemand med syv aldeles uvorne unger, der indtil nu har fået sytten guvernanter til at løbe skrigende bort. Men da Nanny McPhee dukker op, får piben en anden lyd. Hun er ikke alene en bestemt dame, hun har også magiske evner.

Det er to år siden, at søskendeparret Kate (Darby Camp) og Teddy Pierce (Judah Lewis) reddede julen, og meget har ændret sig siden da. Kate, der nu er en kynisk teenager, tilbringer modvilligt julen i Cancun sammen med sin mors nye kæreste og hans søn Jack (Jahzir Bruno). Uvillig til at acceptere den nye familiekonstellation, beslutter Kate sig for at løbe væk hjemmefra. Men da en mystisk, magisk ballademager ved navn Belsnickel truer med at ødelægge Nordpolen og gøre en ende på julen for altid, trækkes Kate og Jack helt uventet ind i et nyt eventyr med Julemanden (Kurt Russell). Skrevet og instrueret af Chris Columbus (Home Alone, Harry Potter) og med Goldie Hawn er The Christmas Chronicles 2 et actionfyldt eventyr for hele familien, der er proppet med varme, humor og julestemning.

Mitchie Torres er en begavet men usikker teenager, der får sit livs chance da hun kommer med på den attraktive Camp Rock – en sommerlejr for unge, ambitiøse artister. Med på lejren er også Shane Gray, en ung, vild og erfaren stjerne med et attitudeproblem, der modvilligt skal arbejde som gæstelærer hele sommeren. Ikke fordi han vil, men fordi han skal, ellers risikerer han at miste sin værdifulde pladekontrakt. Han finder ny inspiration da han hører Mitchie synge, men han kan ikke se hende. Han begynder at lede efter den mystiske stemme, samtidig med at Mitchie selv prøver at overvinde sin frygt for at stå i rampelyset. Uden at de ved det, kan de begge lære noget af hinanden, men vil skæbnen føre dem sammen? Se det nye stjerneskud Demi Lovato som Mitchie og Joe Jonas fra Jonas Brothers som Shane Gray i Camp Rock - en film propfyldt med suveræn musik, dans og supercool bonusmateriale, der får rockstjernen frem i enhver!

Når Tara udsender podcasts fra sit soveværelse som DJ Radio Rebel, er hun ikke længere sit normale generte jeg. Men hvor længe kan Tara bevare sin hemmelighed?

Bag den Store Dal ligger en ø fuld af skønhed og mysterier. På dette forunderlige sted møder Lillefod, Cera, Spir, Ducky og Petri gamle og nye venner. De møder spændende udfordringer og sammen oplever de deres livs eventyr. Her kommer endnu en fantastisk tegnefilmsklassiker fyldt med glad musik og dejlige sange. En skønne dag sværmer en stor flok blad slugere ned i den Store Dal og spiser alle de grønne planter, de kan få øje på. Nu er det engang så frodige landskab tomt for mad, så Dalens indbyggere må lede efter nye hjem, indtil bladene vokser frem igen. Men de voksne kan ikke helt blive enige, så derfor tager Lillefod og hans venner afsted på egen hånd. Deres jagt bringer dem over det Store Vand - hvor mærkelige dyr lever og svømmer - til den Mystiske Ø's kyster, hvor de genser Snapper, den nuttede unge Skarptand fra Landet for Længe Siden 2. Denne gang er oddsene vendt og Snapper må beskytte sine plante ædende venner fra øens Skarptænder, deriblandt også fra hans egne forældre.

En spirende modedesigner bliver forelsket i hendes klients fremtidige forlovede, Prins Jeffrey.

I udkanten af den Store Dal ligger den mystiske Saurus Sten og tvillinge trehornene Dinah og Dana er løbet hjemmefra for at finde den. Nu er det op til Lillefod, Cera, Spir, Ducky og Petri at få dem hjem igen! Ifølge legenden holder Saurus Stenen uheldet ude af den Store Dal. Er det virkelig sandt? Kan den mystiske langhals Tex være den berømte Ensomme Dinosaur, som kan besejre en skarptand med sin lasso-agtige hale. For at finde ud af det må Lillefod og hans venner krydse den Store Dal og bekæmpe en farlig skarptand.

Den uvurderlige diamant, der går under navnet Den Lyserøde Panter, er blevet stjålet. Chefinspektør Dreyfuss er på helt bar bund. Han sammensætter et internationalt team, der skal fange tyvknægten. Med på dette hold er den franske inspektør Jaques Clouseau. Selv om Clousseau af uforklarlige årsager har en heldig hånd med at fange forbrydere, så er det beslutning chefinspektøren kommer til at fortryde.

En flok mennesker er spærret inde i et labyrintisk system af kubeformede rum uden mulighed for at undslippe. Ingen af dem har erindring om, hvordan de er havnet der eller hvorfor. Det eneste de ved, er at kubens rum indeholder skjulte fælder, som dræber og lemlæster tilfældigt. Og selvom flokken forsøger at holde sammen, bliver deres antal langsomt, men sikkert reduceret. I Cube-universet er ingen trygge. Spørgsmålet er: Hvad laver de der? Hvem er det, der overvåger dem? Og hvad sker, hvis de finder frem til udgangen?

Politichefen Lassard beslutter at optrappe kampen mod kriminaliteten ved at oplære de lokale vagtværnsgrupper til at være Borgere På Patrulje… og gæt lige, hvem der skal være instruktører. De samme aspiranter, som troede, at det F de fik i karakterbogen stod for "Fantastisk". Da den rivaliserende vicekommissær Harris ser de uniformerede fjolser i spidsen for at bring Politiskolen i miskredit. Men vore uheldige helte klarer skærene – på deres egne klodsede måde – ved ar stige til vejrs i dobbeltdækkorfly og balloner, da det for alvor går løs. Velkommen om bord!

Thea Clayhill er ikke vild med sin boss - eller sit arbejde. Han er til gengæld heller ikke vild med hendes indsats. Fyresedlen er uundgåelig, men da Thea virkelig har brug for sin løn, griber hun til et desperat våben, hun har lært af et juraprogram på TV. Hun påstår, at hun er gravid, og det er diskrimination at fyre gravide - det kan medføre store erstatningskrav. For Thea bliver det imidlertid vanskeligere og vanskeligere at spille rollen som vordende mor - den ene løgn tager den anden, og det ene forrykte optrin bider det næste i halen.