I 60'ernes USA hyres den italiensk-amerikanske udsmider Tony Lip som chauffør for den sorte klavervirtuos Don Shirley. Don skal på koncertturné, og det umage par må gøre brug af en rejseguide til, hvilke restauranter og hoteller der tager imod afroamerikanere for at sikre, at han ikke nægtes servering. Undervejs bliver Tony og Don konfronteret med deres egne fordomme, og de får øjnene op for alt det, de har til fælles.
Da U.S. Marshal Teddy Daniels ankommer til et fængselsagtigt hospital for sindssyge forbrydere på Shutter Island, tager hans forventeligt rutinemæssige opgave snart en dyster drejning. Under opklaringsarbejdet afslører Teddy den ene mere grufulde sandhed om øen end den anden, alt imens han må sande, at fortidens minder kan være svære at slippe af med.
Året er 1983, og 17-årige Elio bruger sommerferien i familiens norditalienske villa på at læse og flirte med veninden Marzia. Da den 24-årige amerikanske praktikant Oliver ankommer for at hjælpe Elio's far, en anerkendt professor, spirer ukendte og stærke følelser frem mellem den uskyldige Elio og den charmerende Oliver. Med Oscar-belønnet manuskript af James Ivory.
Det intense drama var Canadas bud på en Bedste Udenlandske Film Oscar. En mors testamente sender hendes to børn ud på en farefuld rejse til mellemøsten for at finde deres rødder. Jeanne får besked på at opspore sin far, mens Simon bliver sendt ud for at finde sin bror. Det bliver ikke bare en personlig rejse, for der er samtidig tale om et mysterium. Familiens fortid rummer dystre hemmeligheder, dybt had, men også evig kærlighed.
Joel (Jim Carrey) bliver forbløffet over at opdage, at hans kæreste Clementine (Kate Winslet) har fået deres kaotiske forhold slettet fra sin hukommelse. I ren og skær desperation kontakter han opfinderen af processen dr. Howard Mierzwiak (Tom Wilkinson) for at få den samme behandling. Men da minderne om Clementine begynder at fortage sig, går det pludselig op for Joel, hvor højt han stadig elsker hende.
2001 - A Space Odyssey er Stanley Kubricks imponerende, Oscar®-vindende* mesterværk, der på ypperlig vis skildrer kampen mellem mennesket og maskinerne, og som dristigt og medrivende lader musik og bevægelse gå op i en højere enhed. Kubrick (som skrev filmmanuskriptet sammen med Arthur C. Clarke) tager os først med til en præhistorisk fortid, hvor jorden er befolket af aber, for derefter at springe flere årtusinder frem i tiden (ved hjælp af et af filmhistoriens mest utrolige klip) til rumtiden for til sidst at sende astronauten Bowman (Keir Dullea) ud i rummets uendelige vidder – måske helt ud i udødeligheden. "Open the pod bay doors, HAL" - og lad en utrolig rejse tage sin begyndelse.
Wembley Stadion, 1985. Queen-forsangeren Freddie Mercury træder ud på scenen foran tusindvis af fans til Live Aid. Bandet er på sit højeste. Det har været en kometagtig rejse, fra han møder et band, der mangler en forsanger til den ikoniske koncert: Op- og nedture, stoffer, sex, alkohol, aids. Musikken er revolutionerende og Freddie bryder alle konventioner.
Los Angeles er kendt som byen, hvor drømme bliver til virkelighed. Skuespilleren Mia jagter sit livs filmrolle, men den lader vente på sig. Sebastian drømmer om en fremtid som jazzmusiker, men er tvunget til at tage ligegyldige jobs som hyggepianist. Da de to mødes, forelsker de sig hovedkulds. Men deres kærlighed og karriereplaner sættes på en hård prøve i den pulserende storby.
Bilforhandleren Jerry Lundegaard er i økonomiske vanskeligheder. For at løse problemet hyrer han to forbrydere til kidnappe sin egen kone. Da hans svigerfar er stenrig, så håber Jerry, at han kan få en klækkelig løsesum. Snart viser det sig at han har allieret sig med to af Minnesotas mest uduelige fyre. Det bliver ikke bedre for Jerry, da den snarådige politkvinde Marge Gunderson begynder at kigge på sagen.
Den benhårde privatdetektiv Philip Marlowe bliver hyret af en døende general til at holde øje med hans datter, Carmen. Det viser sig hurtigt, at Carmen er kommet i dårligt selskab og er langt længere ude, end hvor hun kan bunde. Intriger og mord følger i tætte stimer, alt imens Marlowe bliver trukket ind i overklassens og underverdenens dekadente virkelighed. Men der skal mere til at slå verdens sejeste detektiv ud.
Den elegante overklassefrue Carol er fanget i et kærlighedsløst ægteskab i 1950'ernes New York. I et stormagasin møder hun den unge ekspedient Therese, der drømmer om et mere meningsfuldt liv. En forsigtig gnist tændes mellem dem. Men jo tættere deres forhold bliver, des tydeligere bliver det, at prisen for at følge deres hjerter er frygtelig høj.
Den unge mand Jong-soo møder en gammel bekendt, Hae-mi, tilfældigt på gaden. Kvinden spørger om Jong-soo vil passe sin kat, da hun skal rejse til Afrika. Senere, da Hae-mi kommer tilbage, har hun selskab af den mystiske Ben, som Jong-soo erfarer, har et hemmeligt hobby.
Alt ånder fred og ro i forstaden hos famlien Freeling, men freden varer ikke ved, og små uforklarlige ting sker. Uhyggen breder sig, og om natten bliver datteren tiltrukket af et mærkeligt lys fra tv'et og forsvinder. Faren tilkalder en parapsykolog og en eksorcist. De opdager, at huset ligger på en gammel kirkegård og nu bliver hjemsøgt af de hvileløse sjæle, men hvor er den lille pige?
Gyser-dramaet 'Mother!' handler om et ægtepar, som inviterer fremmede, ukendte gæster inden for i deres hjem. Især manden åbner armene for de nye bekendtskaber, og mens flere og flere mennesker ankommer til metrikkelen, bliver parrets forhold sat på en voldsom prøve.
Ægteparret Adelaide og Gabe Wilson tager deres to børn med på sommerferie til Adelaides barndomshjem i Santa Cruz. Men et traume fra Adelaides fortid trænger sig på. Kort efter ankomsten opdager familien, at fire ubudne gæster har indfundet sig ved huset. Og der er noget sært velkendt over de fire rødklædte skikkelser, der nægter at forlade stedet.
Gerald’s Game handler om en kvinde, der under en sado-masochistisk sexudfoldelse bliver lænket til sengen med håndjern, da hendes mand pludselig dør. Hun befinder sig nu i en hæslig situation, der vækker minder om et barndomstraume.
Vi er tilbage i Baltimore i 1963, da der fandtes 'tin men' - blikpladesælgere. To af slagsen, begge lidt flossede i kanten, støder sammen i et mindre biluheld, som pga. deres voldsomme temperamenter udvikler sig til en sand vendetta mod hinandens stolthed - deres Cadillacer. Som en del af hævnen beslutter Tilley sig til at forføre Babowskys forsømte kone, og resultaterne af dette fremkalder både tårer og latter.
USA i slutningen af 40'erne. Via kontaktannoncer og under foregivende af at være bror og søster charmerer parret Martha og Raymond sig ind hos enlige enker. Han forfører dem, mens hun stjæler alt, hvad de ejer. Bagefter myrder de koldblodigt deres offer for at gå videre til det næste. Et skræmmende kriminaldrama baseret på den sande historie om to af USA's mest brutale seriemordere.
Under den amerikanske borgerkrig søger den sårede soldat McBurney hjælp på en pigekostskole, hvor der kun bor kvinder og unge piger. Kvinderne giver ham en tilflugtshavn og plejer hans sår. Men snart summer huset af seksuelle spændinger, farlig rivalisering og brudte tabuer.
Angel City trooper Jack Deth is sent back in time from 2247 to 1985 L.A. to inhabit the body of his ancestor. Deth's assignment is to find his archenemy, Whistler, who turns people into zombies, before the fiend is able to kill all the ancestors of the future's governing council.