Marvels univers strækker sig endnu længere ud i rummet når vovehalsen og eventyreren Peter Quill stjæler en mystisk kugle og bliver mål for en nådesløs dusørjagt. For at undslippe fjenden indgår han en modvillig våbenhvile med den skydeglade vaskebjørn Rocket, træ-mennesket Groot, lejemorderen Gamora og den hævntørstige Drax. Sammen kæmper de en storslået kamp som vil afgøre hele galaksens skæbne.
En rigmand og hans søster har sat sig for at bringe Metrovilles forbudte superhelte til ære og værdighed igen. Som spydspids for deres kampagne vælger de Elastipigen, alias Helen Parr. Hendes mand, Bob alias Hr. Utrolig, er ikke helt tilfreds med at skulle passe hjemmet og ungerne, mens mor redder verden. Men da en ny superskurk dukker op, viser det sig, at der er brug for hele superfamilien.
Tre atomsprænghoveder er blevet stjålet, og Ethan Hunt og hans team af IMF-agenter bliver sendt til Europa for at få fat i atomvåbnene igen. Missionen går galt, og samtidig undslipper terrororganisationen Apostlenes leder Solomon Lane fra fangenskab. Nu må Ethan Hunt, i samarbejde med den hårdhændede agent Walker og CIA, skaffe de farlige våben tilbage - og sætte Apostlene ud af spillet. Men hvem kan Ethan Hunt stole på?
Sophie har overtaget sin mor, Donnas, hotel på det idylliske græske øhav. Mens Sophie arbejder på at gøre klar til hotellets store genåbning, tænker hun over, hvordan Donna som ung flyttede dertil og mødte de tre mænd, som nu alle kalder sig Sophies far: Bill, Harry og Sam.
Fem år, otte måneder, 12 dage plus det løse; så lang tid har det taget Debbie Ocean at planlægge sit livs største og mest spektakulære kup. Hun ved, at kuppet kræver et dedikeret hold af eksperter, og med hjælp fra sin fortrolige højre hånd, Lou Miller, samler hun det perfekte team. Det består af juveleren Amita, gadesvindleren Constance, superhæleren, Tammy, hackeren Nine Ball og modedesigneren Rose . Målet er at få fingrene i diamanter til en værdi af 150 millioner dollars. Diamanterne stråler rundt om halsen på verdensstjernen Daphne Kluger ; æresgæsten ved årets største velgørenhedsbal, og kuppet skal udføres i fuldt dagslys for øjnene af hundredvis af festklædte gæster og et hav af sikkerhedsvagter. Planen er kompleks, og samtlige afledningsmanøvrer skal udføres med ekstrem præcision, hvis det skal lykkes dem at slippe væk med diamanterne… Men kun en tåbe frygter ikke mod og kvindelist!
De brutale mexicanske narkokarteller er begyndt at smugle terrorister over grænsen mellem USA og Mexico. CIA-agenten Matt Graver allierer sig med den mystiske lejemorder Alejandro, hvis familie blev myrdet af kartellerne. Alejandro kidnapper narkokongen Reyes' 12-årige datter for at spille kartellerne ud mod hinanden. Men Reyes reagerer ikke som ventet, og snart løber det hele løbsk.
Scott Lang, der også er kendt som Ant-Man, kæmper med at kombinere familielivet med ansvaret som Ant-Man. Han kontaktes af Hope van Dyne og dr. Hank Pym, der har brug for ham til en vigtig mission. Scott må atter trække i dragten og lære at kæmpe sammen med Wasp mod en ny trussel.
Mavis beslutter sig for at overraske Dracula og resten af familien med en krydstogtsferie! Med på turen følger snart også resten af monster-slænget til alles fælles fornøjelse. Ombord på skibet findes alt fra den dejligste mad til monstervolleyball og eksotiske udflugter, og både familie og venner stornyder opholdet og hinandens selskab. Men så sker det uventede, Drac bliver forelsket i den fristende men åh så farlige skibskaptajn Eunice, og det hele bliver en tand for meget med den spirende forelskelse, og nu langt mindre tid til dem, han rejste ud ud med for at være sammen med...
Wrestleren Ricky og hans kone Julia tjener til dagen og vejen ved at optræde med deres to voksne børn. Da bror og søster får chancen for at komme til audition hos WWE - den amerikanske professionelle wrestlingorganisation - ser det ud til, at familiens drøm om et gennembrud vil blive til virkelighed. Men snart må den lille familie indse, at det kræver mere at blive en WWE-stjerne, end de nogensinde havde forestillet sig.
Den tidligere elitesoldat Robert McCall er gået under jorden og lever et stille og fredeligt liv i en forstad til Boston, men bliver trukket tilbage i ilden!
Hvert år – i en hel måned – sætter fem ekstremt kompetitive venner alt på spil i det, der må siges at være verdens vildeste gang tagfat, der er uden regler, men til gengæld med konsekvenser. De har leget den samme leg siden første klasse, men hvor de dengang spillede om æren, gælder det nu alt; de sætter deres tilværelser, jobs og forhold på spil, blot for den helt basale glæde ved at tage de andre én efter én og råbe 'TAGET, DU ER DEN!' Men i år skal 'legen' udspille sig samtidig med, at den eneste spiller, der stadig er ubesejret, skal giftes, så det burde endelig gøre ham til de andres lette mål. Men han véd de kommer… og han er mere end klar... Utroligt nok er filmen baseret på en Wall Street Journal artikel, der med al ønskelig tydelighed beviser, at nogen bare vil gøre hvad som helst. - For at vinde…
Under sine dristige eskapader i en farefuld forbryderverden bliver Han Solo venner med sin kommende andenpilot, den bomstærke Chewbacca, og møder den berygtede hasardspiller Lando Calrissian på en rejse, der kridter banen op for en af Star Wars-sagaens mest usandsynlige helte.
Tre år efter, at den storslåede temapark Jurassic World blev hærget af løsslupne dinosaurer, lever de forhistoriske kæmper nu på øen Isla Nublar uden forstyrrelser fra mennesker. Men da øens slumrende vulkan begynder at røre på sig, drager aktivisten Claire og dyreadfærdseksperten Owen tilbage til øen for at redde de tilbageværende dinosaurer fra den mulige tilintetgørelse. Der går dog ikke længe, før det viser sig, at vulkanen ikke er det eneste, der truer dinosaurernes eksistens.
Primatologen Davis Okoye har taget sig af den intelligente gorilla George, siden den var en unge. Da et videnskabeligt eksperiment går galt, forvandles George og andre dyr til dødsensfarlige super skabninger. Nu må Davis finde en kur og forhindre en global katastrofe.
Et undervandsteam bliver angrebet af et gigantisk uhyre og sidder fast på Stillehavets bund. Redningsaktionen bliver et kapløb mod tiden, men får hjælp af dybhavseksperten Jonas Taylor, der modvilligt vil hjælpe til, fordi han tidligere har mødt uhyret – kæmpefisken Megalodon, som man troede var uddød for millioner af år siden.
Diane er lige blevet enke efter 40 års ægteskab. Vivian har uforpligtende forhold til sine mange mænd. Sharon arbejder sig igennem en årtier lang skilsmisse. Og Carol's ægteskab er i krise. Men alt dette ændrer sig, da de fire veninder læser den berømte roman '50 Shades of Gray' i deres bogklub. Nu skal det næste kapitel i deres liv være det bedste. Sammen tager de på en humoristisk rejse, der byder på nye romancer og gammel kærlighed.
I The First Purge ser vi Amerikas tredje politiske parti, New Founding Fathers of America, komme til magten. Vi er i midten af det 21. århundrede, en tid med økonomisk og social uro i USA. New Founding Fathers of America er etableret for at erstatte både de demokratiske og republikanske partier. Kriminaliteten i området er høj, og for at skubbe kriminaliteten ned under en procent resten af året, vil de teste en sociologisk teori. De planlægger at indlede et forsøg på Staten Island, hvor de indenfor to dage vil give borgerne mulighed for at leve uden love og frigive deres aggressioner i en 12-timers periode. Dette bliver foreslået af stabschef Arlo Sabian og Dr. May Updale. De, der gennemfører og overvåger eksperimentet, giver øens beboere 5.000$ for at blive på øen under eksperimentet
Los Angeles 2028. Hotel Artemis er et hemmeligt og eksklusivt hospital for kriminelle medlemmer. Oversygeplejersken Jean Thomas har styret stedet i 22 år og har uden problemer behandlet mordere, tyve og gangstere i en topmoderne skadestue med de nyeste behandlingsmetoder. Udenfor ordensmagtens radar ankommer nogle af verdens farligste kriminelle og indtil nu har de overholdt Hotel Artemis’ regler om ikke at myrde andre patienter indenfor murerne.
I en lille by i Alaska forsvinder tre børn og antages at være blevet ofre for vilde ulve. Den unge mor Medora, der har mistet sin søn til ulvene, tilkalder hjælp ved den pensionerede ulveekspert Russell Core. Russell begiver sig ud i Alaskas vilde natur for at opstøve de skyldige ulve og finde de forsvundne børn. Russell og Medora kommer tæt på hinanden undervejs, men da Medoras mand Vernon vender hjem fra krigen i Irak og lærer om sin søns død, går han amok.
Da en person i Ray Breslin's sikkerhedsstyrke forsvinder, tvinges han til at vende tilbage til det fængsel, som han en gang kæmpede sig ud af.