Ved hjælp af tophemmelig teknologi kan Dom Cobb trænge ind i andres drømme og udtrække ideer fra deres natlige hjernespind. Men på sin seneste opgave bliver han hyret til at gøre præcis det modsatte. Cobb skal plante en idé i hjernen på forretningsmanden Saitos rival, Fischer. Drømmetyven indrullerer et helt hold af hjælpere til missionen, som naturligvis er endnu mere kompliceret, end den lyder...

Avengers og deres superheltekolleger må indstille sig på at ofre alt i forsøget på at besejre den mægtige Thanos, inden hans grusomme ødelæggelsestrang forårsager selve universets undergang.

Den 12-årige mexicanerdreng Miguel drømmer om at blive musiker, men det vil hans familie slet ikke høre tale om. Da han i smug vil deltage i et talentshow på De Dødes Dag, stjæler han en guitar fra den afdøde popstjerne Ernesto de la Cruz' gravsted. Men det skulle han aldrig have gjort! Miguel transporteres til dødsriget, hvor han må søge sine forfædres tilladelse til at vende hjem igen.

Det er lykkedes Thanos at få fat i alle evighedsstenene og med et enkelt knips udrydde halvdelen af universets beboere, inklusive en stor del af Avengers-holdet. De resterende superhelte må nu rejse sig af asken fra deres faldne kammerater og, imod alle odds, stå skulder ved skulder mod Thanos' altødelæggende kræfter. Slutspillet om universets skæbne er i gang.

Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.

Peter Parker er afsløret og er ikke længere i stand til at adskille sit normale liv fra hans superhelte liv. Da han beder om hjælp fra Doctor Strange, bliver indsatsen endnu mere farlig, hvilket tvinger ham til at opdage, hvad det virkelig vil sige at være Spider-Man.

'Inderst inde' bliver fortalt af følelserne inde i pigen, Rileys, hovede. Fortælleren er Glæde og hendes venner Vrede, Frygt, Tristhed og Afsky. I mange år har Glæde styret showet, men da Rileys forældre beslutter sig for at flytte til en anden by, forsvinder Glæde og Tristhed fra Rileys hovede. Nu er det Vrede, Frygt og Afskys job at holde styr på Rileys følelser, og det går ikke helt så godt.

Luca foregår i en by ved den italienske riviera og handler om en ung dreng, der oplever en uforglemmelig sommer. Luca deler disse eventyr med sin ven Alberto, men deres morskab trues af en yderst velbevaret hemmelighed: De er havuhyrer fra en anden verden under vandets overflade.

Paul Atreides, en dygtig og talentfuld ung mand født med en storslået skæbne, må rejse til den farligste planet i universet for at sikre sin families og sit folks fremtid. Da ondsindede kræfter kastes ind i en konflikt om adgangen til planetens mest værdifulde råvare – et stof med evnen til at låse op for menneskehedens fulde potentiale – vil kun de, som overvinder deres frygt, overleve.

Da den geniale jetset-industrimagnat, Tony Stark, tages til fange bag fjendens linjer, bygger han en højteknologisk beskyttelsesdragt, som skal hjælpe ham med at flygte. Nu er han taget ud på en mission for at redde verden som en helt, der er bygget – ikke født – til at være som ingen anden

Mere end et årti er gået, siden Jake Sully tog til Pandora og fandt kærligheden med Na'vien Neytiri. To er blevet til en familie med drengene Neteyam og Lo'ak samt døtrene Tuk og Kiri. Men lykken får en brat ende, da menneskene - anført af Jakes ærkefjende Quaritch - atter ankommer for at kolonisere planeten. Midt i krigen indser Jake, at han er fjendens hovedmål, og at hans familie først er i sikkerhed, hvis de flygter. Dette bliver starten på et nyt eventyr, da familien rejser til et ø-rige, hvor hav-na'vierne bor.

Katniss og Peeta har vundet Hunger Games og sendes ud på en "sejrsturné" til landets distrikter. Undervejs mærker Katniss, at modstanden mod det totalitære styre ulmer blandt den undertrykte befolkning. Men samtidig planlægger præsident Snow endnu et Hunger Games, udelukkende med deltagelse af tidligere vindere. Og det er ikke meningen, at Katniss skal overleve denne gang.

Teenageren Peter Parker finpudser sin nye identitet som Spider-Man. Samtidig forsøger han at falde ind i sin normale rutine som gymnasieelev - men da en ny superskurk begynder at plage New York, må Peter hoppe i sin nye, specialdesignede dragt og forsøge at redde kastanjerne ud af ilden.

Superheltefilmen 'Doctor Strange in the Multiverse of Madness' (Doctor Strange 2) er efterfølgeren til Marvels Docter Strange fra 2016. I filmen kommer Marvels mægtige troldmand på overarbejde, da den unge pige America Chavez jages af en mystisk skabning på tværs af universer. Doctor Strange forsøger at hente hjælp hos den magiske Wanda Maximoff aka Scarlet Witch (fra flere Avengers-film og tv-serien WandaVision) og troldmanden Wong, der sammen begiver sig ud på en rejse på tværs af multiverset, hvor Strange kommer til at ansigt til ansigt med sig selv - bogstavelig talt. 'Doctor Strange in the Multiverse of Madness' vil bygge videre på konceptet omkring multiverset, der spillede en central rolle i Spider-man: No way Home, og udvide grænserne mere end nogensinde før.

To astronomer tager på en presseturné for at advare menneskeheden om en altødelæggende komet med kurs mod Jorden. Reaktionen fra en travlt optaget verden: nå!

Den unge kvinde Vers tilhører kree'erne, et intergalaktisk folk af krigerhelte i kamp mod de formskiftende skruller. Under et togt må Vers nødlande på planeten Jorden i 1995. Her møder hun SHIELD-agenten Nick Fury, som hjælper hende med at stoppe skrullerne fra at stjæle et revolutionerende lyshastighedsfly. Men fragmenter af Vers' fortid på Jorden dukker op: Måske er hun faktisk jagerpiloten Carol Danvers?

Eddie Brock kæmper for at tilpasse sig sit nye liv som vært for rumvæsenets symbiot Venom, som giver ham overmenneskelige evner til at være en dødelig årvågenhed. Brock forsøger at genoplive sin karriere som journalist ved at interviewe seriemorderen Cletus Kasady, som bliver vært for symbioten Carnage og flygter fra fængslet efter en mislykket henrettelse.

I 1914 har en gruppe af historiens værste forbryderhjerner rottet sig sammen for at planlægge en krig, der vil udslette millioner af mennesker verden over. Samtidig har hertugen af Oxford grundlagt Kingsman, verdens første uafhængige efterretningstjeneste. Kan Kingsman opspore og stoppe forbryderne, inden de har held til at føre deres plan ud i livet?

Vi møder vi tordenguden på en ny og uvant rejse - en søgen efter indre fred. Men Thors otium forstyrres af en galaktisk skurk kaldet Gorr Gudeslagter, der ønsker at udrydde alle guder. I kampen mod denne trussel søger Thor hjælp hos kong Valkyrie, Korg og sin ekskæreste Jane Foster, der til Thors overraskelse er bevæbnet med hans magiske hammer, Mjølner, i rollen som Mægtige Thor. Sammen drager de ud på et hårrejsende kosmisk eventyr for at afdække mysteriet bag gudeslagterens hævntogt og stoppe ham, før det er for sent.

In the not-too-distant future: after a global catastrophe has wiped out nearly all of humanity on Earth, an elite astronaut from Space Colony Kepler must make a decision that will seal the fate of the people on both planets.