Ved hjælp af tophemmelig teknologi kan Dom Cobb trænge ind i andres drømme og udtrække ideer fra deres natlige hjernespind. Men på sin seneste opgave bliver han hyret til at gøre præcis det modsatte. Cobb skal plante en idé i hjernen på forretningsmanden Saitos rival, Fischer. Drømmetyven indrullerer et helt hold af hjælpere til missionen, som naturligvis er endnu mere kompliceret, end den lyder...

Gangsteren Danny Ocean er knap nok sluppet ud af fængslet, før han samler et hold af hjælpere for at iværksætte det største kup i Las Vegas’ historie. Tre kasinoer. Elleve mand. 150 millioner dollars i bytte. Og så en eks-kone, som tilfældigvis kommer sammen med kasinoejeren.

De planlagde en polterabend i Las Vegas, som de aldrig ville glemme. Men nu er de nødt til at komme i tanke om, hvad der skete! Hvis baby er det, der ligger i skabet i deres suite på Caesars Palace? Hvordan er der kommet en tiger ud på badeværelset? Hvorfor mangler en af dem en tand? Og vigtigst af alt – hvor er brudgommen?! Det, som fyrene gjorde, mens de festede, er vand ved siden af det, de er nødt til at gøre, da de bliver ædru i denne vanvittige komedie, hvor de må forsøge at komme i tanke om alle deres tåbelige påfund fra aftenen før – ét tåget spor ad gangen. Instruktøren Todd Phillips (Old School) og en flok stjernekomikere giver den hele armen i en række uforudsigelige situationer, som stik imod al logik viser sig at føre dem på rette vej. Snup en enkelt i selskab med The Hangover.

I et dystert, dunkelt hus bor Gru. Og Gru er en grusom type. Han er så grusom, at han har udtænkt en plan, som vil chokere hele verden: Han vil stjæle månen. Intet kan stoppe Gru, for han bruger både krympestråler, frysestråler og tungt armerede køretøjer og luftfartøjer til at rydde eventuelle modstandere af vejen. Men så møder han de tre forældreløse piger Agnes, Edith og Margo. Og de synes ganske overraskende, at Gru har faderpotentiale.

Skriveblokeringen har sendt wannabe-forfatteren Eddie Morra ud i tovene. Hans liv tager et gevaldigt opsving, da en gammel bekendt lader ham prøve et designerdrug, som banker hans hjernekapacitet op i overdrive. Pludselig bliver Eddie altseende og altvidende, hvilket gør ham til mirakelmager på Wall Street. Desværre har stoffet uønskede bivirkninger, herunder blackouts og interesse fra russiske gangstere.

Efter fire års indlæggelse på psykiatrisk afdeling flytter den fraskilte Pat Solitano ind hos sine forældre. Han drømmer om at finde sammen med ekskonen, selvom ingen i hans omgangskreds støtter ham, men så møder han den ligesindede Tiffany.

Mike Wazowski har hele livet har drømt om at blive en "skræmmer", og nu har han chancen for at uddanne sig til én af slagsen på selveste Monsters University. Allerede i løbet af sit første semester på universitet kommer Mike dog i problemer, da han ser sig sur på den populære James P. Sullivan, også kaldet "Sulley". Deres rivalisering udvikler sig, og som konsekvens bliver de begge bortvist fra den eftertragtede skole. For at gøre ondt værre bliver de nødt til at samarbejde, og sammen med en flok udstødte forsøger de at gøre tingene gode igen.

Mutant-teamet X-Men står overfor store problemer, da en ukendt mutant laver et attentat mod den amerikanske præsident. I offentligheden er der stemning for en stram lovgivning mod mutanterne. Kampagnen er anført af den tidligere general William Stryker, der har helt andre motiver for jagten på mutanterne. Det er nu op til professor Charles Xavier og hans X-Men at sætte tingene på plads.

Teenageren Peter Parker er lidt af en outsider i high school. Som barn blev han forladt af sine forældre og opfostret af sin onkel og sin tante. Mens teenageproblemerne hober sig op, forsøger Peter at få det til at fungere med sin første kæreste Gwen Stacy. Da han opdager en mystisk taske, der tilhørte hans far, begynder han at stille spørgsmålstegn ved sine forældres bortkomst, hvilket fører ham til virksomheden Oscorp og sin fars tidligere kollega Dr. Curt Connors’ laboratorium. Her udsættes han for en ulykke, der på mystisk vis giver ham superkræfter, og snart bekæmper Parker kriminalitet som den utrolige Spider-Man.

Dylan er godt træt af parforhold. Jamie tror ikke længere på Hollywoods klichéer om ægte kærlighed. Da de to bliver venner, beslutter de at prøve noget nyt og udnytte deres gensidige tiltrækning uden at indblande følelser. Et rent fysisk uden besværlig kærlighed. Lyder det ikke nemt nok for to logiske, voksne mennesker? Det er det bare ikke. De indser hurtigt, at stereotyperne fra de romantiske komedier ikke bare er fri fantasi.

Da hun var lille, trådte Alice igennem troldspejlet og havnede i Eventyrland, hvor hun traf alskens løjerlige personager, såsom Den Gale Hattemager, Filurkatten, Syvsoveren, Kålormen og Hr. Kanin. Som 19-årig vender hun tilbage for at gense væsenerne fra sin barndom og tage det endelige opgør med den krigeriske Røde Dronning.

For de tre venner Nick, Kurt og Dale er den eneste ting, der vil gøre hverdagen bare en lille smule mere udholdelig at jorde deres Uudholdelige chefer godt og grundigt. En opsigelse er ikke en mulighed, så ved hjælp af lidt for mange drinks og lidt tvivlsom rådgivning fra en små kriminel hustler, lægger de tre venner en kompliceret og tilsyneladende idiotsikker plan, der skal skaffe dem af med deres arbejdsgivere… en gang for alle. Der er bare ét problem: selv de bedste planer er kun så idiotsikre, som hjernerne der lagde dem. Komedie med Jennifer Aniston, Jason Bateman og Kevin Spacey.

Et hold forskere rejser gennem universet i rumskibet Prometheus på en tur, der har til formål at udforske fremmede livsformer i rummet. Da de finder en mørk og mystisk hule (og om muligt en ny livsform), er lykken gjort, men den viser sig at være kort. Forskerholdet ender nu som strandet på en fremmed planet i det mørkeste hjørne af universet, og imens de må kæmpe for deres overlevelse, går det op for dem, at rædslerne ikke blot er en trussel mod dem selv, men en trussel mod hele menneskeheden.

I 'Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand' vender Johnny Depp tilbage til sin helterolle som Kaptajn Jack Sparrow.Jack er ikke sikker på om det er kærlighed, da han møder den gådefulde Angelica (Penélope Cruz), eller om hun er en ubarmhjertig fup-kunstner, der udnytter ham til at finde den sagnopspundne Ungdommens Kilde.Da Angelica tvinger Jack ombord på det legendariske skib Queen Anne's Revenge, kommanderet af piraten Sortskæg (Ian McShane), befinder Jack sig på et uventet eventyr, hvor han ikke længere ved, hvem han skal frygte, Blackbeard eller Angelica.Geoffrey Rush er også tilbage i 'Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand' som den hævngerrige Kaptajn Hector Barbossa.

I 'Ted' ønsker John (Mark Wahlberg) sig som lille dreng, at hans bamse, Ted, skal komme til live. John får sit ønske opfyldt, og han og Ted vokser op som bedste venner. Da John en dag forelsker sig pladask i Lori (Mila Kunis), må han dog snart vælge mellem et liv med kvinden, han elsker, og den sjofle, upassende bamse, han har levet sammen med de sidste 27 år.

Peter skal være far om fem dage. Han er på vej hjem til sin kone, men turen bliver noget længere end planlagt. I lufthavnen løber Peter nemlig ind i den kaotiske Ethan, der er skyld i, at de begge bliver smidt af flyet.

Den i forvejen svært excentriske Alan er efter sin fars død blevet så underlig, at han nærmer sig en indlæggelse. The Wolfpack må derfor komme Alan til undsætning, så de fire kammerater pakker kufferten og tager på et godt gammeldags road trip - destination: Las Vegas. Denne gang er der hverken et bryllup eller en polterabend i sigte, så hvor galt kan det gå? Ufatteligt galt, selvfølgelig. Inden længe er Doug blevet kidnappet af en farlig gangsterboss, der sender Phil, Stu og Alan ud for at finde en gammel bekendt, den maniske storforbryder Mr. Chow.

Parker er den mest dristige, grundige og hensynsløse tyv i branchen. Han er ekspert i planlægning og udførelse af tilsyneladende umulige røverier. Det eneste, han forlanger af sit team er ubetinget loyalitet, samt at hans plan følges til punkt og prikke. Men da det sidste job ender med et dødsfald på grund af uforsigtighed, afslår Parker at deltage i gangsterchefen Melanders næste store kup. Melander og hans bande er dog ikke villige til at acceptere et nej, så Parker bliver sønderbanket og efterladt til at dø. Han overlever dog mod alle odds, og sværger en grusom hævn mod dem, der forrådte ham.

Det er valentinsdag. Kærligheden burde blomstre, men det gør den ikke altid. Tre forskellige par overvejer deres forhold, en skoledreng sender blomster til sin første kærlighed, to gymnasieelever planlægger at gå i seng sammen for første gang, en tv-reporter får til opgave at finde romantik i LA, en sportsstjerne overvejer sin fremtid, to fremmede mødes på et fly, bedsteforældre står pludselig over for en krise og en "Jeg hader valentinsdag"-middag bliver afholdt. Mon Amor kan nå at gøre sit arbejde inden midnat?

Alt var på plads: rig kæreste, lækker bil, bryllup. Men så bliver Elizabeth droppet. Nu har hun ét mål: at slå kløerne i den velhavende og flotte lærervikar Scott. Et par ting står i vejen. Hun er doven og ubehøvlet. Hun drikker og ryger joints. Hun skal konkurrere mod kollegaen Amy og afværge gymnastiklæreren Russell's tilnærmelser. Og så skal hun tjene penge til nye bryster.