Batman sætter sig for at udslette organiseret kriminalitet i Gotham med hjælp fra kriminalbetjenten Jim Gorden og den offentlige anklager Harvey Dent. Men de tre bliver hurtigt bytte for den kriminelle bagmand Jokeren, som kaster Gotham ud i det rene anarki og tvinger Batman tættere på at overtræde den hårfine grænse mellem at være helt og blot selvtægtsudøver.
Ki-woo bor sammen med sin familie i Seouls slumkvarter, hvor de lever af småsvindel. Han får tilbudt at undervise rigmandsdatteren Da-hye, men først skal hans søster lige lave et eksamensbevis. Hurtigt får familien Kim erstattet Park-familiens personale, men en uventet trussel lurer. Komedie-thrilleren er en skarp kritik af samfundets stigende ulighed.
Forrest Gump er en mindre begavet, men hjertensgod fyr fra sydstaterne, som ganske uforvarende kommer i berøring med en lang række af de vigtigste personligheder og de mest skelsættende begivenheder i USA i midten af det 20. århundrede. Men gennem hele livet jagter han tilsyneladende forgæves den store kærlighed, barndomsveninden Jenny. Livet er som en æske med fyldte chokolader - man ved aldrig præcis, hvad man får.
I 60'ernes USA hyres den italiensk-amerikanske udsmider Tony Lip som chauffør for den sorte klavervirtuos Don Shirley. Don skal på koncertturné, og det umage par må gøre brug af en rejseguide til, hvilke restauranter og hoteller der tager imod afroamerikanere for at sikre, at han ikke nægtes servering. Undervejs bliver Tony og Don konfronteret med deres egne fordomme, og de får øjnene op for alt det, de har til fælles.
Det er lykkedes Thanos at få fat i alle evighedsstenene og med et enkelt knips udrydde halvdelen af universets beboere, inklusive en stor del af Avengers-holdet. De resterende superhelte må nu rejse sig af asken fra deres faldne kammerater og, imod alle odds, stå skulder ved skulder mod Thanos' altødelæggende kræfter. Slutspillet om universets skæbne er i gang.
Rumskibet Nostromo fungerer som slæbebåd i rummet og er netop nu ved at fragte et kæmpe raffinaderi. De modtager et nødsignal der kunne tyde på intelligent liv, og da de undersøger sagen finder de en mængde pupper. Op af en af pupperne springer en fremmed livsform. Og da det senere bliver klart at den har lagt æg inde i kroppen på et af besætningsmedlemmer kan alle tiders mareridt begynde.
Joker, Animal Mother, Gomer, Eightball, Cowboy og de andre havner i et helvede af en træningslejr, hvor de bliver tværet flade af den skrigende eksercits-instruktør, der betragter de vordende dræbermaskiner som padder, mider eller noget endnu lavere. Handlingen er grum, historien er nådesløs, dialogen er krydret med ætsende humor. Fra basistræningens helvede til mareridtet i Hue i Vietnam står Full Metal Jacket som et filmhistorisk hovedværk.
Peter Parker er afsløret og er ikke længere i stand til at adskille sit normale liv fra hans superhelte liv. Da han beder om hjælp fra Doctor Strange, bliver indsatsen endnu mere farlig, hvilket tvinger ham til at opdage, hvad det virkelig vil sige at være Spider-Man.
På sin femårs-bryllupsdag melder Nick Dunne sin smukke kone savnet. Over for politiet tegner Nick et rosenrødt portræt af parrets ægteskab, men efterhånden begynder billedet at krakelere, og Nick havner i mediernes skånselsløse søgelys. Snart stiller alle sig selv det samme spørgsmål: Slog Nick Dunne sin kone ihjel?
Chicago 1930. Forbudstiden og den ulovlige handel med spiritus har gjort Al Capone til byens mægtigste mand. Mod betaling ser politiet den anden vej, så gangsterbossen har frit spil. Lige indtil Eliot Ness træder ind på scenen. En ung, uplettet FBI-agent, der allierer sig med en erfaren gadestrømer, en grøn politiaspirant og en skatteekspert i kampen mod Capone.
En dreng ved navn Bruce Wayne er vidne til sin millionærforældres mord. Dette traume bliver til en hævngerrig besættelse, og da muligheden for hævn også frarøves Wayne, forsvinder han. I det fjerne Østen opsøger han den mystiske ninjakult Ra's Al-Ghul, og efter oplæring hos denne vender han tilbage til hjembyen Gotham. Gotham er nu gennemsyret af organiseret kriminalitet, og efter opdagelsen af en grotte under hans hus og genovertagelsen af hans families firma er brikkerne på plads for skabelsen af en mørk ridder i skikkelsen af Batman. Den mørke ridder gør nu sit indtog i Gotham City med bekæmpelse af korruption, kriminalitet og uretfærdighed.
Da den geniale jetset-industrimagnat, Tony Stark, tages til fange bag fjendens linjer, bygger han en højteknologisk beskyttelsesdragt, som skal hjælpe ham med at flygte. Nu er han taget ud på en mission for at redde verden som en helt, der er bygget – ikke født – til at være som ingen anden
Mere end et årti er gået, siden Jake Sully tog til Pandora og fandt kærligheden med Na'vien Neytiri. To er blevet til en familie med drengene Neteyam og Lo'ak samt døtrene Tuk og Kiri. Men lykken får en brat ende, da menneskene - anført af Jakes ærkefjende Quaritch - atter ankommer for at kolonisere planeten. Midt i krigen indser Jake, at han er fjendens hovedmål, og at hans familie først er i sikkerhed, hvis de flygter. Dette bliver starten på et nyt eventyr, da familien rejser til et ø-rige, hvor hav-na'vierne bor.
Historien foregår på den fremmedartede og tryllebindende måne kaldet Pandora. Her lever mere end tre meter høje, blå, menneskelignende væsner, Na'vi. Denne fremmede verden er rig på fantasifulde landskaber, væsener og ukendt beplantning. Mennesker kan ikke ånde den pandoriske luft, så de udvikler genetiske hybrider af mennesker, kaldet avatarer, som kan kontrolleres via en mental forbindelse på jorden. Avatar er historien om den tidligere soldat, Jack, der i skikkelse af sin avatar kastes ud på endannelsesrejse gennem Pandoras forunderlige verden.
Dom Toretto (Vin Diesel) og hans familie bliver denne gang laget af den hævngerrige Dante Reyes (Jason Momoa), der er søn af den hensynsløse, brasilianske narkokonge Hernan Reyes. I 2011's Fast & Furious 5 tog Dom og hans slæng kampen op mod Reyes og lagde hans imperium i ruiner. Hvad de ikke vidste var, at Dante var vidne og nu har brugt de sidste 12 år på at planlægge den ultimative hævn over Dom! Dantes plan bringer Doms familie fra Los Angeles til Roms katakomber, fra Brasilien til London og fra Portugal til Antarktis. Nye alliancer blive smedet, og gamle fjender dukker op igen. Men alt ændrer sig, da Dom opdager, hvad der er er det ultimative mål for Dantes hævn!
Pludselig bryder en epidemi ud, der forvandler almindelige mennesker til blodtørstige zombier, og det er op til den tidligere FN-observatør Gerry Lane at stoppe sygdommen, der kan være verdens undergang. Han og hans familie er fanget midt i udbruddet, men det lykkes dem at slippe væk, og hans kone og børn bliver bragt i sikkerhed på et hangarskib, mens han må rejse tilbage til de inficerede områder. Her må han finde en kur, der kan redde hans egen familie og millioner af mennesker. Men hvad er kilden til den grufulde pandemi?
Den unge kvinde Vers tilhører kree'erne, et intergalaktisk folk af krigerhelte i kamp mod de formskiftende skruller. Under et togt må Vers nødlande på planeten Jorden i 1995. Her møder hun SHIELD-agenten Nick Fury, som hjælper hende med at stoppe skrullerne fra at stjæle et revolutionerende lyshastighedsfly. Men fragmenter af Vers' fortid på Jorden dukker op: Måske er hun faktisk jagerpiloten Carol Danvers?
I 1914 har en gruppe af historiens værste forbryderhjerner rottet sig sammen for at planlægge en krig, der vil udslette millioner af mennesker verden over. Samtidig har hertugen af Oxford grundlagt Kingsman, verdens første uafhængige efterretningstjeneste. Kan Kingsman opspore og stoppe forbryderne, inden de har held til at føre deres plan ud i livet?
Da New York City bliver invaderet af fremmede væsner, der jager efter lyd, kæmper en kvinde ved navn Sammy for at overleve.
Den amerikanske efterretningsofficer Amanda Waller samler et hold bestående af verdens farligste superskurke. Gruppen er sammensat af forskellige fængslede udskud, som intet har at tabe.