Batman sætter sig for at udslette organiseret kriminalitet i Gotham med hjælp fra kriminalbetjenten Jim Gorden og den offentlige anklager Harvey Dent. Men de tre bliver hurtigt bytte for den kriminelle bagmand Jokeren, som kaster Gotham ud i det rene anarki og tvinger Batman tættere på at overtræde den hårfine grænse mellem at være helt og blot selvtægtsudøver.

Dae-Su, en helt almindelig midaldrende mand, bliver kidnappet og låst inde i en celle uden en forklaring. Hans begær efter hævn mod kidnapperen, som har ødelagt hans liv vokser sig stærkere hver dag. Pludselig efter 15 år bliver han uventet sluppet fri med en fyldt tegnebog og en mobiltelefon. Han får fem dage til at finde ud af sandheden om, hvorfor han blev kidnappet og kræver hævn.

I 60'ernes USA hyres den italiensk-amerikanske udsmider Tony Lip som chauffør for den sorte klavervirtuos Don Shirley. Don skal på koncertturné, og det umage par må gøre brug af en rejseguide til, hvilke restauranter og hoteller der tager imod afroamerikanere for at sikre, at han ikke nægtes servering. Undervejs bliver Tony og Don konfronteret med deres egne fordomme, og de får øjnene op for alt det, de har til fælles.

Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.

Musiklærer i folkeskolen Joe Gardner får sit livs chance for at spille på byens bedste jazzklub. Men et enkelt fejltrin fører ham fra New Yorks gader til ”før-livet”, et særligt sted, hvor nye sjæle får deres personlighed, deres særheder og interesser, før de skal ned for at leve på Jorden. Fast besluttet på at vende tilbage til sit liv, finder Joe sammen med en gammelklog sjæl ved navn 22, der aldrig rigtig har forstået, hvorfor livet som menneske skulle være noget at ønske sig. Mens Joe desperat forsøger at vise 22, hvorfor livet er dejligt, finder han måske svar på nogle af livets allervigtigste spørgsmål.

Beretningen om den amerikanske videnskabsmand J. Robert Oppenheimer og hans rolle i udviklingen af atombomben.

Med fem døtre og ingen nævneværdig formue er hr. og fru Bennet på konstant udkig efter et passende parti. Fru Bennett går således straks i gang med at slibe giftekniven, da den rige ungkarl Charles Bingley og hans ungkarleven Darcy flytter ind på et gods i nærheden. Dermed lyder startskuddet til et kompliceret spil, hvor kærlighed, intriger og forviklinger hører til dagens orden.

Den tidligere tennisstjerne Tony Wendice beslutter sig for at slå sin kone ihjel, dels for at få fat i hendes penge, dels som hævn for at hun tidligere har haft et ægteskabeligt sidespring. Han afpresser en gammel studenterkammerat til at kvæle hende, men da tingene går galt, prøver han at få vendt situationen til sin egen fordel.

Da den velhavende krimiforfatter Harlan Thrombey findes med halsen skåret over på sin 85-års fødselsdag, er alle medlemmerne i hans familie under mistanke, og den excentriske detektiv Benoit Blanc tilkaldes anonymt for at undersøge mysteriet. Hurtigt begynder alle skeletterne at vælte ud af skabene, og Blanc mistænker, at mysteriet stikker dybere end blot skærmydsler i en dysfunktionel familie.

En ekspedition til Mars går galt, da astronauten Mark Watney bliver fanget i en voldsom storm. Hans kolleger tror, at han er død, og de rejser tilbage til Jorden uden ham, men Mark har overlevet og er nu strandet alene på den ugæstfri røde planet. Han må klare sig med et minimalt forråd og bruge al sin energi og forstand på at finde en måde at overleve på. Samtidig skal han finde en metode, som han kan bruge til at sende nødsignaler til Jorden. Men selvom det lykkes ham at få sendt signalerne, vil det tage flere år for NASA at få sendt en redningsmission til Mars. Hvad skal han stille op?

Mere end et årti er gået, siden Jake Sully tog til Pandora og fandt kærligheden med Na'vien Neytiri. To er blevet til en familie med drengene Neteyam og Lo'ak samt døtrene Tuk og Kiri. Men lykken får en brat ende, da menneskene - anført af Jakes ærkefjende Quaritch - atter ankommer for at kolonisere planeten. Midt i krigen indser Jake, at han er fjendens hovedmål, og at hans familie først er i sikkerhed, hvis de flygter. Dette bliver starten på et nyt eventyr, da familien rejser til et ø-rige, hvor hav-na'vierne bor.

Den 22-årige Scott Pilgrim bor i Toronto og spiller - rådden - bas i bandet Sex Bob-omb. Af mangel på bedre dater han gymnasiepigen Knives, der er skudt i ham. Men da han får øje på den seje amerikaner-chick Ramona til en fest, sætter han alt ind på at vinde hendes hjerte i stedet. Også selv om det betyder, at han skal dyste mano-a-mano mod Ramonas syv dødbringende ekskærester!

Et sted i slutningen af 1980'erne møder vi den gudesmukke, unge børsmægler Patrick Bateman. Han er kun syvogtyve somre, elsket af venner, kæreste og sekretær, kendt som Wall Streets rare fyr og en rigtig 'boy next door'. Men om natten skifter han karakter og myrder og torterer prostituerede i flæng. Volden udarter sig og snart melder spørgsmålet sig om, hvor meget er Patricks egen fantasi og hvor meget er virkelighed.

Tre teenageveninder får tilbudt et lift efter en fødselsdagsfest. Men manden bag rattet er en vildfremmed, Kevin, som bortfører Claire, Marcia og Casey og låser dem inde i en kælder. Her går det op for pigerne, at Kevin lider af galopperende personlighedsspaltning. For at slippe fri må pigerne prøve at tale en af hans 23 identiteter til fornuft, førend den 24. og grusomste personlighed indfinder sig.

Året er 1997, og med en kæmpe mur rundt om Manhattan har man omdannet øen til et kæmpe ruinfængsel for landets mest forhærdede kriminelle. En god ide, indtil USA's præsident styrter ned på fængselsøen. Snake Plissken bliver tilbudt sin frihed, hvis han finder præsidenten og et tophemmeligt bånd. Hvis ikke, bliver han henrettet. Et tilbud, der er svært at afslå.

Stenalderfamilien Crood jagter i flok om dagen og gemmer sig i en hule om natten. Teenagedatteren Eep længes efter at se den store verden, og da et jordskælv tvinger familien fra deres hjem, får hun endelig chancen. Far Grug er meget skeptisk, da den flotte Guy slutter sig til deres lille gruppe. Ikke alene har Guy kig på Eep, men hans ideer om verden er også mere progressive, end Grug bryder sig om.

En families ferie i en luksuriøs lejebolig tager en uventet drejning, da et cyberangreb får deres enheder til at gå ned – og pludselig står der to fremmede ved døren.

Songbird er en amerikansk science fiction-thrillerfilm fra 2020 baseret på COVID-19-pandemien. Det er instrueret af Adam Mason, der skrev manuskriptet med Simon Boyes og produceret af Michael Bay, Adam Goodman, Andrew Sugerman og Eben Davidson

Tommy Cowley er pludselig alenefar, da hans kone bliver brutalt overfaldet af en gruppe mystiske, hætteklædte, vilde børn. Nu lider han af agorafobi (frygt for store områder) hvilket ikke gør livet i hans dystre, faldefærdige boligblok nemmere - denne trøstesløse cementjungle giver ham masser at frygte og det bliver ikke bedre, da han opdager, at de hætteklædt børn stadig er ude efter ham! Han må se sin frygt i øjnene og vende tilbage til stedet, hvor det hele gik galt, blokken der er kendt som The Citadel.

Kate og hendes britiske kæreste Big Al sælge håndvåben på gaderne i New York. Hun er smart, stilfuld og selvsikker, men alle, der efterlader hende, når Al, i en jaloux og selvoptagede raseri, slår hende. Tre venner opmuntre hende genopretning: Vic, en kvinde, der gerne vil være Kates elsker; Reilly, der kører med Al men også er tiltrukket af Kate og frastødt af Al vold; og, Liz, rådgiver tildelt Kate fra en voldsramte-kvinders program. Vic og Reilly taler om at dræbe Al, Liz giver pep samtaler; Kate er stadig bange. Will Als trussel og Kate afhængighed hold svaje?