Ki-woo bor sammen med sin familie i Seouls slumkvarter, hvor de lever af småsvindel. Han får tilbudt at undervise rigmandsdatteren Da-hye, men først skal hans søster lige lave et eksamensbevis. Hurtigt får familien Kim erstattet Park-familiens personale, men en uventet trussel lurer. Komedie-thrilleren er en skarp kritik af samfundets stigende ulighed.

I en nær fremtid er Jordens ressourcer udpinte, og menneskehedens dage er talte. Men så opdager videnskaben et ormehul, som muliggør rejser gennem tid og rum. Ingeniøren og enkemanden Cooper melder sig til at drage ud i det ukendte for at finde et frugtbart levested for menneskeracen i en anden galakse - også selv om det betyder, at han må forlade sine teenagebørn i et uvist antal år.

Ensomme Jojo på 10 år er medlem af Hiltlerjugend, hvor de andre unge nazister driller ham. Men hans usynlige ven Adolf Hitler giver ham nyt mod. Da Jojo opdager, at hans enlige mor skjuler en ung, jødisk pige på loftet, bliver hans verden vendt på hovedet. Kan Jojo holde fast i sin fanatiske nationalisme? Ærkefjenden virker jo meget sød...

Med søde drømme om en skuespillerkarriere i bagagen lander Betty i Hollywood, hvor hun har lånt sin tantes tomme hus som base i sin søgen efter lykken. Men huset er ikke tomt. En fortumlet og forslået kvinde har søgt tilflugt i bygningen. Hun husker kun brudstykker af nattens begivenheder. Noget med at hun sidder i en bil... at chaufføren sigter på hende med en pistol... at de pludselig bliver ramt af en anden bil. Resten er uklart og tåget. Eneste spor er en pung propfyldt med dollars. Sammen starter de jagten på sandheden. En søgen, der bringer dem i nærkontakt med hårdkogte gangstere, slibrige filmfolk og andre udskud i Hollywoods mørke afkroge.

Den skruppelløse Lou bliver ved et tilfælde en del af den branche, hvor fotografer ræser rundt om natten for at filme ulykker og kriminalitet, som de kan sælge til sensationslystne tv-stationer. Lou er som skabt til det arbejde, han har intet moralsk kompas, men vil gøre ALT for at få de rigtige optagelser i kassen. Han danner en alliance med den ambitiøse tv-redaktør Nina, der viser hans ting i jagten på gode seertal. Er der intet, der kan stoppe dem?

Filmen skildrer den tyrkiske by, Istanbul, gennem en række kattes øjne. Filmen skildrer udviklingen i den gamle metropol, og med forandringen følger måske mindre plads til de firbenede kæledyr.

'Elvis' handler om musikeren Elvis Presley og hans forhold til manageren, Oberst Tom Parker. Historien dykker ned i den komplekse dynamik mellem Presley og Parker, der strækker sig over 20 år - fra Presleys’ fremgang til berømmelse, til hans stjernestatus. Centralt for den rejse er en af de mest betydningsfulde og indflydelsesrige personer i Elvis' liv, Priscilla Presley.

Ron Stallworth, en afrikansk-amerikansk politimand fra Colorado, lykkes succesfuldt af infiltrere den lokale Ku Klux Klan-afdeling.

Bob Fosses energiske fortælling om instruktøren/koreografen Joe Gideon, der er ved at arbejde sig selv ihjel midt i et inferno af stoffer, kvinder og sprut, har ikke mistet en smule af sin intensitet over årene. Gideon skal stable et stort show på benene samtidig med, at han er i gang med at klippe en spillefilm sammen, men hans arbejde og privatliv koger sammen - og koger over – indtil Gideon bliver overbevist om, at han snart skal dø

THE BANSHEES OF INISHERIN ligger på en afsidesliggende ø ud for Irlands vestkyst og følger livslange venner Padraic (Colin Farrell) og Colm (Brendan Gleeson), som befinder sig i en blindgyde, da Colm uventet sætter en stopper for deres venskab. En lamslået Padraic, hjulpet af sin søster Siobhan (Kerry Condon) og den urolige unge øboer Dominic (Barry Keoghan), bestræber sig på at reparere forholdet og nægter at tage nej som svar. Men Padraics gentagne indsats styrker kun hans tidligere vens beslutsomhed, og da Colm stiller et desperat ultimatum, eskalerer begivenhederne hurtigt med chokerende konsekvenser.

Instruktøren og skuespilleren Yasuke Kafuku plejer et på én gang platonisk og lidenskabeligt forhold til sin hustru gennem 20 år, manuskriptforfatteren Oto. De udklækker idéer, mens de har sex eller kører ture i bilen, som er mere end bare et transportmiddel for parret. Men under den harmoniske overflade ulmer konflikterne, og en chokerende hændelse bliver springbrættet for Ryûsuke Hamaguchis kontemplative og lavmælt følsomme road trip.

Den lille familie - far, mor og to børn - lever isoleret ude på landet uden kontakt til de få andre mennesker, som har overlevet invasionen. De har indrettet deres hverdag efter, at alt, hvad de fortager sig, skal foregå i fuldstændig stilhed. For mystiske og dødsfarlige væsner, som angriber ved den mindste lyd, strejfer rundt.

Den skruppelløse spekulant Auric Goldfinger truer verdensøkonomien, og derfor bliver den hemmelige britiske agent James Bond sat til at undersøge ham. Under arbejdet med at finde ud af Goldfingers planer bliver Bond udsat for en dødbringende laserstråle, Goldfingers asiatiske håndlanger Oddjob, der bruger sin bowlerhat til at sætte sine fjender ud af spillet, og ikke mindst den sexede kvindelige pilot Pussy Galore. Snart går det op for Bond, at Goldfinger har planer om at bryde ind i USA's gulddepot Ford Knox. Det er en plan, som Bond bliver nødt til at stoppe.

Politibetjenten Asger Holm besvarer et 112 opkald fra en kidnappet kvinde. Da forbindelsen pludselig bliver afbrudt starter en nervepirrende jagt på kvinden og hendes kidnapper. Med telefonen som eneste redskab kæmper Asger imod tiden for at redde kvinden. Men snart viser det sig, at forbrydelsen er større end Asger først troede.

Dani og Christian er et ungt amerikansk par, hvis forhold hænger i en tynd tråd. Efter en familietragedie inviterer den sørgende Dani sig selv med på Christian og vennernes tur til Midsommerfejring i en afsidesliggende svensk landsby. Det, der begynder som en afslappende sommerferie i det soloplyste Sverige tager hurtigt en mørk drejning, da landsbyboerne inviterer deres gæster til at deltage i festlighederne, som tager det svenske paradis i en mere og mere foruroligende retning. Fra den visionære instruktør Ari Aster kommer et stærkt foruroligende eventyr, hvor mørkets rædsler udfoldes i klart dagslys.

En alkoholiseret advokat hægter sig på to deltids-pushere, som har motorcykler som deres store hobby. I jagten på den amerikanske drøm kører de fra Californien til New York, får en smagsprøve på de sociale forskelle, samt udøver en intens søgen på meningen med livet. Oplev de ucensurerede 60'ere i dette filmiske mix af stoffer, sex og tilbagelænede politikere.

Tidligere vicepræsident Al Gore har forladt politik og i stedet blevet forkæmper for begrænsning af drivhuseffekten. Gore fortæller om den globale opvarmning, hvorfor den er opstået, hvilke konsekvenser den har, og hvad borgere og regeringer kan og bør gøre.

Filmen 'Annie' handler om den forældreløse Annie, der bor hos sin onde plejemor. Hun har haft et hårdt liv og har lært at begå sig på gaden i New York. En dag bliver hun adopteret af rigmanden Stacks som en del af hans pressekampagne for at blive borgmester. Annies humør og positive attitude får snart påvirket den kyniske rigmand, og alle omkring hende.

The film follows Agustina as she finds the videotapes that her father Jaime recorded before the accident that took his life. The family secrets surrounding Jaime push Agustina to get involved. Her search will reveal a story marked by sexuality and political activism.