Den excentriske millionær John Hammond inviterer to dinosauruseksperter til sin forlystelsespark på en ø ud for Costa Ricas kyst. Ved at klone DNA fra forhistoriske insekter har han skabt levende dinosauruser. Sammen med Hammonds to børnebørn og kaosteoretikeren Ian Malcolm får de to eksperter en tur gennem parken i en computerstyret bil. Undervejs bliver øen ramt af en tropisk storm. Strømsvigt for de store dyr til at gå amok.

Den mystiske Driver er stuntmand i Hollywood om dagen, og om natten hyres han til at køre flugtbiler under brutale røverier. Han er en enspænder, men forelsker sig alligevel i sin smukke nabo Irene, som har problemer med sin forbryderiske mand Standard. Driver tager et job, som skal skaffe penge til at hjælpe Irene, men kuppet går galt. Nu må Driver kæmpe for den kvinde, han elsker, og for sit eget liv.

Den tidligere CIA-agent Bryans værste mareridt bliver til virkelighed, da hans teenagedatter tager på rundtur i Europa sammen med en veninde. Mens Kim taler i telefon med Bryan fra en lejlighed i Paris, bliver pigerne overfaldet og bortført af albanske gangstere. Nu kaster Bryan sig ud i et kapløb med tiden for at finde pigerne, før de sælges til prostitution i et fjernt land og forsvinder for evigt.

I action-dramaet 'End of Watch' har politiassistenterne Taylor og Zavala til opgave at patruljere i den kriminalitetsplagede bydel South Central i Los Angeles. De har arbejdet tæt sammen i årevis og er blevet bedste venner, med alt hvad det indebærer af smådrillerier og provokationer i patruljevognen. Men så snart politiradioen kalder, afløses humor af alvor, og de to betjente må udvise kynisme og professionalisme, hvad enten det er husspektakler, ildebrænde, skyderier eller andre forstyrrelser af ro og orden.

Mesterdetektiven Sherlock Holmes er tilbage, og denne gang møder han og hans tro væbner, Dr. Watson, deres ærkefjende, den glatte såvel som diabolske professor Moriarty, i en kamp på liv og død.

I 1947 besættes den norske videnskabsmand Thor Heyerdahl af tanken om, at øriget Polynesien blev befolket via både fra Peru. For at bevise teorien bygger han en flåde på gammeldags manér, så han kan gøre peruvianerne den 8000 km lange tur efter. Sammen med fem venner og en papegøje stævner Heyerdahl ud på en eventyrlig færd, hvor uvejr, hajer og nagende tvivl plager den lille besætning.

Året er 2072 og tidsrejser er mulige, men kun tilgængelige på det sorte marked. Organiserede kriminelle benytter dem til at sende fjender 30 år tilbage i tiden, hvor en lejemorder, en såkaldt looper, venter på at slette alle spor efter ofrets eksistens. Joe er looper og lever fedt af jobbet - indtil hans fremtidige jeg sendes tilbage i tiden.

En talentfuld ung kvinde, Rhoda Williams, med alle muligheder foran sig, får sin skæbne ændret radikalt, da hun en en brandert kører en mor og hendes barn ihjel. Efter at have udtjent sin straf vender hun tilbage og tager et rengøringsjob på sin gamle skole. Hun møder manden, John, hvis familie hun dræbte, og uden at afsløre sig selv begynder hun at hjælpe ham ud af den sump han efterfølgende er sunket ned i. Samtidigt bliver det afsløret, at en hidtil ukendt planet er blevet opdaget. En planet, der ligner en kopi af jorden.

Fem mennesker likvideres på åben gade af en snigskytte. Politiet tror sagen er løst, da de fanger den mistænkte. Men han hævder sin uskyld og forlanger, at de finder Jack Reacher - en gådefuld tidligere militærpolitimand, der færdes uset i skyggerne. Reacher har et uafsluttet regnskab med den mistænkte og dukker selv op ud af det blå. Modvilligt går han med til at hjælpe forsvarsadvokaten Helen med at nå til bunds i sagen.

Om tre uger vil jorden blive tilintetgjort af en gigantisk meteor, og i panik over dette faktum forlades Dodge af sin kone. Ulykkelig over bruddet og udsigten til klodens snarlige udslettelse sidder han alene tilbage i sin lejlighed – lige indtil naboen Penny dukker op udenfor hans vindue. Penny er en sorgløs og temmelig verdensfjern brite, og Dodge finder ud af, at hun gennem længere tid har modtaget hans post. I bunken ligger et meget interessant brev fra en gammel ekskæreste, som gerne vil mødes med ham før det er for sent. Tynget af skyld over at have skjult brevet, beslutter Penny sig for at hjælpe Dodge med at opspore eks'en. Det umage par begiver sig nu ud på et mærkværdigt roadtrip – i en verden hvor ingen regler længere gælder og hvor radioen fejrer den nærtstående katastrofe med alle tiders største rockklassikere.

Scott Voss (Kevin James), som dyrkede brydning, da han gik på collage, er en 42-årig udbrændt biologilærer på et gymnasium. Da nedskæringer truer med at gå ud over nogle af skolens aktiviteter og sætter musiklærerens (Henry Winkler) job i farezonen, udklækker Scott en plan for at rejse penge penge ved at blive MMA-kæmper i sin fritid. Alle synes, at Scott er godt tosset - især skolesygeplejersken Bella (Salma Hayek) - men Scotts anstrengelser giver ham noget, han aldrig havde forventet: Han bliver en inspiration for sine elever og en sensation, som hele skolen samles om.

Året er 2018. Den yderste Dag er kommet, gået og har efterladt civilisationen, som vi kendte den, i ruiner. En hær af Terminators hersker nu i den post-apokalyptiske verden, hvor de dræber eller indsamler de få overlevende mennesker. Men de overlevende har organiseret sig i en modstandsbevægelse, der skjuler sig under jorden, hvorfra de lynhurtigt slår til mod den ellers totalt overlegne fjende. Terminatorne styres af det kunstige overvågningssystem, Skynet, der 14 år tidligere udviklede selvbevidst intelligens, hvorefter det helt uden varsel vendte sig mod sine skabere og udløste den atomare udslettelse mod den uforberedte klode. Kun én mand forudså katastrofen; en mand, hvis liv er tæt forbundet med menneskehedens skæbne, John Connor, der sammen med de andre overlevende nu står overfor den mørke fremtid, som han hele sit liv er blevet advaret imod. Men noget uforudset har rystet hans tro på, at menneskeheden har en chance for at vinde den ulige krig.

En tidligere CIA-agent (Aaron Eckhart) og hans forsømte datter (Liana Liberato) tvinges på flugt, da hans tidligere arbejdsgivere fjerner alle vidnesbyrd om hans eksistens og beordrer både ham og datteren likvideret som et led i en langtrækkende international sammensværgelse.

Douglas Quaid er en fabriksarbejder, som henvender sig til det revolutionerende firma "Rekall", der kan forvandle hans spionfantasier til realistiske erindringer, men proceduren går gruelig galt, så skellet mellem fantasi og virkelighed udviskes. Det ender med, at Quaid må tage flugten, mens hans verden ramler ned om ørerne på ham.

Eksstrømeren Billy Taggart kontaktes af New Yorks magtfulde borgmester, Hostetler. Hostetler mistænker sin kone for utroskab og hyrer Taggart til at skygge hende. Men snart opdager Taggart, at han blot er en brik i et giftigt politisk spil. Da han graver videre i sagen, kommer han på sporet af en skandale, som Hostetler for enhver pris vil skjule.

Umbrellas dødelige T-virus fortsætter med at hærge på jorden, hvor det forvandler sine ofre til kødflænsende udøde. Menneskehedens sidste og eneste håb, Alice, vågner i hjertet af Umbrellas mest hemmelige anlæg, og afslører mere af sin mystiske fortid. Uden noget sikkert tilflugtsted fortsætter hun med at jage de ansvarlige for viruset, en jagt som der fører hende verden rundt. Men det hun finder, vil tvinge hende til at ændre opfattelse om alt hvad hun engang troede var sandt.

Mega City i det 23. århundrede. Her har Dommerne magten, og den nidkære og barske Dommer Dredd er deres bedste mand. Dredds eneste ønske er at opretholde loven, hvilket ofte får konsekvenser for andre mennesker, skurke såvel som venligtsindede. Da en ondsindet Dredd-dobbeltgænger begynder at myrde løs blandt byens mediefolk, får Dredd for alvor problemer. Han skal både bevise sin uskyld og redde byen fra undergang.

Der er dømt politi-effektivitet af en helt særlig karakter, når særligt farlige kriminelle jagtes ud fra devisen 'alt er tilladt' i Nick Loves politi-thriller 'The Sweeney'. Filmen følger The Flying Squad – en særlig afdeling under det britiske politi, under ledelse af den geniale og drukfældige Jack Regan (Ray Winstone). Her er smæk for skillingen hver dag, og selvom succesraten ligger på 100%, er det ikke alle, der er tilfredse med Regans særegne arbejdsfacon. Afdelingen er under undersøgelse for deres ukonventionelle metoder, men da de får tip om, at der planlægges et kup af kæmpe dimensioner, sætter Regan bogstaveligt talt alt over styr, i hvad der ender med en forbryderjagt gennem et befolket London.

Selvom drengen Ghost kommer fra det høje nord opdrager indianerne i Wampanoag-stammen ham som var han deres egen. Ghost vokser op og bliver en frygtindgydende kriger lige i rette tid til at forsvare stammen mod endnu en invasion af de grumme vikinger.

Nicolas Cage spiller hovedrollen som den udødelige forbryder Milton, der flygter fra Helvede for at hævne sin myrdede datter og redde hendes kidnappede baby. Sammen med den hårdføre Piper (Amber Heard) begiver han sig ud på et vanvittigt hævntogt, alt imens han forfølges af en mystisk morder (William Fichtner), der har fået til opgave af Djævlen at bringe Milton tilbage i Helvede.