Ki-woo bor sammen med sin familie i Seouls slumkvarter, hvor de lever af småsvindel. Han får tilbudt at undervise rigmandsdatteren Da-hye, men først skal hans søster lige lave et eksamensbevis. Hurtigt får familien Kim erstattet Park-familiens personale, men en uventet trussel lurer. Komedie-thrilleren er en skarp kritik af samfundets stigende ulighed.
Et egoistisk postbud og en legetøjsmager danner et usandsynligt venskab, der giver glæde til en kold, mørk by, som desperat har brug for det.
Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.
Ensomme Jojo på 10 år er medlem af Hiltlerjugend, hvor de andre unge nazister driller ham. Men hans usynlige ven Adolf Hitler giver ham nyt mod. Da Jojo opdager, at hans enlige mor skjuler en ung, jødisk pige på loftet, bliver hans verden vendt på hovedet. Kan Jojo holde fast i sin fanatiske nationalisme? Ærkefjenden virker jo meget sød...
I midt-60'erne dominerer Ferraris lynhurtige biler det klassiske 24-timers løb i Le Mans. Men den visionære amerikanske bildesigner Carroll Shelby og den frygtløse britiske racerkører Ken Miles vil sætte en stopper for italienernes dominans. Sammen går de i gang med at bygge en bil for firmaet Ford, der skal tage kampen op med Ferrari.
I Nordfrankrig under Første Verdenskrig står to britiske regimenter til at blive udsat for et bagholdsangreb af tyskerne. Den eneste måde at undgå angrebet på - og redde 1600 soldaters liv - er at få en besked afsted til regimenterne gennem ingenmandsland med kurér. De to soldater Blake og Schofield får den vigtige og ekstremt farlige opgave. De må nu, i et kapløb med tiden, forsøge at kæmpe sig gennem mudder, lig og pigtråd for at levere beskeden - og redde de mange engelske soldaters liv.
Filmen handler om fire søstre, som bor sammen med deres forældre i Nordamerika, under den amerikanske borgerkrig. Deres far er præst og melder sig som feltpræst under krigen, hvilket har stor påvirkning på familiens hverdag.
Da den velhavende krimiforfatter Harlan Thrombey findes med halsen skåret over på sin 85-års fødselsdag, er alle medlemmerne i hans familie under mistanke, og den excentriske detektiv Benoit Blanc tilkaldes anonymt for at undersøge mysteriet. Hurtigt begynder alle skeletterne at vælte ud af skabene, og Blanc mistænker, at mysteriet stikker dybere end blot skærmydsler i en dysfunktionel familie.
Frank Sheeran er en hustler og lejemorder, som arbejdede sammen med nogle af de mest berygtede personer i det 20. århundrede. Over flere årtier fortælles historien om et af de største uløste mysterier i amerikansk historie, nemlig forsvindingen af den legendariske fagforeningschef Jimmy Hoffa. Filmen viser den storslåede rejse gennem den organiserede kriminalitets indre systemer, stridigheder og politiske forbindelser.
To fyrmestre, den erfarne Thomas Wake og den nyankomne Ephriam Winslow, bevæger der langsomt sig mod vanviddets rand.
Bag Vatikanets mure konfronteres den konservative Pave Benedict med den liberale og frisindede Pave Frans. Det udvikler sig til et venskab og baner vejen for et historisk vendepunkt for den katolske kirke. Filmen emmer af veloplagt dialog og morsomme replikudvekslinger de to mænd imellem. Selvom dramaet er morsomt, er det dog bl.a. også alvorlige emner de to mænd diskuterer. Alt fra ensomhed til religion og tro, men også mindre tunge emner som fodbold og gode pizzaer.
Romantik, mystik og eventyr væves sammen, da en ung mand forelsker sig, og en afskåret hånd leder efter sin ejer i Paris i denne fascinerende animationsfilm.
Los Angeles, 1969. Rick Dalton var stjerne i en western-tv-serie, men tiderne skifter, og Rick er nervøs for, at hans tid er forbi. Den afslappede Cliff Booth er Rick's stuntman og bedste ven. De er hinandens eneste familie. Rick er nabo til Roman Polanski, Hollywoods hotteste instruktør. Alt, hvad Rick drømmer om, er at blive en del af filmbyens inderste cirkel ligesom Polanski. Det er så tæt på - og alligevel så langt borte.
Det klaverspillende vidunderbarn Reginald Dwight finder inspiration i både Elvis Presley og Bach, og da han som ung mand går i partnerskab med sangskriveren Bernie Taupin, indspiller han sin debutplade under aliasset Elton John. Den efterfølgende succes og verdensberømmelse, alkohol- og stofmisbruget, og de mange op- og nedture tager dog hårdt på den følsomme og anerkendelseshungrende Reginald.
'Uncut Gems' handler om en karismatisk jueveler fra New York, der er på udkig efter sin næste store kup. Han satser alt, men han presses fra alle sider, og må både balancere familie og modstandere, mens han skal udføre en nærmest umulig opgave.
The story of Rudy Ray Moore, who created the iconic big screen pimp character Dolemite in the 1970s.
Året er 1968, og den legendariske entertainer Judy Garland forbereder sig til en række shows i London. Hun charmerer musikere, venner, fans og sin kommende, femte ægtemand, Mickey, men hendes indre skrøbelighed slår revner i den pæne facade. Judy er kun 46 år gammel, men har allerede levet et langt, turbulent liv i showbusiness. Ingen aner, at det hele er forbi om få måneder. Præstationen som Judy Garland udløste en Oscar til Renée Zellweger.
Der er vrede og rivalisering i luften, da tre voksne søskende samles i New York for at kæmpe med deres kunstnerfar og hans arv.
Efter at have fingeret sin død rekrutterer en teknologimilliardær et team af internationale agenter til en frygtløs og blodig mission for at vælte en brutal diktator.
Kejseren er i live! Vi troede den modbydelige onde Sith døde, da han faldt i reaktorskakten på Dødsstjernen under Slaget ved Endor, men hans intense ondskab og kendskab til 'The Force' mørke side har gjort det muligt for ham at komme tilbage, og nu har han udset sig Kylo Ren til at være den skarpe klinge, der skal fælde modstandsbevægelsen én gang for alle. Rey, den sidste Jedi, er vores eneste håb. Mens hun kæmper med at kontrollere 'The Force' og acceptere sin rolle i galaksens skæbne, forsøger hendes venner Finn og Poe Dameron at finde frem til Kejserens hemmelige base.