Den omrejsende tandlæge og dusørjæger dr. King Schulz er Det Vilde Vestens mest veltalende mand. Han er også lynende hurtig med en revolver, og da han befrier den sorte slave Django, har han tilmed fået en partner. Sammen går makkerparret i gang med jagte eftersøgte forbrydere, men den største udfordring bliver at redde Django's kone ud af den brutale plantageejer Calvin Candie's kløer.

Ann er prinsesse og keder sig bravt. På en rejse til Rom pjækker hun fra sine officielle pligter og tager ud for at opleve byen incognito. Hun møder journalisten Joe, der får færten af en god historie, og derfor lader som han ikke genkender hende. Joe tilbyder at vise hende den evige stad og bliver i processen forelsket til op over begge ører i den dejlige prinsese.

Den 12-årige Ofelia rejser med sin gravide mor til skovene i det nordlige Spanien for at bo hos morens nye mand Vidal, en sadistisk kaptajn i Francos hær. Da Ofelia udforsker en stor stenlabyrint, viser den sig at være hjem for skovguden Pan. Pan overbeviser hende om, at hun er prinsesse i et hemmeligt undergrundsrige. Hvis Olfelia ønsker at vende tilbage til sit kongerige, så må hun udføre tre livsfarlige opgaver.

Panserkrydseren Potemkin skildrer mytteriet i Sortehavsflåden i 1905 og den efterfølgende folkelige opstand mod zarstyret. Filmen var oprindeligt et bestillingsarbejde - et stykke sovjetisk propaganda, der skulle markere revolutionens spæde begyndelse og endelige sejr tyve år senere. Da matroserne på panserkrydseren Potemkin får leveret råddent, maddikebefængt kød til deres suppe, begynder oprøret mod de tyranniske officerer, og det lykkes matroserne at få kontrol over skibet. Matrosen Vakulinchuk, som har stået i spidsen for mytteriet, bliver skudt af en officer under oprøret, og skibets besætning tager hans lig med ind til havnebyen Odessa, hvor han bliver lagt lit de parade. Rygterne om mytteriet spredes hurtigt. Folk strømmer til for at vise sympati med oprørerne og samles på Odessatrappen.

Da en tornado rammer det triste Kansas, bliver den forældreløse Dorothy blæst til det farvestrålende land Oz. Hun kommer til at fornærme en ond fe, men bliver beskyttet af sine røde sko. Den gode fe råder hende til at tage til Emerald City, hvor Troldmanden måske kan hjælpe hende. På vejen bliver hun venner med et fugleskræmsel, der er dummere end vådt bølgepap, en blikmand, der ikke har noget hjerte og en løve, der mangler mod. Troldmanden beder dem, om at få fat i den onde fes kost.

Joseph er 11 år gammel og på vej til skole med en gul stjerne syet ind til brystet på sit tøj. Dagligt bliver han både hånet og hjulpet af folk i byen. Mellem venlighed og modvillighed har han og familien lært at klare sig i det tysk-besatte Paris i Montmartre-kvarteret, og de lever trods trængslerne et forholdsvis sikkert liv. Det er de i hvert fald overbevist om indtil morgenen den 16. juli 1942, hvor den skrøbelige tilværelse krakelerer. Fra Vélodome D'Hiver, hvor 13.000 jøder stuves sammen i en kæmpe arena, til lejren Beaune-La-Rolande og fra Vichy til terrassen på Berghof følger filmen ofrene og bødlerne for et af 2. verdenskrigs sorteste kapitler.

Under 2. Verdenskrig er en gruppe uregerlige britiske soldater sat i en af de allieredes fangelejre i mellemøsten. Den brutale Bert Wilson kører lejren med jernhånd, og fanger bliver sat til den ene meningsløse opgave efter den anden. Da fangernes talsmand Joe Roberts brokker sig, bliver han mål for yderligere straffearbejde. Men Joe er ikke sådan lige at knække og modstanden i lejren vokser.

Efter at have reddet den smukke Rosalie fra et overfald bliver sømanden Michael O’Hara hyret til en yacht, der tilhører hendes rige, men delvis invalide mand, Arthur Banister. Under turen fra New York til San Francisco bliver O’Hara forelsket i Rosalie. Samtidig får han et usædvanligt tilbud af Bannisters kompagnon George Grisby, men bliver snart anklaget for mord og befinder sig midt i et dødeligt og kompliceret drama af svindel og bedrag.

A ghost and a French marquis wander through the Winter Palace in St Petersburg, encountering scenes from many different periods of its history.

Programdirektøren for en lille TV-station opdager et mystisk TV signal, fyldt med vold og drab. Hans chef beordrer ham til at vise, det, og snart løber både kanalen, og hans liv, af sporet.

Sammen med sin teenagesøn Pietro (Pietro Castellito) rejser den italienske professor Gemma (Penelope Cruz) til Sarajevo, hvorfra de begge flygtede for 16 år siden. Pietros far, fotografen Diego (Emile Hirsch), blev tilbage og døde senere. Sammen med sin gamle ven Gojco (Adnan Haskovic) mindes Gemma de forfærdelige krigsbegivenheder i Sarajevo. Samtidig må hun fortælle sin unge søn, at hun rent faktisk aldrig har været i stand til at få børn.

På et slot med havudsigt fejrer Justine og Michael deres bryllupsfest, men ud på de små timer begynder Justines depression at sætte ind. Desuden synes en stjerne på himlen at nærme sig Jorden med faretruende hast. Justines søster, Claire, går i panik over menneskehedens snarlige undergang, men Justine reagerer stenroligt. I hendes melankolske optik går det jo som forventet, hvilket vil sige ad helvede til.

The story of Dulce, a mother who has encounters with apparitions inside her old house. She must decipher a mystery that could trigger a prophecy: the death of her family.

Velkommen til Dr. Raglan's klinik, du betaler for at komme ind, og du beder om nåde for at komme ud! Her havner psykotiske Nola, for at gennemgå Dr. Raglan's kontroversielle og eksperimentelle psykoterapi. Kort efter lamslås omgivelserne af et bestialsk mord, Nola's forældre myrdes, ligesom hendes datters lærerinde. Alle spor fører til klinikken.

Sy Parrish har fremkaldt film i 20 år. Kunderne i storcenteret kender ham som den ubetydelige, høflige mand ved skranken, men hvad de ikke ved, er at Sy i fremkalderrummet følger omhyggeligt med i kundernes liv?

Den lille by Tickle Cove har desperat brug for en permanent praktiserende læge - en betingelse for at sikre sig en lukrativ kontrakt, der vil give byen en ny fabrik og dermed masser af arbejdespladser. En af beboerne, Murray French (Brendan Gleeson), ser en mulighed, da han krydser veje med Dr. Paul Lewis (Taylor Kitsch). Murray skyr ingen midler og sætter hele byen i sving, for at skabe den perfekte illusion om at dette er drømmestedet for lægen. Don McKellar, der instruerede den fremragende Last Night (1998) og spillede med i The Red Violin, står bag kameraet på denne charmernede komedie.

På en øde gade i det sydlige London er sygeplejersken Sam blevet overfaldet af en bande teenagere: Pest, Dennis, Jerome, Biggz og deres anfører Moses. I nærheden ralder noget fra himlen ned gennem taget på en bil. Braget giver Sam mulighed for at slippe væk, mens knægtene undersøger nedfaldsstedet. Det viser sig at indeholde noget mystisk.

I action-komedien 'This is the End' holder en gruppe Hollywood-stjerner en fest i James Francos hus på selveste dommedag. 'This Is the End' er skrevet og instrueret af Seth Rogen og Evan Goldberg, som tidligere har arbejdet sammen på manuskripterne til 'Superbad', 'Pineapple Express' og 'The Green Hornet'.

Et lykkeligt forhold og et komfortabelt job bliver betydningsløst for Alice Loudon (Heather Graham), da hun møder den mystiske bjergbestiger Adam (Joseph Fiennes), som med sit gode udseende og sin farlige udstråling giver hende en seksuel tilfredsstillelse, hun aldrig har fået før. De bliver gift, uden at Alice kender sin mands baggrund, og snart begynder hun at modtage anonyme breve, der advarer imod ham. Danske Ulrich Thomsen har en rolle i filmen.

Alex is in love with Sandra since childhood but has never dared approach her.He asks Antoine, a lonely writer to help him seduce her, because in his time he was the only one to conquer the heart of the mother.