Chihiro og hendes forældre er på vej til deres nye hjem, men da hendes far forsøger med en genvej havner familien på en øde, mudret landevej. Som i et drømmesyn når de frem til en forladt forlystelsespark og en restaurant fyldt med mad, men uden gæster og personale. Mens forældrene kaster sig over maden, fornemmer Chihiro en fare og som mørket falder på oplever hun til sin skræk, at området er fyldt med ånder og hendes forældre forheksede. Snart får hun hjælp af den mystiske dreng Haku i et overdådigt eventyr fyldt med spænding, sjov og uhygge

Efter over 30 års tjeneste som en af Flådens bedste piloter befinder Pete ”Maverick” Mitchell sig præcis, hvor han hører til: Han presser sig til sin yderste grænse som vovemodig testpilot og undgår med held de forfremmelser, der ville betyde, at han skulle blive på jorden. Da han pludselig ender som instruktør for en gruppe unge Top Gun piloter, som skal trænes til en mission, hvis lige ingen levende pilot nogensinde har oplevet, står han ansigt til ansigt med løjtnant Bradley Bradshaw med øgenavnet ”Rooster”. Han er ingen ringere end søn af Mavericks gamle ven radarsporings-officer løjtnant Nick Bradshaw, bedre kendt som ”Goose”. Stillet over for en usikker fremtid og konfronteret med fortidens spøgelser bliver Maverick tvunget til at se sin egen dybeste frygt i øjnene, hvilket kulminerer i en mission, som kræver det ultimative offer af dem, der bliver udvalgt til at udføre den.

Los Angeles 2019. En flok oprørske replikanter er vendt tilbage til jorden og skjuler sig i storbyen. Dusørjægeren Deckard skal skaffe dem af vejen. Undervejs forelsker han sig i den smukke, sorthårede Rachael, som måske - måske ikke - er replikant. Kærlighedshistorien kaster et nyt lys over hans arbejde og gør det sværere for ham i slutopgøret med replikanternes leder.

Chris og Rose har nået det stadie i deres forhold, hvor det er på tide at hilse på svigerforældrene, så Rose inviterer Chris på weekend hos sine forældre. Roses familie er ekstremt imødekommende, og i starten læser Chris det som et nervøst forsøg på at tackle, at deres datter har fået en sort kæreste. Men efterhånden som weekenden skrider frem, bliver familiens opførsel mere og mere bizar.

'The Tomorrow War' handler om en mand, som bliver valgt til at være soldat i en fremtidskrig. Menneskelighedens overlevelse er nu afhængig af, at han kan konfrontere sin fortid.

Vi er i en nær fremtid. En dag bliver Grey Trace og hans kone overfaldet. Hun bliver dræbt og han bliver krøbling. Kort tid efter får han dog et tilbud han ikke kan afslå. Han kan få opgraderet sin krop takket være moderne teknologi og kunstig intelligens, så han kan gå igen og leve et normalt liv. Grey gennemgår proceduren og kommer på benene igen, men snart viser det sig, at der er en bagside af medaljen.

Deadpool er blevet en garvet dræber, der rejser verden rundt for at fjerne kriminelle fra jordens overflade. Da en yngre mutant bliver truet af den kyniske, hyperfarlige og ikke mindst tidsrejsende skurk Cable, må Deadpool indse, at han ikke kan tage kampen op alene. Han sammensætter derfor et broget hold af outsider-mutanter til at indgå i sin X-Force. For at fange Cable må Deadpool gå på kompromis med sit ikke ubetydelige ego og lære at være en del af en familie. Men der bliver ikke sparket mindre røv af den grund.

Efter at have været 29 år i næsten otte årtier har Adaline Bowman (Blake Lively) levede et ensomt eksistens, og aldrig tilladt sig selv at komme tæt på nogen, der kan afsløre hendes hemmelighed. Men efter et tilfældigt møde med den karismatiske filantrop Ellis Jones (Michiel Huisman) genantændes hendes passion for livet og romantikken. En weekend med Ellis forældre (Harrison Ford og Kathy Baker) truer med at afsløre sandheden og Adaline træffer en beslutning, der vil ændre hendes liv for altid

Den unge fyr 'Baby' arbejder som professionel flugtchauffør for gangsteren Doc. For at overdøve sin tinnitus, der stammer fra en ulykke i barndomsårene, har Baby altid sprød musik i øregangene, når han ræser fra gerningsstedet. Da Baby forelsker sig i servitricen Deborah, overvejer han for første gang at forlade det kriminelle miljø. Men Doc har andre planer med sin gulddreng

En dygtig og arrogant neurokirurg er impliceret i et biluheld. Ulykken medfører svære skader på hans hænder, og ingen læge ser ud til at kunne hjælpe, så i desperation søger han andre og mere alternative veje for at blive helbredt. Rejsen bringer ham til et mystisk tempel i Katmandu, hvor hans møde med den åndelige verden åbner sig op og giver ham indsigt i magi og mysticisme. Desværre er andre og mere ondsindede troldmænd i færd med at planlægge at overtage verdensherredømmet.

Kaptajn Ernest Krause leder en international konvoj af 37 skibe over Atlanten med tusindvis af soldater og tiltrængte forsyninger til de allierede styrker. Dette spændingsmættede krigsdrama er inspireret af virkelige hændelser fra 2. verdenskrig.

Den lille familie - far, mor og to børn - lever isoleret ude på landet uden kontakt til de få andre mennesker, som har overlevet invasionen. De har indrettet deres hverdag efter, at alt, hvad de fortager sig, skal foregå i fuldstændig stilhed. For mystiske og dødsfarlige væsner, som angriber ved den mindste lyd, strejfer rundt.

Tre teenageveninder får tilbudt et lift efter en fødselsdagsfest. Men manden bag rattet er en vildfremmed, Kevin, som bortfører Claire, Marcia og Casey og låser dem inde i en kælder. Her går det op for pigerne, at Kevin lider af galopperende personlighedsspaltning. For at slippe fri må pigerne prøve at tale en af hans 23 identiteter til fornuft, førend den 24. og grusomste personlighed indfinder sig.

Ægteparret Ed og Lorraine Warren, der har specialiseret sig i at uddrive paranormale fænomener, rejser i 1977 fra USA til det nordlige London. Her bor Peggy Hodgson, der er enlig mor til fire og skræmt fra vid og sans af de dæmoner, der hjemsøger det sociale boligbyggeri.

I Marvel Studios actionfyldte spionthriller "Black Widow" konfronterer Natasha Romanoff også kendt som Black Widow de mørkere dele af sin fortid, da en farlig sammensværgelse med bånd til hendes fortid opstår. Forfulgt af en kraft, der ikke vil stoppe for noget for at bringe hende ned, må Natasha håndtere sin historie som spion og de ødelagte forhold, der går tilbage fra længe før hun blev en Avenger.

Arthur Curry er halvt menneske, halvt havgud. Da hans oceaniske halvbror Orm truer med krig mod menneskeheden, fordi de forurener havene, rejser Curry med prinsesse Mera til undervandsriget Atlantis for at redde verden. Hun hjælper Aquaman i jagten på den magiske trefork, han skal bruge for at vinde kampen om magten i undervandsriget.

Den tidligere elitesoldat Robert McCall er gået under jorden og lever et stille og fredeligt liv i en forstad til Boston, men bliver trukket tilbage i ilden!

På vegne af det britiske imperium drager en af verdens sidste store opdagelsesrejsende, britiske Percy Fawcett, i starten af det 20. århundrede til Amazonas jungle for at kortlægge området mellem Brasilien, Peru og Bolivia. I junglen finder han spor på en hidtil ukendt, højt udviklet civilisation. På trods af, at de etablerede videnskabsmænd latterliggør ham og hans tese om et teknisk avanceret urfolk i junglen, bliver udforskningen til en besættelse for ham. Han tager nu tilbage til regnskoven for at bevise, at han har ret.

Den hårdhudede og garvede CIA officer Hurley bliver sat til at træne den unge rekrut, Mitch Rapp, der er knust efter at have mistet sin forlovede i et terrorangreb. Men før Mich kan færdiggøre sin træningen bliver de to sendt på mission for at opspore stjålet plutonium. De indleder en verdensomspændende jagt i kamp mod uret, og Rapp bliver tvunget til at se sin frygt og hævntørst i øjnene for at kunne løse opgaven med at optrævle et globalt netværk af terrorister.

Hunden Max lever godt med sin ejer på Manhattan i New York. En dag bliver hans verden vendt rundt, da ejeren kommer hjem med et ny hund. Pludseligt er den lille terrier ikke længere favoritten, og samtidig lægger en kanin skumle planer.