I en nær fremtid er Jordens ressourcer udpinte, og menneskehedens dage er talte. Men så opdager videnskaben et ormehul, som muliggør rejser gennem tid og rum. Ingeniøren og enkemanden Cooper melder sig til at drage ud i det ukendte for at finde et frugtbart levested for menneskeracen i en anden galakse - også selv om det betyder, at han må forlade sine teenagebørn i et uvist antal år.

Ved hjælp af tophemmelig teknologi kan Dom Cobb trænge ind i andres drømme og udtrække ideer fra deres natlige hjernespind. Men på sin seneste opgave bliver han hyret til at gøre præcis det modsatte. Cobb skal plante en idé i hjernen på forretningsmanden Saitos rival, Fischer. Drømmetyven indrullerer et helt hold af hjælpere til missionen, som naturligvis er endnu mere kompliceret, end den lyder...

Forestil dig, at den virkelige verden slet ikke er virkelig, men en gigantisk computer-genereret drøm! Hvad nu, hvis du tror, at du befinder dig i det 20. Århundrede, men i virkeligheden er i det 22. Århundrede? Og hvad nu, hvis du en dag vågner op af denne drøm, til en verden overtaget af maskiner, der for at bevare magten tapper energi fra din krop? Hvad er sandheden? Og når den finder dig, tør du så tro på den?

Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.

Tiårige Auggie er født med et deformt ansigt og har gennemgået mange operationer. Hidtil er Auggie blevet hjemmeskolet, men nu har hans forældre besluttet at sende ham i en rigtig skole. Det bliver en svær begyndelse, for nogle af de andre drenge driller Auggie, men efterhånden bliver han accepteret som den, han er.

Beretningen om den amerikanske videnskabsmand J. Robert Oppenheimer og hans rolle i udviklingen af atombomben.

Da Første Verdenskrig er på sit højeste kastes de to unge britiske soldater, Scofield og Blake udi en tilsyneladende umulig mission. I et kapløb mod tiden må de krydse fjendtligt territorie for at levere en besked, der vil forhindre et altødelæggende angreb på hundredvis af britiske soldater – heriblandt Blakes egen bror.

I april 1912 stævner den enorme luksusliner Titanic ud på sin skæbnesvangre jomfrurejse. Ombord forelsker den 17-årige overklassepige Rose sig i den fattige, fandenivoldske Jack, der har vundet sin billet i et spil kort. Ingen af dem aner, at 'skibet der ikke kan synke' har kurs mod katastrofen. James Cameron's episke drama gjorde Leonardo DiCaprio og Kate Winslet til superstjerner og modtog hele 11 Oscars - deriblandt priserne for bedste film og instruktion.

Los Angeles er kendt som byen, hvor drømme bliver til virkelighed. Skuespilleren Mia jagter sit livs filmrolle, men den lader vente på sig. Sebastian drømmer om en fremtid som jazzmusiker, men er tvunget til at tage ligegyldige jobs som hyggepianist. Da de to mødes, forelsker de sig hovedkulds. Men deres kærlighed og karriereplaner sættes på en hård prøve i den pulserende storby.

På sin femårs-bryllupsdag melder Nick Dunne sin smukke kone savnet. Over for politiet tegner Nick et rosenrødt portræt af parrets ægteskab, men efterhånden begynder billedet at krakelere, og Nick havner i mediernes skånselsløse søgelys. Snart stiller alle sig selv det samme spørgsmål: Slog Nick Dunne sin kone ihjel?

'Everything Everywhere All At Once' handler om Evelyn Wang, der sidder bøjet over skatteregnskabet, da hun pludselig kastes ud i et eventyr, hvor hun skal redde verden fra undergangen. Dette kan hun kun gøre ved at udforske andre universer, der forbinder hende med de liv, hun også kunne have levet. For Evelyn bliver livet aldrig det samme igen, og hvor meget hun selv står til at miste, kan kun fremtiden vise.

Filmen fortæller historien om to blikkenslagere fra Brooklyn, som er brødre og bedste venner: Mario, den modige, der altid er klar, og den evigt ængstelige Luigi, der helst vil blive, hvor han er. Det hele starter med at Super Mario brødrerene må se i øjnene at det går dårligt for deres VVS-forretning, hvilket bringer dem ud i et stormfuldt eventyr gennem Svampekongedømmet.

Filmen 'Ex Machina' handler om Caleb, en 24-årig programmør. Han arbejder hos verdens største internetfirma, og en dag vinder han en konkurrence, hvor præmien er at komme på en uges ferie i bjergene hos den menneskesky direktør for firmaet. Men da Caleb ankommer til landstedet finder han ud af at han er del af et underligt, men fascinerende eksperiment. Han skal interagere med verdens første rigtige kunstige intelligens. Som er i kroppen på en smuk robotkvinde.

Filmen handler om den 90-årige kæderygende ateist og alle de andre mærkværdige karakterer, som bor i hans afsidesliggende lille hjemby i den amerikanske ørken. Efter at have overlevet alle sine jævnaldrende venner befinder Lucky sig ved et af livets skel og drager ud på en rejse for at finde sig selv.

I 1960'ernes USA skal teenagepigen Baby sammen med sin familie tilbringe sommeren på et mondænt hotel, og det bliver en ferie, hun aldrig vil glemme. I de ansattes barakker bag hotellet lyder dragende toner af tidens rockmusik, og Baby's kvindelighed vækkes, da hun sniger sig ind og overværer de unges sensuelle dans - og forelsker sig i den flotteste af alle danserne, Johnny Castle.

På et topsikret anlæg i Maryland ankommer et amfibielignende væsen i lænker. Det kan måske bruges i den kolde krig mod russerne. Den ensomme og stumme Elisa og hendes kollega Zelda får til opgave at gøre rent i laboratoriet. Men langsomt udvikler Elisa og væsenet en forståelse for hinanden, der forandrer hendes liv for evigt.

Amazoneprinsessen Diana vokser op langt fra civilisationen på den skjulte, eksotiske ø Themyscira blandt krigeriske kvinder, hvor hun trænes til at blive en uovervindelig kriger. Men da piloten Steve nødlander i sit fly ud for øens kyst, vendes der op og ned på alting. Steve kan nemlig fortælle om den ukendte verden, der plages af rædslerne fra Første Verdenskrig, og Diana beslutter sig for, at hun må hjælpe den amerikanske soldat med at vinde kampen mod den tyske fjende. Selv om hun besidder overmenneskelige evner, er det først, da hun står side om side med mænd i en altafgørende krig, at hun opdager sine sande kræfter - og sin skæbne.

Desperate for an online following, a rideshare driver has figured out a deadly plan to go viral and he will stop at nothing to get his five minutes of fame.

'Insidious 4: The Last Key' er det fjerde kapitel i franchisen. Filmen følger dæmonologen Elise Rainier fra de tidligere film i serien, og denne gang er det hendes egen familie, der bliver hjemsøgt.

Using her skills of selling Internet and insurance deals, young call center employee Alice calls up elderly strangers and pretends to be their granddaughter in urgent need of money. As this trick quickly makes her rich, the film observes people and places in Zurich, all mysteriously connected to Alice’s business.