En psykisk handicappet far, der er adskilt fra sin datter, må bevise sin uskyld, da han fængsles for mordet på en kommandørs datter.

I 60'ernes USA hyres den italiensk-amerikanske udsmider Tony Lip som chauffør for den sorte klavervirtuos Don Shirley. Don skal på koncertturné, og det umage par må gøre brug af en rejseguide til, hvilke restauranter og hoteller der tager imod afroamerikanere for at sikre, at han ikke nægtes servering. Undervejs bliver Tony og Don konfronteret med deres egne fordomme, og de får øjnene op for alt det, de har til fælles.

Den 12-årige mexicanerdreng Miguel drømmer om at blive musiker, men det vil hans familie slet ikke høre tale om. Da han i smug vil deltage i et talentshow på De Dødes Dag, stjæler han en guitar fra den afdøde popstjerne Ernesto de la Cruz' gravsted. Men det skulle han aldrig have gjort! Miguel transporteres til dødsriget, hvor han må søge sine forfædres tilladelse til at vende hjem igen.

Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.

Tiårige Auggie er født med et deformt ansigt og har gennemgået mange operationer. Hidtil er Auggie blevet hjemmeskolet, men nu har hans forældre besluttet at sende ham i en rigtig skole. Det bliver en svær begyndelse, for nogle af de andre drenge driller Auggie, men efterhånden bliver han accepteret som den, han er.

Beretningen om den amerikanske videnskabsmand J. Robert Oppenheimer og hans rolle i udviklingen af atombomben.

Ensomme Jojo på 10 år er medlem af Hiltlerjugend, hvor de andre unge nazister driller ham. Men hans usynlige ven Adolf Hitler giver ham nyt mod. Da Jojo opdager, at hans enlige mor skjuler en ung, jødisk pige på loftet, bliver hans verden vendt på hovedet. Kan Jojo holde fast i sin fanatiske nationalisme? Ærkefjenden virker jo meget sød...

Efter med nød og næppe at have overlevet et angreb fra en drillende seriemorder, indgår mafiabossen Jang Dong-su et uventet partnerskab med betjenten Jung Tar-seok for at fange den sadistiske morder, som går under betegnelsen ”K”. ”The Gangster, the Cop, the Devil” er en nervepirrende og højspændt action-thriller, der allerede er så hypet, at Sylvester Stallone har den i kikkerten i forhold til et amerikansk remake.

I en nær fremtid bruger teenageren Wade Watts det meste af sit liv i en virtuel verden kaldet OASIS. Det samme gør størstedelen af verdens befolkning. Da skaberen af OASIS dør, efterlader han hele sin gigantiske formue inde i spillet - gemt som et såkaldt ”Easter Egg”. Millioner af brugere deltager i skattejagten, der involverer talrige referencer til computerspil og film fra 1980erne. Men ikke alle følger spillets regler.

Den sadistiske voldsmand Iosef, søn af den russiske mafiaboss Tarasov, bryder ind i den pensionerede lejemorder John Wick's hus, dræber hans hund og stjæler hans elskede Mustang. Det skulle han ikke have gjort. Iosefs handlinger sender nemlig John ud på et dødbringende hævntogt. Et hævntogt, der bringer ham op imod en sand hær af blodtørstige mordere, sendt ud af Tarasov.

For ti-årige Jess er livet en lang kamp op ad bakke; han er upopulær i skolen, hans forældre har ikke råd til at købe det nyeste og smarteste tøj til ham og Janice fra ottende er konstant ude efter ham. Men en dag flytter pigen Leslie ind i huset ved siden af og hun er også anderledes og udenfor. De bliver hurtigt gode venner og begynder at udforske skovene rundt om deres huse. Sammen skaber de et vidunderligt fantasiland kaldet Terabithia, hvor de er helte og bekæmper gnomer, kæmper og andre fantasimonstre. I Terabithia kan de klare alt, og pludselig er hverdagens problemer ikke længere uoverstigelige. Men den største udfordring af alle venter forude for Jess…

Amazoneprinsessen Diana vokser op langt fra civilisationen på den skjulte, eksotiske ø Themyscira blandt krigeriske kvinder, hvor hun trænes til at blive en uovervindelig kriger. Men da piloten Steve nødlander i sit fly ud for øens kyst, vendes der op og ned på alting. Steve kan nemlig fortælle om den ukendte verden, der plages af rædslerne fra Første Verdenskrig, og Diana beslutter sig for, at hun må hjælpe den amerikanske soldat med at vinde kampen mod den tyske fjende. Selv om hun besidder overmenneskelige evner, er det først, da hun står side om side med mænd i en altafgørende krig, at hun opdager sine sande kræfter - og sin skæbne.

Mike Wazowski har hele livet har drømt om at blive en "skræmmer", og nu har han chancen for at uddanne sig til én af slagsen på selveste Monsters University. Allerede i løbet af sit første semester på universitet kommer Mike dog i problemer, da han ser sig sur på den populære James P. Sullivan, også kaldet "Sulley". Deres rivalisering udvikler sig, og som konsekvens bliver de begge bortvist fra den eftertragtede skole. For at gøre ondt værre bliver de nødt til at samarbejde, og sammen med en flok udstødte forsøger de at gøre tingene gode igen.

Da hunden Max' ejer Katie bliver gift og får et barn, bliver Max' liv vendt på hovedet, og i overbeskyttende nervøsitet for barnets liv tager han med den lille familie på landferie. Her møder Max den ældre hyrdehund Rooster, som instruerer ham i at styre hans frygt, hvilket viser sig at komme Max til gode, da han kommer hjem igen: Han og de andre kæledyr må nemlig ud og redde en hvid tiger.

Oprørerne er nu i åben krig med styret. Dødsensfarlige fjender og svære moralske valg venter Katniss, da hun sammen med Gale, Finnick og den psykisk ustabile Peeta drager mod den krigshærgede hovedstad for at befri landets indbyggere og likvidere den tyranniske præsident Snow.

Rumskibet Hunter-Gratzner er nødlandet på en fjern planet. Svage nødsignaler bliver stadig sendt, og det tyder på, at der endnu er 10 overlevende. Blandt dem er Riddick - en bevæbnet og farlig fange. Planeten de er landet på består af ørken og ligger brandvarm og tør under hele tre sole. De overlevende firnder en ubeboet lejr, der virker forladt i al hast. Men da solen går ned og det er blevet bælgranvende mørkt dukker planetens øvrige beboere frem. Nu møder den hårdt prøvede gruppe en langt større fare end Riddick...

Den 21-årige cykelkurer Lara Croft sætter sig for at lede efter sin far, den excentriske britiske eventyrer lord Croft, der forsvandt syv år tidligere. Laras søgen fører hende til en ø ud for Japans kyst, hvor faderen sidst er set i live. Øen rummer en kejserindes gravkammer, som farlige mennesker er ude efter. Lara får brug for alt sit mod og sine evner som bueskytte for at overleve.

Champagne, rosenblade og levende lys. Alt er nøje planlagt for Kristen og James' romantiske ophold i sommerhuset. Men kl. 4 om natten banker det på døren og udenfor står en ung pige og spørger efter en de ikke kender. En sær og underlig hændelse, eftersom sommerhuset ligger langt ude på landet. Senere kommer hun igen, og det bliver starten på en lang og mareridtsagtig nat, hvor tre mystiske, maskeklædte personer terroriserer det unge par og presser dem helt ud på kanten af, hvad de troede de ville gøre for at overleve.

Hellboy bliver sendt til England for at hjælpe de lokale monster-jægere med at få has på tre kæmper, der pludselig er vakt til live. Det viser sig imidlertid, at langt ældre ondskab også er vendt tilbage; selveste Nimue, Bloddronningen, der næsten besejrede Kong Arthur. Med hende vækkes også en oldgammel profeti til live – en profeti om en dæmon, der skal sætte gang i Dommedag.

Stuntkøreren Johnny Blaze solgte sin sjæl til Djævlen for at redde sin kræftsyge far. Pagten forvandler ham til det flammende MC-skelet Ghost Rider, hver gang en skurk nærmer sig. For at få et afbræk fra sit lod som Helvedes håndlanger har Blaze nu søgt ly i Østeuropa. Men da Djævlen udser sig en ung dreng, han skal bruge til at erobre magten over de levendes verden, må Ghost Rider atter gi' den gas.