Chihiro og hendes forældre er på vej til deres nye hjem, men da hendes far forsøger med en genvej havner familien på en øde, mudret landevej. Som i et drømmesyn når de frem til en forladt forlystelsespark og en restaurant fyldt med mad, men uden gæster og personale. Mens forældrene kaster sig over maden, fornemmer Chihiro en fare og som mørket falder på oplever hun til sin skræk, at området er fyldt med ånder og hendes forældre forheksede. Snart får hun hjælp af den mystiske dreng Haku i et overdådigt eventyr fyldt med spænding, sjov og uhygge
Ki-woo bor sammen med sin familie i Seouls slumkvarter, hvor de lever af småsvindel. Han får tilbudt at undervise rigmandsdatteren Da-hye, men først skal hans søster lige lave et eksamensbevis. Hurtigt får familien Kim erstattet Park-familiens personale, men en uventet trussel lurer. Komedie-thrilleren er en skarp kritik af samfundets stigende ulighed.
Bretagne, 1760. Kunstneren Marianne skal male et portræt af den unge Héloïse. Maleriet skal sendes til Milano til Héloïse's kommende brudgom. Men hun vil ikke giftes, og Marianne må male hende i smug om natten, efter de har gået ture om dagen. Langsomt udvikler forholdet sig i en uventet retning, der ændrer alt for de to kvinder.
Beretningen om den amerikanske videnskabsmand J. Robert Oppenheimer og hans rolle i udviklingen af atombomben.
På en post-apokalyptisk jord lærer en robot, bygget til at beskytte livet for sin skabers elskede hund, om livet, kærlighed, venskab og hvad det vil sige at være menneske.
Mere end et årti er gået, siden Jake Sully tog til Pandora og fandt kærligheden med Na'vien Neytiri. To er blevet til en familie med drengene Neteyam og Lo'ak samt døtrene Tuk og Kiri. Men lykken får en brat ende, da menneskene - anført af Jakes ærkefjende Quaritch - atter ankommer for at kolonisere planeten. Midt i krigen indser Jake, at han er fjendens hovedmål, og at hans familie først er i sikkerhed, hvis de flygter. Dette bliver starten på et nyt eventyr, da familien rejser til et ø-rige, hvor hav-na'vierne bor.
Disney og Pixars “Inderst inde 2” vender tilbage til den friskbagte teenager Rileys sind, hvor hovedkvarteret pludselig er under nedrivning for at gøre plads til noget fuldkommen uventet: nye Følelser! Glæde, Triste, Vrede, Frygt og Afsky, som angiveligt længe har drevet et velsmurt maskineri, ved ikke, hvad de skal mene, da Bekymring dukker op. Og det ser ud til, at hun ikke er alene.
Da verden faldt, bliver unge Furiosa revet fra Mange mødres Grønne Sted og falder i hænderne på en stor Biker Horde ledet af Warlord Dementus. Da de fejer gennem ødemarken, støder de på citadellet, præsideret af The Immortan Joe. Mens de to tyranner kæmper for dominans, må Furiosa overleve mange prøvelser, da hun sammensætter midlerne til at finde vej hjem.
Ron Stallworth, en afrikansk-amerikansk politimand fra Colorado, lykkes succesfuldt af infiltrere den lokale Ku Klux Klan-afdeling.
Lee Chandler tager orlov fra sit job og rejser hjem til sin fødeby. Hans storebror er død, og til Lees store chok har han gjort Lee til værge for sin 16-årige søn. Snart står Lee ansigt til ansigt med sin fortid, hvor en tragisk fejltagelse adskilte ham fra sin kone og det lille fiskersamfund, hvor han voksede op. Kenneth Lonergan's roste drama udløste Oscars for bedste mandlige hovedrolle og bedste manuskript.
Otteårige Kevin's familie glemmer ham, da de drøner af sted på juleferie. Nu er Kevin helt alene hjemme, men pludselig får han uventet besøg. To klodsede indbrudstyve forsøger nemlig at bryde ind i huset, men Kevin er ikke tabt bag en vogn, og han begynder at tilrigge en lang række ubehagelige overraskelser til de uheldige tyve.
'Jungle Cruise' er baseret på Disneylands forlystelse ved samme navn, hvor en mindre flodbåd tager deltagerne gennem en eventyrlig jungle. Junglen er fyldt med både farlige dyr og krybdyr, og alt kan ske, da det labyrintlignende landskab også indeholder et overnaturligt element.
En handicappet, hjemmeskolet teenagepige begynder at mistænke, at hendes mors behandling af hende måske ikke er, som den skulle være. Hun begynder at tro, at hendes mor skjuler en dyster hemmelighed for hende.
Detektivfilmen 'Enola Holmes' følger teenagesøsteren til den velkende Sherlock Holmes og har 'Stranger Things'-stjernen Millie Bobby Brown som hovedpersonen Enola. En dag opdager Enola, at hendes mor er forsvundet. Hun begiver sig ud på sin egen jagt efter moren - en jagt, der giver hende statussen som superdetektiv, da hun opdager en farlig konspiration.
Kærlighedens veje er uransagelige og ikke altid lige praktiske. Det opdager en række meget forskellige londonere i tiden op til jul. Fra skoleknægten, der brænder varm på klassens kønneste pige, til den nyudnævnte premierminister, der falder pladask for sin unge assistent.
Dom Toretto (Vin Diesel) har trukket sig tilbage og lever et stille liv sammen med Letty og deres lille søn Brian. Men nye farer lurer lige rundt om hjørnet og for at redde dem han elsker mest, må Dom konfrontere synder fra fortiden. Sammen med resten af holdet skal han forsøge at stoppe en yderst effektiv snigmorder og topkører, som viser sig at være Doms bror, Jakob (John Cena). Justin Lin, som instruerede den tredje, fjerde, femte og sjette film i ”Fast & Furious”-serien, er tilbage som instruktør. Handlingen bringer holdet til London og Tokyo, Mellemamerika og Edinburgh og fra en hemmelig bunker i Aserbajdsjan til myldrende gader i Tbilisi. Undervejs genopstår gamle venner, tidligere fjender vender tilbage, historien bliver omskrevet og familien sat på prøve som aldrig før.
De Evige, en gruppe urgamle kosmiske helte, har beskyttet Jorden siden menneskets opståen. Nu må de samles igen for at beskytte menneskeheden mod dødbringende uhyrer.
Parret Guy og Prisca samt deres børn Trent og Maddox er på ferie sammen. Her giver deres hotel dem et tilbud om en tur til en særlig isoleret og meget idyllisk strand sammen med en håndfuld andre gæster. Idyllen bliver dog spoleret, da et kvindelig skyller i land, og gæsterne opdager, at der ikke er mobildækning, og det ikke er til at komme væk fra stranden igen! Og så opdager Guy og Prisca noget endnu mere chokerende: Deres børn er ved at blive store. Altså, de vokser for øjnene af deres forældre! Faktisk bliver alle på stranden meget hurtigt meget ældre. De bliver to år ældre for hver time, der går!
Efter et zombie-udbrud i Las Vegas satser en gruppe lejesoldater alt og vover sig ind i karantænezonen for at gennemføre deres største kup nogensinde.
I årevis huserede den overnaturlige morder Candyman i lejlighedskomplekset Cabrini Green. Nu flytter det unge par Anthony og Brianna ind i en nyopført bygning på grunden. Anthony's bror fortæller ham om legenden om Candyman. Og snart begynder en ny grusom voldsbølge.