Da U.S. Marshal Teddy Daniels ankommer til et fængselsagtigt hospital for sindssyge forbrydere på Shutter Island, tager hans forventeligt rutinemæssige opgave snart en dyster drejning. Under opklaringsarbejdet afslører Teddy den ene mere grufulde sandhed om øen end den anden, alt imens han må sande, at fortidens minder kan være svære at slippe af med.
Den omrejsende tandlæge og dusørjæger dr. King Schulz er Det Vilde Vestens mest veltalende mand. Han er også lynende hurtig med en revolver, og da han befrier den sorte slave Django, har han tilmed fået en partner. Sammen går makkerparret i gang med jagte eftersøgte forbrydere, men den største udfordring bliver at redde Django's kone ud af den brutale plantageejer Calvin Candie's kløer.
Carl Frederiksen er en 78-årig, pensioneret ballonsælger,der bestemmer sig for at opfylde sin drøm om et storslået eventyr. Ved hjælp af tusindvis af balloner bundet fast på sit hus flyver han af sted på sit livs rejse til Sydamerika. For sent opdager Carl at hans værste mareridt, en overenergisk 8-årig spejder ved navn Robert, ved et tilfælde er havnet på Carls veranda. Verdens mest umage par støder på ufremkommeligt terræn, uventede skurke og jungleskabninger, men møder også nye venner, for eksempel Doggi, en talende hund og Kenneth, den sjældne fugl der ikke kan flyve. Fanget i junglen sammen med Robert, opdager Carl at de største eventyr i livet ikke altid er som man forventer.
Llewelyn er på jagt, da han bliver vidne til et narkoopgør. Ingen overlever, og Llewelyn ser sit snit til at gafle en taske med to millioner dollars. Det sætter gang i en blodig voldsspiral. En iskold morder er på jagt efter pengene, og mens den lokale sherif forsøger at bremse volden, sporer morderen sig ind på Llewelyn. Coen-brødrenes intense thriller modtog fire Oscars, deriblandt for bedste film og bedste instruktion.
Nogle år ude i fremtiden er James Howlett, alias Logan eller Wolverine, langsomt ved at blive slået ihjel af sit adamantiumskelet, der før gjorde ham usårlig. Logan bor med sin syge mentor, Charles Xavier, og mutanten Caliban langt ude på bøhlandet, men der bliver alligevel ballade, da en ung pige, Laura, dukker op forfulgt af svært bevæbnede mænd. Laura viser sig at have evner, der forbinder hende til Logan.
Guden Loke agter at tilrane sig Den Kosmiske Kube, som vil give ham ubegrænset magt. Dét må for alt i verden ikke ske, for Loke er en skidt karl. SHIELD-organisationen indkalder derfor Thor, Captain America, Iron Man, Black Widow, Hawkeye og Bruce Banner/Hulk, idet kun en superheltealliance kan stå distancen mod Loke og hans hær. Imidlertid har superhelte også store egoer, som gør det svært at arbejde sammen.
Supersoldaten Steve Rogers, der blev optøet efter 70 års dvale, prøver stadig at tilpasse sig livet i det 21. århundrede. Da en kollega i regeringens anti-forbryderorganisation SHIELD bliver angrebet af den dødsensfarlige Winter Soldier, går Rogers i aktion som Captain America. Sammen med Black Widow opdager han en konspiration, der rækker langt ind i Washington D.C.'s magtkorridorer.
Deadpool er Marvel Comics mest ukonventionelle antihelt, og filmen fortæller historien om den tidligere Special Force agent og lejesoldat, Wade Wilson, der efter at være blevet udsat for et skrupelløst eksperiment, som efterlader ham med stærkt helbredende kræfter, udvikler alteregoet Deadpool. Bevæbnet med sine nye evner og en sort, skæv form for humor påbegynder Deadpool jagten på den mand, som næsten ødelagde hans liv.
Galaksens vogtere er blevet en slags rockstjerner, efter at de gav den onde Ronan smæk og reddede universet. Nu står nye fjender klar til at udfordre den sammenbragte gruppe af temperamentsfulde outsidere. Og deres kække leder Peter, alias Star-Lord, forbløffes, da han for første gang møder sin far, Ego, der er sin egen planet.
Det Galaktiske Imperium vil bygge et supervåben i det ydre rum. Våbendivisionens afdelingschef, Krennic, kidnapper videnskabsmanden Galen Erso, hvis forskning rummer nøglen til Dødsstjernens planetødelæggende kraft. En gruppe oprørere, anført af guerillasoldaten Saw Gerrera, vil stjæle plantegningerne til Dødsstjernen fra Imperiet. Til indsatsstyrken hverver de den slagkraftige Jyn, som er Galens datter.
I maj 1940 omringes hundredtusinder af britiske og allierede tropper af fjendtlige styrker. De er fanget på en strand med ryggen mod havet og situationen bliver hurtigt desperat, da fjenden begynder at angribe fra alle sider. Historien udfolder sig til lands, til vands og i luften. RAF Spitfire jagerfly angriber utrætteligt de fjendtlige jagere, i et desperat forsøg på at beskytte de hundredtusindvis af forsvarsløse soldater på stranden. Samtidig påbegynder hundredvis af småbåde, bemandet af både soldater og civile, en desperat redningsaktion for at redde så mange som muligt af deres soldater. Det bliver en desperat kamp mod tiden, der på alle måder er ved at rinde ud...
Efter endnu en mission, hvor The Avengers efterlader sig talrige civile ofre, kræver politikerne, at superheltealliancens arbejde overvåges og kontrolleres. Spørgsmålet er, om Avengers herved vil være en større hjælp eller blive handlingsmæssigt hæmmede. Situationen udfordrer venskabet mellem Captain America og Iron Man og skaber internt splid i gruppen, hvis medlemmer tvinges til at vælge side.
Jobbet som sprængningsekspert i Bagdads kvælende hede kræver mænd af en særlig fandenivoldsk støbning. De amerikanske soldater i Bravo-kompagniets EOD-enhed arbejder hver dag med at afsikre og fjerne bomber for at skabe sikkerhed for både soldater og civilbefolkning. Sandborn og Eldridge har 39 dage tilbage af deres tjeneste, da de får en ny chef, der ligefrem tænder på den livsfare, som jobbet medfører.
To passagerer rejser til en ny planet. Rejsen tager en katastrofal drejning, da deres dvalemoduler på mystisk vis vækker dem 90 år før ankomst. Da rumskibets system fejler, bliver de nødt til at redde de 5.000 andre passagerer, der stadig ligger i dvale.
Salih and Gürkan, two cousins from Ankara, are struggling musicians that are trying to make a living by performing at private events such as bachelorette parties. Nihat, a low profile event manager, finds a gig for the duo which leads them to encounter with unexpected guests in their "dressing room".
Besætningen på USS Enterprise er tilbage for at deltage i en ny mission. Selvom mandskabet er kendt for at udforske universets afkroge, er deres nuværende opgave alligevel anderledes. Ingen af dem har nemlig været så fjernt som nu.Rejsen bringer dem ikke kun til fremmede verdener, men byder på opdagelsen af en ny fjende, Krall, der er drevet af et personligt hævntogt mod Enterprise og selveste Føderationen.
Den stakkels Ella behandles som skidt af sin stedmor og sine to stedsøstre, der kalder hende Askepot. Ellas drøm om at komme med til prinsens bal bliver opfyldt, da en god fe forbarmer sig over hende og fremtryller en vogn af et græskar. Dog ophører fortryllelsen ved midnat. Prinsen er vild med den kønne, gådefulde pige, men ved slaget tolv stikker hun af og taber sin ene sko på slottets trappe.
I fremtiden bliver vor planet angrebet af en fremmed, krigerisk race. Den internationale flåde forbereder sig på et nyt angreb ved at oplære særligt udvalgte drenge og piger til at bekæmpe fjenden. Blandt de nye rekrutter på militærskolen i rummet er Ender Wiggin. Den unge mand udviser et så ekstraordinært talent for strategi, at officererne udpeger ham til at være Jordens og menneskehedens redningsmand.
John og Ted er venner for evigt. Det usædvanlige ved det venskab er selvfølgelig, at Ted er en talende teddybjørn, der deler Johns smag for øl og en joint i ny og næ. I den anden film om det mærkværdige makkerpar prøver Ted at få sit forhold til den blonde Tami-Lynn til at fungere, og de planlægger at få et barn. Da Ted mangler en væsentlig forudsætning for at kunne forplante sig, søger de om adoption, og så begynder problemerne for alvor. For at adoptere, skal man nemlig være en person i lovens forstand. Ted skal pludselig til at kæmpe for sin ret til at være Ted og ikke nogens ejendom! Med hjælp fra den pot-rygende advokat lægger John og Ted sag an og drager til Washington for at gå helt til toppen af systemet!
Religionseksperten og kodeknuseren Robert Langdon vågner op på et italiensk hospital med hukommelsestab. Kort efter forsøger nogen at pumpe ham fuld af kugler, så Langdon vælger at tage benene på nakken. Sammen med lægen Sienna kommer han på sporet af en grusom plan, som truer med at udslette halvdelen af menneskeheden.