Mordors mørke har spredt sig ud i de fleste af Gondors afkroge, og det sidste store slag om Midgård nærmer sig. Gandalf drager mod Minas Tirith for endnu en gang at stå side om side med menneskene i den forestående krig. Aragorn må se sin sande identitet som tronarving i øjnene og drage ud på en farefuld færd med de trofaste følgesvende Gimli og Legolas for at konfrontere De Dødes Hær, der for mange år siden svor kongen troskab. I mellemtiden kæmper trioen bestående af Frodo, Sam og Gollum stadig med at nå frem til Mordor i tide, så de kan tilintetgøre Ringen en gang for alle. Men Ringen har sin egen vilje og vil gøre alt for at nå tilbage til sin herre, Sauron.
De to vildfarne hobitter, Frodo og Sam, har begivet sig ud på den farefulde færd mod Mordor for at tilintetgøre ringen. De opdager dog snart, at den mystiske Gollum følger i deres fodspor. Da de fanger ham, viser det sig, at han selv lider af ringens eftervirkninger og han lover, at han vil vise dem vejen til Mordors sorte port, hvis de til gengæld vil sætte ham fri. Men det er ikke alle, der har lige stor tiltro til den nye rejsefælle. Imens ankommer Aragorn, Legolas og Gimli til Rohans rige, hvor den engang så mægtige Théoden er faldet i kløerne på den hvide troldmand Saruman.
Jordan Belfort, en børsmægler fra New York, nægter at samarbejde i en stor bedragerisag, der omhandler korruption på Wall Street, mafia-infiltration, ludere og mange andre ting. Baseret på Jordan Belforts selvbiografi.
I 1841 er den sorte amerikaner Solomon Northup en fri mand med kone og børn, da han bedøves, bortføres og sælges som slave. Det bliver begyndelsen på 12 års helvede, hvor Solomon må kæmpe både for at holde sig i live og for at bevare sin værdighed. '12 Years a Slave' modtog tre Oscars, blandt andet for bedste film.
Supersoldaten Steve Rogers, der blev optøet efter 70 års dvale, prøver stadig at tilpasse sig livet i det 21. århundrede. Da en kollega i regeringens anti-forbryderorganisation SHIELD bliver angrebet af den dødsensfarlige Winter Soldier, går Rogers i aktion som Captain America. Sammen med Black Widow opdager han en konspiration, der rækker langt ind i Washington D.C.'s magtkorridorer.
Den efterstræbte enspænder Max Rockatansky indlemmes i en gruppe, der ledes af Imperator Furiosa og forfølges af en nådesløs krigsherre og hans bander, og det fører til højspændt krig på landevejene.
I 2009 blev MV Maersk Alabama, som det første amerikanske fragtskib i over 200 år, kapret af somaliske pirater. Det var den amerikanske skibskaptajn Richard Phillips, som førte skibet, og trods det at han og besætningen udsatte sig for stor fare, valgte de at kæmpe imod piraternes overtagelse af skibet
I 2005 får fire amerikanske elitesoldater til opgave at tilfangetage eller at dræbe den berygtede talebanleder Ahmad Shah. I Afghanistans bjerge tvinges kvartetten til at træffe et umuligt moralsk valg, der fører dem direkte ind i et baghold. Pludselig er de omringet af talebankrigere, og nu begynder en intens og blodig kamp på liv og død.
Woody Grant er gammel, sur, alkoholiseret og en smule senil. En husstandsomdelt lotterireklame får Woody til at tro, at han har vundet en million dollar. Hans voksne sønner, David og Ross, prøver at tale ham fra at afhente "gevinsten" i Nebraska. Men Woody insisterer og får David til at agere chauffør. På turen, der går igennem Woodys fødeby, lærer David flere nye ting om sin stædige far.
I en hærget, fremtidig verden, hvor ganske få mennesker har overlevet en dødelig virus, har en nation af genetisk udviklede aber vokset sig stærke, stiftet familie og ligner den dominerende race. Aberne lever i fred anført af den vise chimpanse Caesar, der var den første af sin slags, og som forstår og respekterer menneskets natur. Men freden skal vise sig skrøbelig, da et oprør ulmer hos de desperate mennesker. Snart er dyr og mennesker på kanten af en krig, hvor begge sider kæmper for intet mindre end artens overlevelse.
Den yndige Maleficent lever et idyllisk liv i skoven, da hendes land invaderes. Maleficent forsvarer kongeriget med næb og kløer, men snigløbes af sine egne. Hun sværger hævn over den nye kongefamilie og nedkalder en forbandelse over deres nyfødte prinsesse Aurora. Men med årene indser Maleficent, at Aurora er den eneste, der kan genoprette freden i kongeriget og hele Maleficents forstenede hjerte.
New York, 1978. Svindleren Irving Rosenfeld får en ny makker og elskerinde i stripperen Sydney Prosser. Irving nægter dog at lade sig skille fra den ustabile Rosalyn. Da FBI-agent Richie DiMaso pågriber Irving og Sydney i en fidus, tilbyder han at lade dem gå fri, hvis de hjælper med at fange andre svindlere - bl.a. en korrupt borgmester i New Jersey. Samtidig er der noget i luften mellem Richie og Sydney.
The Author, i.e. J. R. R. Tolkien himself (played by Zinovij Gerdt), tells "his" story: the life of Bilbo Baggins, a quiet and enjoyable hobbit, is turned upside down when he decides to join the wizard Gandalf and a company of thirteen dwarves in an attempt to regain a treasure stolen from the latter. [Soviet television movie adaptation of "The Hobbit"]
I fremtiden bliver vor planet angrebet af en fremmed, krigerisk race. Den internationale flåde forbereder sig på et nyt angreb ved at oplære særligt udvalgte drenge og piger til at bekæmpe fjenden. Blandt de nye rekrutter på militærskolen i rummet er Ender Wiggin. Den unge mand udviser et så ekstraordinært talent for strategi, at officererne udpeger ham til at være Jordens og menneskehedens redningsmand.
Peter Parker har efterhånden vænnet sig til sit dobbeltliv som Spider-Man, forbrydernes svøbe. Men han får kam til sit lækre hår, da den kuede Oscorp-ansatte Max Dillon efter en arbejdsulykke bliver til den strømførende Electro og retter sin vrede mod Spidey. Også Peters barndomsven, rigmandssønnen Harry Osborn, er ude efter netsvingeren, men af helt andre årsager.
I 2154 er menneskene delt op i to klasser: de meget rige, der bor i et luksusparadis på rumstationen Elysium, og resten, der bor på den overbefolkede og ødelagte jordklode. Forsvarsministeren Delacourt vil gøre alt for at bevare den overdådige livsstil, der hersker på Elysium - men det forhindrer ikke Jordens befolkning i med al magt at forsøge at få adgang til goderne. Max påtager sig en dødsensfarlig mission, som kan ende med at ligestille de to polariserede verdener.
Last Vegas er historien om Billy, Paddy, Archie og Sam, som har været bedstevenner siden barndommen. Da Billy, gruppens inkarnerede ungkarl, endelig frier til sin kæreste i trediverne, tager de fire af sted til Las Vegas med planer om at holde op med at opføre sig alderssvarende og genoplive deres storhedstid.
Den undvegne straffefange og morder Riddick har tilkæmpet sig pladsen som necromongernes hersker. Trods sin magtfulde position længes Riddick efter sin hjemplanet, Furya. Men han lokkes i en fælde og efterlades til at dø på en ugæstfri planet. For at slippe derfra udsender Riddick et nødblus. Signalet tilkalder to konkurrerende hold af skånselsløse dusørjægere, der er ude efter Riddicks skalp.
Den tidligere marineinfanterist Jack Ryan arbejder for CIA og har fået til opgave at gå undercover og undersøge terroristers økonomiske transaktioner i finansverdenen. Efter at have arbejdet med det i ti år, og uden hans kæreste har nogen anelse om, hvad han egentlig beskæftiger sig med, opdager han et forestående terrorangreb. Finanseksperten Viktor Cherevin og den russiske regering har udtænkt en plan, der skal ødelægge den amerikanske økonomi. Nu tager Ryan til Moskva, hvor han - i et hæsblæsende kapløb med tiden - må forsøge at redde sit land. Og da hans forlovede også bliver inddraget i affæren, bliver det personligt.
Jon kan ikke få nok. Ikke af de smukke piger, han scorer hver weekend, og som har givet ham øgenavnet Don Jon. Men heller ikke af porno – for den giver ham en oplevelse, der langt overstiger sex med virkelige kvinder. Det vil sige – lige indtil han møder den perfekte 10’er, Barbara. Hun giver ham overhovedet ikke sex. For første gang i sit liv forsøger Jon virkelig at bejle til en pige, invitere hende ud, i biografen, hjem til forældrene. Og først der falder fæstningen – til Jons store skuffelse uden at trangen til porno fortager sig. Barbara bliver rasende, da hun opdager det, så han lover at holde op. Ligesom han lover hende at begynde på aftenskole. Det sidste holder han – ikke det første. Og det er faktisk grunden til det første akavede møde med den noget ældre Esther, en kammerat på skolen. Men hun dømmer ham ikke. Og da Barbara slår op, fordi hun afslører Jons fortsatte brug af porno, er det også hende, han vender sig til.