Bankmanden Andy Dufresne idømmes livsvarigt fængsel for en forbrydelse, han ikke har begået. Han sendes til Shawshank-fængsel, hvor han nu må forsøge at opbygge en tålelig tilværelse blandt nogle af USA's værste forbrydere. De første år synes som et mareridt, men lidt efter lidt får Dufresne opbygget både status og vennekreds. Men selv som garvet indsat lægger Dufresne stadig planer om, hvordan han kan flygte og hævne sig på dem, der har gjort ham ondt.

Peter Parker er afsløret og er ikke længere i stand til at adskille sit normale liv fra hans superhelte liv. Da han beder om hjælp fra Doctor Strange, bliver indsatsen endnu mere farlig, hvilket tvinger ham til at opdage, hvad det virkelig vil sige at være Spider-Man.

Efter at hundeinfluenza bryder ud i den japanske by Megasaki, bestemmer byens borgmester, at alle hunde skal sendes til en øde skraldeø og leve der, afskåret fra omverdenen. Dette inkluderer borgmesterens nevø Ataris hund. Fast besluttet for at genfinde sit kæledyr drager Atari til skraldeøen, hvor en flok hunde indvilger i at hjælpe ham med søgningen.

Paul Atreides, en dygtig og talentfuld ung mand født med en storslået skæbne, må rejse til den farligste planet i universet for at sikre sin families og sit folks fremtid. Da ondsindede kræfter kastes ind i en konflikt om adgangen til planetens mest værdifulde råvare – et stof med evnen til at låse op for menneskehedens fulde potentiale – vil kun de, som overvinder deres frygt, overleve.

Narkokongen Micky overvejer at sælge sit marihuanaimperium, der nyder godt af en solid aftale med den britiske adel. Så snart rygtet spredes, står gangsterne i kø for at overtage den lukrative forretning. Nu starter en lavine af bestikkelse, afpresning og dobbeltspil i forsøget på at sætte sig på tronen.

Efter begivenhederne i den første film bevæger Evelyn og hendes børn sig væk fra deres engang trygge hjem med et håb om, at de kan dele deres nyfundne våben mod monstrene med andre overlevende. De uhyggelige bæster udgør dog ikke den eneste trussel i den post-apokalyptiske verden, og spørgsmålet lyder nu, om de mennesker, der er tilbage, overhovedet er værd at redde?

Efter endnu en mission, hvor The Avengers efterlader sig talrige civile ofre, kræver politikerne, at superheltealliancens arbejde overvåges og kontrolleres. Spørgsmålet er, om Avengers herved vil være en større hjælp eller blive handlingsmæssigt hæmmede. Situationen udfordrer venskabet mellem Captain America og Iron Man og skaber internt splid i gruppen, hvis medlemmer tvinges til at vælge side.

Den lille familie - far, mor og to børn - lever isoleret ude på landet uden kontakt til de få andre mennesker, som har overlevet invasionen. De har indrettet deres hverdag efter, at alt, hvad de fortager sig, skal foregå i fuldstændig stilhed. For mystiske og dødsfarlige væsner, som angriber ved den mindste lyd, strejfer rundt.

En dygtig og arrogant neurokirurg er impliceret i et biluheld. Ulykken medfører svære skader på hans hænder, og ingen læge ser ud til at kunne hjælpe, så i desperation søger han andre og mere alternative veje for at blive helbredt. Rejsen bringer ham til et mystisk tempel i Katmandu, hvor hans møde med den åndelige verden åbner sig op og giver ham indsigt i magi og mysticisme. Desværre er andre og mere ondsindede troldmænd i færd med at planlægge at overtage verdensherredømmet.

Detektivfilmen 'Enola Holmes' følger teenagesøsteren til den velkende Sherlock Holmes og har 'Stranger Things'-stjernen Millie Bobby Brown som hovedpersonen Enola. En dag opdager Enola, at hendes mor er forsvundet. Hun begiver sig ud på sin egen jagt efter moren - en jagt, der giver hende statussen som superdetektiv, da hun opdager en farlig konspiration.

Da de ansatte på et lager med lægemidler ved et uheld genopliver et lig - og derefter prøver at "dræbe" det igen - vækker de meget mere end dets uslukkelige tørst efter liv. For da de endelig får parteret og brændt det stadigt levende lig, drysser dets aske ned over en nærliggende kirkegård og åbner gravene for en hel hær af kødædende zombier!

Gyser-dramaet 'Mother!' handler om et ægtepar, som inviterer fremmede, ukendte gæster inden for i deres hjem. Især manden åbner armene for de nye bekendtskaber, og mens flere og flere mennesker ankommer til metrikkelen, bliver parrets forhold sat på en voldsom prøve.

Engang i fremtiden lykkes det at standse menneskets ældningsproces ved 25-årsalderen. Til gengæld kradser man af på sin 26 års fødselsdag, medmindre man køber, låner eller stjæler ekstra levetid. Da en rig fremmed forærer 100 af sine bonusår til den fattige Will og springer ud fra en bro, kommer Will i tidspolitiets søgelys. Hans flugt ender som en Robin Hood-agtig revolte mod systemets ulighed.

Robert Johnson was one of the most influential blues guitarists ever. Even before his early death, fans wondered if he'd made a pact with the Devil.

Den unge kvinde Vers tilhører kree'erne, et intergalaktisk folk af krigerhelte i kamp mod de formskiftende skruller. Under et togt må Vers nødlande på planeten Jorden i 1995. Her møder hun SHIELD-agenten Nick Fury, som hjælper hende med at stoppe skrullerne fra at stjæle et revolutionerende lyshastighedsfly. Men fragmenter af Vers' fortid på Jorden dukker op: Måske er hun faktisk jagerpiloten Carol Danvers?

Fem år efter en usynlig tilstedeværelse drev det meste af samfundet til selvmord, gør en overlevende og hendes to børn et desperat forsøg på at komme i sikkerhed. Filmen er en Netflix film af Susanne Bier

David Dunn, Kevin Wendell Crumb og Mr. Glass bliver alle indlagt på det samme, topsikrede sindssygehospital, fordi de hver især tror, at de besidder superkræfter. En psykiater skal prøve at få dem til at indse, at deres superevner blot er vrangforestillinger. Men da "superskurkene" mr. Glass og Kevin flygter fra anstalten, er "superhelten" David den eneste, der kan stoppe dem.

Drevet af hans genvundne tro på menneskeheden og inspireret af Supermans uselviske handling, søger Bruce Wayne hjælp fra hans nyfundne allierede, Wonder Woman, i kampen mod en endnu større fjende. Sammen arbejder Batman og Wonder Woman hurtigt for at finde og rekuttere et hold af superhelte, som kan kæmpe fælles mod den nyligt vækkede trussel. Trods dannelsen af denne hidtil usete gruppe af helte - Batman, Wonder Woman, Aquaman, Cyborg og Flash - kan det måske allerede være for sent at redde planeten fra et angreb af katastrofale dimensioner.

En excentrisk arving til en våbenfabrik, mener sig hjemsøgt af mennesker som er blevet dræbt af en Winchester riffel.

Denne gang suger det skumle drømmedæmon Freddy Krueger sine specielle evner fra et endnu ufødt barn, mens han efterlader lig i hobetal på sin vej. Og som om det ikke var slemt nok, er der klare tegn på, at han vil blive nærmest uovervindelig, hvis barnet bliver født. Noget må der gøres. For hele verdens skyld.