Ki-woo bor sammen med sin familie i Seouls slumkvarter, hvor de lever af småsvindel. Han får tilbudt at undervise rigmandsdatteren Da-hye, men først skal hans søster lige lave et eksamensbevis. Hurtigt får familien Kim erstattet Park-familiens personale, men en uventet trussel lurer. Komedie-thrilleren er en skarp kritik af samfundets stigende ulighed.

Nortons evner som stjerneskuespiller viser sig i rollen som Jack, en kronisk søvnløs der er desperat efter at slippe ud af sit ulideligt kedelige liv. Da møder han Tyler Durden (Pitt), en karismatisk sæbesælger med en usædvanlig livsfilosofi. Tyler synes at udvikling af én selv er for de svage - det er selvdestruktionen der gør livet værd at leve. Inden længe er Jack og Tyler ved at slå hinanden til plukfisk på en parkeringsplads, en slåskamp der giver det ultimative kick. For at introducere andre mænd for de simple glæder ved fysisk vold, danner Jack og Tyler den hemmelige Fight Club der bliver voldsomt populær. Men en chokerende overraskelse der vender op og ned på alt, venter Jack...

Ved hjælp af tophemmelig teknologi kan Dom Cobb trænge ind i andres drømme og udtrække ideer fra deres natlige hjernespind. Men på sin seneste opgave bliver han hyret til at gøre præcis det modsatte. Cobb skal plante en idé i hjernen på forretningsmanden Saitos rival, Fischer. Drømmetyven indrullerer et helt hold af hjælpere til missionen, som naturligvis er endnu mere kompliceret, end den lyder...

Imperiet hersker over galaksen og Jedi-ordenen synes udslettet. Oprørerne har stjålet planerne til Imperiets nye, hemmelige våben, men bliver opsnappet af den ubarmhjertige Darth Vader og prinsesse Leia bliver tilfangetaget. Ved et tilfælde ender planerne hos den unge Luke Skywalker, som sammen med den gamle Ben Kenobi, smugleren Han Solo og hans makker Chewbacca, må befri prinsessen og ødelægge Dødsstjernen.

I 60'ernes USA hyres den italiensk-amerikanske udsmider Tony Lip som chauffør for den sorte klavervirtuos Don Shirley. Don skal på koncertturné, og det umage par må gøre brug af en rejseguide til, hvilke restauranter og hoteller der tager imod afroamerikanere for at sikre, at han ikke nægtes servering. Undervejs bliver Tony og Don konfronteret med deres egne fordomme, og de får øjnene op for alt det, de har til fælles.

Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.

Efter at være vågnet ved siden af sin nu døde elsker på et hotelværelse ansætter en ung forretningsmand en advokat for at finde ud af, hvordan han endte som mordmistænkt.

Året er 1983, og 17-årige Elio bruger sommerferien i familiens norditalienske villa på at læse og flirte med veninden Marzia. Da den 24-årige amerikanske praktikant Oliver ankommer for at hjælpe Elio's far, en anerkendt professor, spirer ukendte og stærke følelser frem mellem den uskyldige Elio og den charmerende Oliver. Med Oscar-belønnet manuskript af James Ivory.

På sin femårs-bryllupsdag melder Nick Dunne sin smukke kone savnet. Over for politiet tegner Nick et rosenrødt portræt af parrets ægteskab, men efterhånden begynder billedet at krakelere, og Nick havner i mediernes skånselsløse søgelys. Snart stiller alle sig selv det samme spørgsmål: Slog Nick Dunne sin kone ihjel?

Guden Loke agter at tilrane sig Den Kosmiske Kube, som vil give ham ubegrænset magt. Dét må for alt i verden ikke ske, for Loke er en skidt karl. SHIELD-organisationen indkalder derfor Thor, Captain America, Iron Man, Black Widow, Hawkeye og Bruce Banner/Hulk, idet kun en superheltealliance kan stå distancen mod Loke og hans hær. Imidlertid har superhelte også store egoer, som gør det svært at arbejde sammen.

Han bliver født som en rynket gammel mand og begynder at ældes baglæns. Benjamin går gennem livet og møder til stadighed Daisy, som han bliver forelsket i.

Filmen 'Ex Machina' handler om Caleb, en 24-årig programmør. Han arbejder hos verdens største internetfirma, og en dag vinder han en konkurrence, hvor præmien er at komme på en uges ferie i bjergene hos den menneskesky direktør for firmaet. Men da Caleb ankommer til landstedet finder han ud af at han er del af et underligt, men fascinerende eksperiment. Han skal interagere med verdens første rigtige kunstige intelligens. Som er i kroppen på en smuk robotkvinde.

Efter begivenhederne i den første film bevæger Evelyn og hendes børn sig væk fra deres engang trygge hjem med et håb om, at de kan dele deres nyfundne våben mod monstrene med andre overlevende. De uhyggelige bæster udgør dog ikke den eneste trussel i den post-apokalyptiske verden, og spørgsmålet lyder nu, om de mennesker, der er tilbage, overhovedet er værd at redde?

Den unge Andrea tager til New York på jagt efter sit første job. Hun bliver ansat på det toneangivende modemagasin Runway, der styres med hård hånd af chefredaktøren Miranda Priestly. Miranda er modebranchens mest magtfulde kvinde og frygtet af alt og alle. Men Andrea er ikke så let at skræmme, og snart er hun blevet assistent for den monstrøse modemogul.

I 1960 opsøges forretningsmanden Greville Wynne af den britiske efterretningstjeneste på grund af hans mange rejser i Østeuropa. Wynne rekrutteres til at smugle tophemmelige oplysninger ud af Sovjetunionen for MI6 og CIA. Da han møder sin russiske kilde, Oleg Penkovskij med kodenavnet Ironbark, bliver det begyndelsen på en ekstremt farlig mission og et ekstraordinært venskab.

Den amerikansk skolelærer, John Smith, som efter en trafikulykke har ligget i Koma i fem år. Da han vågner op, opdager han, at han er blevet synsk: Når han rører ved en person, kan han se dennes fremtid. Efter en række frygtelige, stærke og voldsomme begivenheder, hvor Smith på grund af sine synske evner har været direkte involveret, trækker han sig derfor tilbage fra omverdenen og prøver at leve isoleret fra resten af verden. Men en dag, hvor der er et politisk vælgermøde i byen, trykker han ved et tilfælde en senatorkandidat i hånden og ser i et syn, at denne mand vil blive en ny Hitler og udløse den tredje Verdenskrig. Og nu bliver han tvunget til at træffe en frygtelig afgørelse: skal han lade som ingenting? Eller skal han myrde politikeren for at redde verden for en atomkrigs rædsler?

Fem år efter en usynlig tilstedeværelse drev det meste af samfundet til selvmord, gør en overlevende og hendes to børn et desperat forsøg på at komme i sikkerhed. Filmen er en Netflix film af Susanne Bier

Den unge kvinde Vers tilhører kree'erne, et intergalaktisk folk af krigerhelte i kamp mod de formskiftende skruller. Under et togt må Vers nødlande på planeten Jorden i 1995. Her møder hun SHIELD-agenten Nick Fury, som hjælper hende med at stoppe skrullerne fra at stjæle et revolutionerende lyshastighedsfly. Men fragmenter af Vers' fortid på Jorden dukker op: Måske er hun faktisk jagerpiloten Carol Danvers?

Nebraska, 1854. Svindleren George reddes fra galgen af pioneren Mary Bee. Inden hun skærer rebet over, stiller den stovte unge kvinde dog et krav. Mary Bee skal fragte tre kvinder, der har mistet forstanden, tilbage til civilisationen. Det er en lang og farefuld færd, så hun har brug for hjælp. George er ikke i en situation, hvor han kan tillade sig at sige nej, og snart begiver det umage par sig af sted med deres aparte last.

Under en mission til Mars kommer en blind passager til at gøre alvorlig skade på rumskibet hvilket truer besætningens liv, der er for langt fra Jorden til at kunne vende om. Derfor må en læge og en biolog tænke kreativt for at redde de ombordværende inden de løber tør for ressourcer.