Harry, Ron og Hermione har haft held til at ødelægge en af den onde Voldemort's horcruxer, og hvis de kan finde og destruere de andre, er stadigvæk håb for både troldmænd og mugglere. Men Lord Voldemort har i mellemtiden fået fingre i Oldstaven, som er en af de magtfulde tre Dødsregalier. Han angriber Hogwarts med fuld styrke, og Harry Potter må gå sin skæbne i møde i det afgørende slag mod Mørkets Kræfter.
Chris Gardner har en drøm. Hans succes som sælger er begrænset. Han bliver forladt af sin kone, han bliver sparket ud af sin lejlighed, og - værst af alt - han skal samtidig sikre sin femårige søn en tålelig tilværelse. Alligevel kaster han sin ud i at gennemgå en ulønnet uddannelse som mægler, hvor han i konkurrence med tyve andre kandidater kan se frem til én og kun én stilling i firmaet bagefter. Mens han trofast møder op i sin habit på jobbet hver dag, overlever han, som han bedst kan med sin søn, sover på busstationer, på offentlige toiletter og - når de er heldige at få plads - på et herberg for hjemløse. Uden at lade det gå ud over sin søn satser Chris alt på at få sin drøm til at gå i opfyldelse.
Mørkets kræfter har overtaget Hogwarts, og tiden er kommet til, at Harry, Hermione og Ron må stå på egne ben. Sammen drager de ud for at finde og tilintetgøre horcruxerne, der er hemmeligheden bag Voldemort's udødelighed.
Oscar-belønnede Matt Damon er igen på flugt som den tidligere CIA-agent Jason Bourne. Bourne Lider af hukommelsestab og lever nu et helt normalt liv med sin voldelige fortid lagt bag sig. men planerne om at leve et fredfyldt liv går i vasken, da han med nød og næppe undslipper et attentatforsøg. Bourne jages nu selv af en ukendt fjende, men med sinde særlige evner og ukuelighed i behold bliver han ikke noget let bytte. Bourneduellen er en intelligent, hæsblæsende actionthriller med både karakter og kant - ikke mindst med de fantastiske biljagter.
En kuffert med koderne til det russiske atomvåbenarsenal bliver stjålet af terrorister, og i forsøget på at finde den bliver den hemmelige agent Ethan Hunt fanget i en eksplosion på Den Røde Plads i Moskva. Nu truer en gigantisk skandale, og den amerikanske præsident iværksætter operation Ghost Protocol, der går ud på at opløse Ethans hold af hemmelige agenter. Nu må Ethan sammen med en håndfuld trofaste medarbejdere forsøge at rense sit navn - og redde verden fra atomar ødelæggelse!
Den selvstændige, enlige mor Donna driver et lille hotel på en græsk ø sammen med sin datter Sophie. Men nu skal Sophie giftes, og der er ingen til at føre hende op af kirkegulvet. Derfor inviterer hun tre mænd fra Donnas fortid til brylluppet, for måske en af dem er hendes far?
Det umage strømer-makkerpar Schmidt og Jenko bliver sendt undercover på et universitet for at opspore en narkohandler. Men da Jenko får en ven på football-holdet, og Schmidt infiltrerer universitetets impromiljø, begynder de to at stille spørgsmålstegn ved deres makkerskab. Nu skal de ikke kun opklare sagen - de skal også forsøge at redde deres venskab.
Inspektør Lee fra Hong Kong politi og Los Angeles-kriminalbetjenten James Carter ankommer sammen til Hong Kong for at holde ferie. Til Carters store fortrydelse står de straks ved ankomsten over en kæmpe sag. En bombeeksplosion på den amerikanske ambassade har dræbt to toldagenter, der efterforskede en sag om smugling af en million dollars i falske pengesedler. Den hovedmistænkte er supergangsteren Ricky Tan, og Lee har et personligt regnskab at gøre op med ham. Den amerikanske Carter er i høj grad på udebane i Hong Kong, men får dog også mulighed for at lære fra sig.
Da hun var lille, trådte Alice igennem troldspejlet og havnede i Eventyrland, hvor hun traf alskens løjerlige personager, såsom Den Gale Hattemager, Filurkatten, Syvsoveren, Kålormen og Hr. Kanin. Som 19-årig vender hun tilbage for at gense væsenerne fra sin barndom og tage det endelige opgør med den krigeriske Røde Dronning.
Pingvinerne vendte aldrig tilbage fra deres tur til Europa, så nu rejser Alex, Marty, Gloria og Melman tværs over Atlanten for at hente dem. De finder pingvinerne i Monte Carlo, hvor de er i færd med at sprænge kasinoet. Men da det lokale veterinærpoliti fatter interesse for dyrene, søger vennerne fra zoo tilflugt hos en cirkustrup, der har kurs mod New York.
The Tooth Fairy is back. 15 years after the events of the first movie, Corey, now grown up but mentally scarred has gone to a class reunion. However, the Tooth Fairy is back, and this time - You better have flossed properly.
Den 14-årige Nim (Bindi Irwin) er mere end nogensinde besluttet på at beskytte sin smukke ø og de dyr, der bor der. Grådige bygherrer og lumske krybskytter truer hendes verden, og Nim bliver klar over, at hvis hun skal redde øen, må hun have hjælp udefra, nemlig fra Edmund, der kommer fra fastlandet. Kun med hans hjælp kan hun forhindre de onde modstandere i at ødelægge hendes verden. Fra producenterne bag Narnia og inspireret af forfatteren til bøgerne om Nim og den hemmelige ø, Wendy Orr, kommer nu Return to Nim's Island, som vil fortrylle børn i alle aldre. I en rolle ses også Matthew Lillard (Scooby Doo).
Når det gælder om at stjæle luksusbiler, er Randall "Memphis" Raines et kapitel for sig. Han gør det hurtigt, professionelt - og i ren gentleman-stil. Men efter flere heldige år går han under jorden for at starte et nyt og mere hæderligt liv. Han slår sig ned i Pennsylvania og alt kører på skinner - i fire år. Så får han besked om, at hans lillebror Kip, der overtog hans gamle job, har fået problemer med den lokale mafia efter en mislykket opgave. For at redde Kips liv må Randall vende tilbage til sit gamle liv, samle sin gamle klike og færdiggøre jobbet. Men opgaven er farlig - og næsten umulig. I begyndelsen skulle de stjæle 50 luksusbiler på to uger. Nu skal han gennemføre det på kun 24 timer...
Helten blev tilbage i Atlantis med sin nye kærlighed, Prinsesse Kida, mens resten af ekspeditionen vendte tilbage til Jordens overflade. Imidlertid visser det sig ikke at holde bare at "glemme" Atlantis. Et forfærdeligt havuhyre dukker op og synes at være forbundet med Atlantis, så venner må have fat i Milo og Kida igen. Snart sker der også mystiske ting ude i ørkenen, og til sidst forsvinder et spyd fra Whitmores samling. Alt sammen pager hen mod en truende katastrofe, som denne gang ikke blot vil ramme Atlantis, men hele Jorden.
Efter Vesper Lynd's død i Venedig er den hemmelige britiske agent James Bond opsat på at finde ud af sandheden bag de tragiske begivenheder. Han fanger derfor mr. White, der er leder af den mystiske organisation, der sandsynligvis står bag. Dette spor sender James Bond videre på jagt efter den skruppelløse forretningsmand Dominic Greene, og undervejs allierer han sig med den smukke Camille, der også har et udestående med Green. Menneskejagten bringer Bond til Østrig, Italien og Sydamerika, og i et minefelt af forræderi, mord og bedrag får han brug for hjælp af gamle allierede.
Den mystiske barnepige McPhee dukker kun op, når der er mest brug for hende og hun er mest uønsket. Denne gang ender hun på en familieejet gård, som en ung mor forsøger at drive, mens manden er i krig.
Vennerne Billy og Nick sælger ure, men må indse, at tiden er løbet fra deres profession. I et forsøg på at være ung med de unge melder de sig til et praktikantprogram hos Google. Til deres overraskelse slipper de gennem nåleøjet og skal nu kæmpe mod en gruppe yngre nørder om et fast job. Selv om gutterne er komplet uvidende om internettet og ny teknologi, når de alligevel langt på charme og frækhed. © Scope
Da professor John Koestler gennem sin søn kommer i besiddelse af et mystisk dokument, opdager han en kodet besked, der angiver præcise datoer og koordinater for hver eneste større naturkatastrofe i de seneste 50 år. Dokumentet angiver også datoerne for tre større kommende katastrofer, men som truer med at udslette hele jordens befolkning. Da ingen tror ham, må John selv tage affære...
Vennerne Nick, Dale og Kurt er godt trætte af deres liv som lønslaver. De beslutter sig for at blive selvstændige, men deres erhvervseventyr går skævt fra starten, da en lidt for smart investor tager røven på dem. Den desperate iværksættertrio får nu den idé at kidnappe investorens voksne søn og kræve løsepenge for ham, så de kan tilbagevinde kontrollen over deres nye firma.
Under en rumrejse bliver fire personer udsat for kosmisk stråling. Det viser sig at være held i uheld, da bestrålingen har givet dem superkræfter. De danner De Fantastiske 4, og gruppen får hurtigt kvalificeret modstand, da de forsøger at forpurre superskurkens Dr. Dooms planer. Som navnet antyder, er han ikke den mest forstående type.