Ki-woo bor sammen med sin familie i Seouls slumkvarter, hvor de lever af småsvindel. Han får tilbudt at undervise rigmandsdatteren Da-hye, men først skal hans søster lige lave et eksamensbevis. Hurtigt får familien Kim erstattet Park-familiens personale, men en uventet trussel lurer. Komedie-thrilleren er en skarp kritik af samfundets stigende ulighed.

I en nær fremtid er Jordens ressourcer udpinte, og menneskehedens dage er talte. Men så opdager videnskaben et ormehul, som muliggør rejser gennem tid og rum. Ingeniøren og enkemanden Cooper melder sig til at drage ud i det ukendte for at finde et frugtbart levested for menneskeracen i en anden galakse - også selv om det betyder, at han må forlade sine teenagebørn i et uvist antal år.

I 60'ernes USA hyres den italiensk-amerikanske udsmider Tony Lip som chauffør for den sorte klavervirtuos Don Shirley. Don skal på koncertturné, og det umage par må gøre brug af en rejseguide til, hvilke restauranter og hoteller der tager imod afroamerikanere for at sikre, at han ikke nægtes servering. Undervejs bliver Tony og Don konfronteret med deres egne fordomme, og de får øjnene op for alt det, de har til fælles.

Beretningen om den amerikanske videnskabsmand J. Robert Oppenheimer og hans rolle i udviklingen af atombomben.

'Inderst inde' bliver fortalt af følelserne inde i pigen, Rileys, hovede. Fortælleren er Glæde og hendes venner Vrede, Frygt, Tristhed og Afsky. I mange år har Glæde styret showet, men da Rileys forældre beslutter sig for at flytte til en anden by, forsvinder Glæde og Tristhed fra Rileys hovede. Nu er det Vrede, Frygt og Afskys job at holde styr på Rileys følelser, og det går ikke helt så godt.

På sin femårs-bryllupsdag melder Nick Dunne sin smukke kone savnet. Over for politiet tegner Nick et rosenrødt portræt af parrets ægteskab, men efterhånden begynder billedet at krakelere, og Nick havner i mediernes skånselsløse søgelys. Snart stiller alle sig selv det samme spørgsmål: Slog Nick Dunne sin kone ihjel?

Chris og Rose har nået det stadie i deres forhold, hvor det er på tide at hilse på svigerforældrene, så Rose inviterer Chris på weekend hos sine forældre. Roses familie er ekstremt imødekommende, og i starten læser Chris det som et nervøst forsøg på at tackle, at deres datter har fået en sort kæreste. Men efterhånden som weekenden skrider frem, bliver familiens opførsel mere og mere bizar.

Galaksens vogtere er blevet en slags rockstjerner, efter at de gav den onde Ronan smæk og reddede universet. Nu står nye fjender klar til at udfordre den sammenbragte gruppe af temperamentsfulde outsidere. Og deres kække leder Peter, alias Star-Lord, forbløffes, da han for første gang møder sin far, Ego, der er sin egen planet.

Regeringen sender de farligste superskurke i verden til den fjerntliggende ø Corto Maltese. Bevæbnet med højteknologiske våben vandrer de gennem den farlige jungle på en eftersøgnings- og ødelæggelsesmission.

Det Galaktiske Imperium vil bygge et supervåben i det ydre rum. Våbendivisionens afdelingschef, Krennic, kidnapper videnskabsmanden Galen Erso, hvis forskning rummer nøglen til Dødsstjernens planetødelæggende kraft. En gruppe oprørere, anført af guerillasoldaten Saw Gerrera, vil stjæle plantegningerne til Dødsstjernen fra Imperiet. Til indsatsstyrken hverver de den slagkraftige Jyn, som er Galens datter.

Efter begivenhederne i Avengers: Endgame må Spider-Man tage kampen op mod nye trusler i en verden, der har forandret sig for evigt. Hvad Parker håber, bare skal være en helt almindelig studietur til Europa bliver i stedet starten på hans største udfordring og mest episke eventyr hidtil. En kamp for ikke kun at redde hans venner, men hele verden!

Den stilfærdige, indadvendte Chiron vokser op i et barsk nabolag i Miami. Hans mor har svært ved at tage sig af ham, og i stedet bliver den sympatiske pusher Juan en slags surrogatfar for drengen. Senere, både som teenager og som ung mand, kæmper Chiron stadig for at finde sin plads i verden og finde ud af, hvem han er. Barry Jenkins' smukke, indfølte drama modtog Oscars for bedste film, bedste manuskript baseret på et andet forlæg og bedste mandlige birolle (Mahershala Ali).

Da den dominerende matriark Ellen dør, begynder hendes datter Annie og Annie's familie at opdage gådefulde og stadig mere skræmmende hemmeligheder om deres slægt. Jo mere de finder ud af, jo mere forsøger de at flygte fra den dystre skæbne, de lader til at have arvet.

Superheltealliancen Avengers har brug for en pause. Deres leder, Tony Stark, genopliver et gammelt fredsprogram, Ultron. Men programmets kunstige intelligens løber løbsk, og Ultron udser sig menneskeheden som sin nye fjende, der må udryddes. Så Iron Man, Captain America, Thor, Hulk, Black Widow, Hawkeye & Co. må på den igen, denne gang bistået af tvillingerne Pietro og Wanda Maximoff og androiden Vision.

Amazoneprinsessen Diana vokser op langt fra civilisationen på den skjulte, eksotiske ø Themyscira blandt krigeriske kvinder, hvor hun trænes til at blive en uovervindelig kriger. Men da piloten Steve nødlander i sit fly ud for øens kyst, vendes der op og ned på alting. Steve kan nemlig fortælle om den ukendte verden, der plages af rædslerne fra Første Verdenskrig, og Diana beslutter sig for, at hun må hjælpe den amerikanske soldat med at vinde kampen mod den tyske fjende. Selv om hun besidder overmenneskelige evner, er det først, da hun står side om side med mænd i en altafgørende krig, at hun opdager sine sande kræfter - og sin skæbne.

Thomas vågner op og er fanget i en kæmpe labyrint med en gruppe andre drenge. Han kan ikke huske noget om, hvem eller hvor han er, bortset fra at han har nogle underlige drømme om en mystisk organisation, der måske står bag hans placering i labyrinten. Nu må Thomas sammensætte minder fra sin fortid og ledetråde fra labyrinten for at finde frem til, hvem han er - og hvordan han slipper væk. Da han trodser drengegruppens selvudnævnte leder og forsøger at slippe ud af den farlige labyrint, opstår en magtkamp mellem drengene. Vil han slippe væk med livet i behold?

Ægteparret Adelaide og Gabe Wilson tager deres to børn med på sommerferie til Adelaides barndomshjem i Santa Cruz. Men et traume fra Adelaides fortid trænger sig på. Kort efter ankomsten opdager familien, at fire ubudne gæster har indfundet sig ved huset. Og der er noget sært velkendt over de fire rødklædte skikkelser, der nægter at forlade stedet.

Fem år efter en usynlig tilstedeværelse drev det meste af samfundet til selvmord, gør en overlevende og hendes to børn et desperat forsøg på at komme i sikkerhed. Filmen er en Netflix film af Susanne Bier

Hercule Poirot er på vej hjem til London om bord på den luksuriøse Orientekspres. En snestorm tvinger toget til at standse, samtidig med at en af de farverige passagerer findes myrdet med adskillige knivstik. Poirot er sikker på, at morderen stadig er på toget. Og nu er det op til den belgiske detektiv og hans små, grå celler at løse gåden.

Da Mae Holland ansættes på verdens største og mest magtfulde sociale medie selskab, ser hun det som sit livs mulighed. 'The Circle' linker brugernes personlige e-mails, sociale medier, bank og indkøb sammen, og med deres universelle operativsystem skaber de en online identitet og en ny transparent æra. Mae bliver virksomhedens ansigt og stemme udadtil, men snart begynder hun at forstå vidden af deres ambitioner samt konsekvenserne deraf.